Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Alta Tensione

Helt enig. Nu er der jo heller ingen der ved hvordan tingene gøres op i FCM, der i øvrigt også uden sammenligning er den klub i provinsen som de senere år har tjent mest på spillersalg. Alene målt på spillerbudgettet er det næppe på af- og tilgangssiden at midtjyderne har det store minus. Det er andre steder i forretningen hvor forventningerne ikke er afstemt med de store armbevægelser. Den økonomiske ruin behøver heller ikke nødvendigvis at komme fra klubkassen når en spiller hentes ind. Esbjerg blev med egne midler styrket nogle få procenter i kvalitet i det seneste transfervindue, men på bundlinjen kunne klubben stadig godt bruge et par profiler til at trække bredden op fra den akutte nedrykningsstreg. Der skal ikke mere end et par virksomheder til at spytte 3 mill. ud til to spillerlønninger med en klausul om at kontrakten blev forlænget ved redning - men det er der ingen virksomheder som ønsker eller tror på i Esbjerg, eller også vil klubben ikke. Esbjerg skal derimod overleve på andre områder, og der tror jeg evnen for at få det maksimale ud af sine trupper hos de pågældende trænere kan få enorm stor betydning. Med Silkeborg som et godt eksempel på hvad Troels Bech betød for dem, eller hvad Ariel Jacobs har gjort ved FCK. Thorup har både i 1. Division og i de seneste kampe bevist, at han har værktøjerne til at vinde kampene og spille lige op mod svære modstandere. Men det bliver ikke nemt, specielt fordi truppen på papiret og i stillingen ikke hører til blandt de 10 bedste.
Esbjerg fB siden 1973 Dortmund siden Jürgen Klopp


Jeg kan nu heller ikke se det fede i at andre klubber er i økonomiske problemer. Når FcK kommer til byen kan det trække 9.000 tilskuere - nok fordi man kommer for at se stjernerne. Derudover vil jeg hellere have at Esbjerg overhaler de andre klubber fordi, de forbedre sig, ikke fordi de andre bliver nød til at sælge ud.
EfB som et stabilt tophold
@bode

Direktionslokalerne? Er det fordi man kan lægge 2 og 2 sammen uden at få 5?

Og hvordan jeg reagerer på en sønderjysk troll er vel i sidste ende mit problem, ikke sandt?

Hvem der er klogest er vel irrelevant i denne sammenhæng, da jeg egentlig ikke synes, at det kræver ret meget, at lægge 2 og 2 sammen og få 4. Men alle og enhver kan stirre sig blind på et regnestykke, hvis der er for mange parametre og ukendte i ligningen.

Der er ikke rigtig nogen, som kan sige, at EfB´s nuværende kurs, er endegyldigt den rigtige, uanset hvor EfB ender efter endt rejse. Men det er dog den absolut mest logiske kurs, og destinationen vil forhåbentlig betyde overlevelse i superligaen i denne sæson.

Jeg glæder mig som sådan normalt heller ikke over andres nød, men FCM´s øjeblikkelig nød glæder mig dog en smule, fordi det er et vink med en vognstang om, at man har set rigtigt og at EfB´s nuværende kurs er den rigtige. Og når jeg siger deres nød glæder mig, er det også fordi, at jeg er overbevist om, at de i sidste ende nok skal klare sig. Hvorfor jeg som sådan ikke har noget problem med, at more mig kosteligt på deres bekostning, når man ser dem lave online spiller auktioner, for at skaffe penge fra et i forvejen trængt opland. Jeg tror dog nok de skal skaffe pengene som skal dække deres underskud, men det bliver ikke let. Ligesom det heller ikke var let for EfB, at lave en aktieemission lige før jul, for at skaffe den fornødne kapital. Hvem er det lige, som vil købe sig selv eller andre en fodboldspiller i julegave?
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!
@Alta Tensione
Nu synes jeg du sætter det på spidsen. Herning-Ikast har ikke på noget tidspunkt været i akut nedrykningsfare, så at sammenligne de EFB-folk der skreg på forstærkninger med smarte Steinlein er ikke fair.


Undskyld, men hvad er det for noget sludder? FCM har flere gange været i akut nedrykningsfare, og er det også nu. Sidste gang de var i samme situation, og måske værre sportsligt, var da de fyrede Thomas Thomasberg og ansatte Glen Riddersholm som cheftræner. Før det var de også flere gange i nedrykningsfare under Erik Rasmussen, hvor han dog selv var med til at vende skuden.

Steinlein har på ingen måder været specielt smart, når han har formået at formøble FCM´s mange spillersalgs millioner, samt de 60 millioner man fik fra den indiske investor. Det er ekstremt dårlig og uansvarlig virksomhedsledelse og vidner netop kun om, at man slet ikke har haft øje på bolden, og har stirret sig blind på egne ambitioner uden hensyn til virksomhedens indtjening. Det giver et resultat, som betyder konkurs, hvis ikke der kommer nogen og redder dem på målstregen. Det er simpelthen vanvittigt, hvis der stadig sidder nogen derude, og mener, at man stadig skal bruge dem som forbillede for en fodboldforretning.

Jeg er ikke i tvivl om, hvilken båd jeg helst vil sidde i. EfB´s båd ser nemlig ikke ud til, at tage vand ind. Og FCM ligner for mig mest en synkende skude.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!

Jeg glæder mig som sådan normalt heller ikke over andres nød, men FCM´s øjeblikkelig nød glæder mig dog en smule, fordi det er et vink med en vognstang om, at man har set rigtigt og at EfB´s nuværende kurs er den rigtige.


Jeg har det akkurat på samme måde.
... Og så har jeg det nu engang sådan, og kald mig bare primitiv, at det er sjovt, når Nemesis uddeler en ordentlig en over nakken til en alt for smart "klub", der oven i købet er nutidens største ærkefjende for EfB.
Men jeg vil være ked af, hvis FCM går konkurs, fordi de lige præcis er det hold, der er allersjovest at spille mod p.t.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@EaF

Du må naturligvis skrive lige, hvad du lyster.
Jeg muntrede mig bare lidt over duffes replik, som jeg tydede derhen, at det var din og andre ligesindedes fortjeneste, at Efb faktisk ikke har det så ringe endda.
Eftersom vi debattører jo næppe har nogen reel indflydelse på hvilke beslutninger, der træffes på direktionsgangene og til bestyrelsesmøderne, så valgte jeg at tolke det derhen, at du så også måtte befinde dig der.
Og i så fald synes jeg, at det er legitimt at anbefale dig at anvende tiden anderledes end at føre diskussioner med Efb-haters, som kun vil diskussionen for at få afløb for en trang til at sende svinere.

Akut nedrykningsfare: Nu kan man jo diskutere, hvonnår nedrykningsfare er akut. I princippet er alle hold vel i nedrykningsfare, indtil de har matematisk sikkerhed? Jeg har nu ikke nogen erindring om, FCM skulle have balanceret på afgrundens rand på noget tidspunkt.

@Titanic

Som Efb spillede mod OB og senest FCK, så er vi i alle tilfælde ikke blandt de to dårligste hold i rækken. Men det er meget jævnbyrdigt, og de kommende kampe vil give et rigtigt godt billede af, hvor store vore muligheder er for at blive i det forjættede land. Men jeg synes da, at det er værd at bemærke, at vi (godt nok sammen med 10 andre hold) har mindst lige så mange pointgivende kampe som tabte, ligesom det også er værd at bemærke, at vores forsvar er det femtebedste baseret på antal indkasserede scoringer. Men vi ligger nummer 11, og det skal vi naturligvis have respekt for.

Slutteligt til en del af herværende tråds primære brugeres yndlingsaversion, Adriaanse, der - godt nok i en anden tråd - angriber ledelsen i FCM for manglende ansvarlighed (her støtter jeg mig til hukommelsen, kan ikke finde tråden), og som også har været kritisk overfor ledelsen i Efb.
Tja, generelt kan man vel sige, at budgetlægning og sportsforetagender er som ild og vand. Hvor mange ishockeyklubber har ikke haft told og skat som storsponsor.
Men når nu duffe, nestor, inddrager Vestager og DI i debatten, så tænker jeg, for at sætte tingene i perspektiv, at det er værd at betænke, at den finanskrise, som har påvirket mange fodboldklubbers økonomi, ja den medførte, at den amerikanske bilindustri, skulle have hjælp, den har medført, at Sydeuropa er på fallittens rand og kun holdes i live af Merkel og den har meført, at de danske banker, hvis senioranalytikere kloger sig hver gang kursen på Vestas-aktier bevæger sig marginalt, ja de de banker skulle have en hjælpepakke.
Jeg betvivler, at der kommer en hjælpepakke til superligaen.

Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
Jeg muntrede mig bare lidt over duffes replik, som jeg tydede derhen, at det var din og andre ligesindedes fortjeneste, at Efb faktisk ikke har det så ringe endda.


Så har du simpelthen ikke læst, hvad jeg skrev!
EaF var og er blot et eksempel på den type, som jeg klart skrev, der har præget og gudskelov stadig præger EfB, og med EfB menes naturligvis de, der sidder på magten, og ikke folk på bold.dk

Jeg mener nu nok, at jeg har læst, hvad du skrev. Men jeg indrømmer gerne, at jeg misforstod med vilje.
Men lad det nu ligge. Der er jo ingen grund til at ødelægge den gode stemning, der normalt hersker i herværende tråd (ironi kan være anvendt)
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
EaF,

Fordi man har en krise på 8-10 kampe, er man ikke nødvendigvis i akut nedrykningsfare. Herning-Ikast er de seneste 5 sæsoner blevet nr. 2, 4, 6, 4 og 3. Den sæson de var tættest på nedrykningstregen var de stadig 9 point over, og de har ikke overvintret på de 3 nederste pladser endnu, og har ikke været under stregen i foråret på noget tidspunkt.

Så at sige det er noget sludder, at de aldrig været i akut nedrykningsfare er direkte dumt.

Derudover burde du også kunne forstå ud af konteksten at jeg ikke synes Steinlein har gjort det smart, men at hans attitude er meget den der påtagede "vi-er-klassens-frække-dreng".

Edit: Det er sådan en weekend som denne man savner 1. division. Fuck landsholdspause.
[i]Was speaking to this 13 year old girl on facebook when she said to me \"I am an undercover cop\" I thought wow... a job like that at her age! [/i]
@Alta Tensione

:)

Jo, jo, jeg forstår godt hvad du mener, men pointen er, at de har altid valgt at satse stort, når det var ved at gå galt, eller for at indfri deres alt for høje ambitioner ift. deres realistiske potentiale, og derfor er deres nuværende situation som den er.

Og ok, jeg havde misforstået hvad du mente med smart og Steinlein. Og ja han og FCM vil jo meget gerne have det image, at de er "klassens frække dreng". Men burde og burde forstå konteksten i noget der skrives ude af regulær kontekst, det er jo kun det skrevne ord det her, og hvad der ligger imellem linjerne eller hvilke fagter du laver med armene, eller med hvilken lyd i stemmen, eller hvordan du ville sige det, kan være meget svært at få frem.

Med det sagt, så kan man sagtens læse og forstå det du skrev, som du mente det, det gjorde jeg så åbenbart ikke :)
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!
Annonce