@teleduffe
Så kan du jo bare melde mig, din selvtægt giver jeg ikke en pind for.
Det vil sige, at jeg skal antage, at du er udenfor pædagogisk rækkevidde?
@teleduffe
Og jeg gentager gerne igen, at du kan råbe "bodega-snak", bagvaskelse og alt mulig andet, det er du velkommen til, men det ændrer ikke på, at jeg står fuldt ud ved, hvad jeg har skrevet i Ernemann-sagen, og at jeg ved, at det er rigtigt.
Mere er der sådan set ikke at sige.
Hvis du vil være fornærmet, så be my guest, jeg har skrevet her i tråden mange år, hvor jeg nu og da har smidt lidt ind, når jeg har fået lidt spændende interne nyheder fra EfB, og det bliver jeg ved med.
Hvem er det lige der råber? Jeg kan ikke finde udråbstegn eller andet i mine indlæg, der skulle indikere, at jeg råbte efter dig.
Jeg forventer da heller ikke mindre af dig, end at du står ved det du siger. Du må for min skyld mene, at dit rygte er sandhed, men du kan ikke proklamere det som den ultimative sandhed uden beviser.
Jeg synes absolut ikke, at det er for meget at forlange, at du stiller med beviser, når du så markant udstiller den sportslige ledelse samt enkeltpersoner, med et udokumenteret rygte som du i øvrigt konstant ophøjer til den ultimative sandhed.
Tro mig, jeg finder det yderst alvorligt, at EfB´s cheftræner kan være inkompetent til sit arbejde, samt ikke at være i kontrol af spillertruppen, sådan som dit rygte vil det. Jeg tror selvfølgelig ikke på den slags "fantasiforestillinger" :) , men alvorligt er det nu at anklage ham og spillerne på den måde. Det gør det endda ikke mindre alvorligt, at du ikke vil dokumentere eller bevise din påstand.
Hvem er det lige der bliver fornærmet her? Det er ihvertfald ikke mig, der ikke kan tåle kritik af mine indlæg eller derfra opståede rygter. At du har skrevet her i flere år, er vel ikke nogen garanti for, at dine påstande skulle være mere rigtige end andres? Eller du mener måske, at du er fritaget for argumentation og at bevise dine påstande, fordi du har skrevet herinde i længere tid end andre. Eller det er måske nærmere kun dig der må påstå til højre og venstre uden beviser.
Jeg husker ellers en meget kæphøj teleduffe, som overfor Adriaanse krævede argumentation og dokumentation af hans påstande. Men ok, det gælder åbenbart kun alle andre end teleduffe.
@teleduffe
Jeg sagde: Underligt, at du er den eneste som kan sige, at det er alment kendt, at Ernemann´s personlighed længe har været et problem. Hvis det er almen viden, må du jo have nogle beviser herfor. Hmm nå nej, fordi det er jo bare noget du kan påstå i en håndvending.
Du sagde: Det er jo simpelthen decideret latterligt, hvad du skriver her.
Læs JV for de seneste måneder igennem f.eks., Ole Bruun har flere gange skrevet om det, det har været diskuteret i Onsdagssporten, og du kan jo smutte en tur til Lyngby i aften og spørge de, der virkelig følger EfB, hvad de har at sige om Ernemann...
Hvis du virkelig seriøst kan mene, at Ernemanns personlighed ikke har været et tema, så er det virkeligheden mere end nogen anden dig selv, der udstiller det lave debatniveau, du anklager mig for.
Hvorfor er det latterligt? Ved at læse noget af det igennem du henviser til, er der da intet der tyder på de problemer med Ernemann som du påstår der er.
Det eneste der er omtalt som værende et muligt problem er, at når man henter både Bergvold og Lucena ind, til den samme plads som Ernemann dækker, så kan der opstå det problem, at Ernemann kunne blive i overskud. Det har da overhovedet ikke været et problem som jeg ser det. Tværtimod har det vist, at EfB nu har en uhørt bred trup i stortset alle kæder.
Det problem du påstår der er i truppen, er overhovedet ikke blevet behandlet nogen steder.
Jeg indrømmer da gerne, at jeg har hørt, at Ernemann ikke vil være vild med en bænkeplads. Men jeg har fra hans egne udsagn og den sportslige ledelse ellers, kunnet konkludere, at der er lige vilkår i truppen for konkurrence, hvorfor det som jeg ser det ikke er noget problem, at Ernemann ikke ser sig tilfreds med en plads på bænken. Men han skal ligesom alle andre på holdet, ikke kun præstere til kamp, men også til træning, og det skal han gøre hver eneste dag til træning og til kamp, fordi ellers er der en anden som kan slå ham af holdet. Det kan jeg absolut ikke se det underlige i.
Vil det dermed sige, at man kun virkelig følger med EfB, hvis man tager med alle "sladretanterne" :) til Lyngby og ser kampen?
Jeg har også mine kilder i EfB, og hører da også min del af rygter, og det eneste tema jeg har hørt omkring Ernemann er, at han har været meget frustreret. Men ikke over spilletid, men over at det tog ham så lang tid, at komme tilbage efter skader, hvorfor han har været en smule overivrig efter, at bevise sig, overfor både træner og holdkammerater.
Når personligheder mødes, vil det slå gnister, men ligefrem så meget, at der kommer ultimatummer og spilleroprør ud af det, er en tand for useriøst.
Desuden sagde jeg slet ikke, at Ernemann ikke har været et tema, jeg sagde blot, at det dit rygte beskriver ikke har været et tema nogen steder.
Derfor vil jeg igen bede dig bevise din påstand, hvis du igen vil ophøje det til den ultimative sandhed.
Jeg sagde: Fantastisk som du fejer en sammenligning af banen, og viser hvilket niveau du egentlig foretrækker debatten foregår på. Og jo det er en 2. håndskilde, og dine påstande er ikke længere andet end bagvaskelse og karaktermord på både Thorup og Ernemann. Hvis du mener andet, er du velkommen til, at bevise din påstand
Du sagde: Haha, tak for at sikre mig dagens grin, før jeg tager til Lyngby.
Jeg troede, at dette var et fodboldforum, men jeg kan forstå, at det er Højesteret.
Jeg gentager gerne igen, så selv du kan forstå det, at folk må tage, hvad jeg skriver eller lade være, da jeg naturligvis ikke kan afsløre min kilde,
men at du ikke får mig til at modsige noget, jeg selv ved er rigtigt.
At du så ikke mener, det er rigtigt, det er helt fair, der skal være plads til os alle.
Jeg bagvasker ingen, af den simple grund, at jeg har et bevis for, hvad jeg skriver.
Det er akkurat samme præmisser, selvom jeg er ked af at få den derop, at aviserne bruger. De får oplysninger fra en hemmelig kilde, de ikke kan afsløre, og selv ikke retten kan som regel tvinge dem, og det kan de så bruge til at fremføre en oplysning af almen interesse.
Det kan du være sur over, fint med mig, jeg har intet at fortryde her, og du er i din gode ret til at tro, at enten "avisen", undertegnede" og/eller kilden er galt på den.
Længere er den for mig ikke.
Jamen du er da velkommen til at grine alt det du vil, jeg håber da også du kan holde varmen i Lyngby på den bekostning ;)
Tjo, først og fremmest er det vel et debat forum, hvor emnet i vid udstrækning er fodbold, omend der diskuteres alt muligt andet engang imellem også. Det betyder at der også er nogle spilleregler på et debat forum, hvor det forventes, at en påstand, såfremt der ikke kan argumenteres direkte for den kan understøttes af kilder eller beviser. Hvilket du tilsyneladende er bedøvende ligeglad med, hvorfor niveauet i denne debat også er derefter.
Og nej det er ikke højesteret, og jeg er hverken politimand eller dommer, blot fordi jeg forlanger beviser for din påstand. Jeg er blot en menig debattør ligesom dig selv.
Jeg har til stadighed ikke bedt dig, om at modsige dig selv. Men du behøver ikke modsige dig selv ved at behandle et rygte som et rygte. Du kunne eksempelvis understrege, at dine antagelser og formodninger eller konklusioner er baseret på rygte, som du selv har startet, hvor man ikke kan bevise ægtheden af rygtet. Det har intet med modsigelse at gøre, men jeg har da været vidne til, at du har lidt stærkere retoriske evner end blot det.
Jeg har det fint med, at du tror på dit eget rygte, men det betyder ikke, at du skal kunne undlade, at referere til en kilde. At den kilde er anonym, er så hvad det er. Alt andet er da bagvaskelse. Og nej min kritik går ikke på, at du siger noget ifølge din kilde og det rygte du startede, den går på, at du bevidst undlader, at nævne at det kun er et rygte du baserer dine påstande på.
Og jo, det er bagvaskelse, og du er ikke ligesom en avis, som ikke vil oplyse sine kilder. Var du en avis eller andet form for nyhedsmedie, ville du kunne blive stillet til ansvar for dine udtalelser. Hvorfor du i dette tilfælde kunne blive anklaget og sagsøgt for bagvaskelse. Og hvis du ikke vidste det, så ville du som nyhedsmedie, være nødt til, at kunne fremstille en kilde, ellers ville du blive dømt for det. Du kan bare spørge Ekstra Bladet hvor sjovt det er, at skulle fremstille kilder og beviser i sådanne sager, uden at enten ville eller kunne gøre det. Vi lever i Danmark og ikke USA, jeg tror desværre du har set for mange film, hvis du tror, at en avis ikke kan blive stillet til ansvar for, hvad den har ladet trykke.
Jeg har intet at være sur over, og er på ingen måder fornærmet. Jeg er blot en smule irriteret over, at dette forums regler kun gælder de andre og når det passer dig.
Jeg vil til enhver tid altid tro på avisen over dig, og selv der ville jeg stille mig kritisk ift. det de skriver. Men jeg er også klar over, at andre ikke er kritiske over de nyheder eller rygter de bliver fodret med.
Men ellers god tur til Lyngby, jeg er lidt misundelig over at du kan tage turen, når jeg ikke kan. Og en stor skål tilbage skal du da også have :)
Og jeg venter spændt på, at du forhåbentlig kan give nogle updates om kampen :)
God kamp og god tur :)