Snak

Mere indhold efter annoncen
I sommervinduet var der snak om en angriber i Allsvensken, som Esbjerg havde kigget på, men klubben ville ikke sælge ham fordi han næsten lige var kommet til. Mener at have læst om ham i dette forum. Kan nogen fortælle mig hvad han hed?
De hviieee fik sgu udlignet til allersidst. Tak.
Y. N. W. A. - #JFT97
Ja det var da egentlig helt rart.
Esbjerg fB
Det som man kan håbe er, at der er en plan for, hvad der skal ske i vinterpausen. Det tror jeg der er, og min forhåbning baserer jeg på, at der trods alt er sket visse fremskridt i såvel den sportslige som mere overordnede ledelse af klubben.

Lekven var et velovervejet og godt køb. Det der skal ske nu er, at Demba naturligvis skal væk. Manden har spillet hvad? en halv time i efterårssæsonen måske. Fabricius har heller ikke slået til og minder for meget om de andre angribere - især Lange. Kan vi slippe af med ham uden omkostninger må det være at foretrække. Vi har brug for en stor angriber (der var vist en i Ängelholm i Sverige, Robin Simovic, som i hvert fald var stor og målfarlig, men måske også urealistisk - omvendt ville han være ret sikker på spilletid hos os, hvis han bare har et minimum af kvalitet) - det ville være et perfekt match til MB og gøre os langt mere vanskelige at spille imod. Kan man slippe af med Smarason kvit og frit, ville det også være fint - han er indkøbt som forstærkning og relativt dyr i drift, så vidt jeg er orienteret, men har jo ret beset ikke leveret.

Vi skal have en fysisk stærk midtstopper. 2. prioritet og den nok også uholdbare løsning er, at Davidson spiller den, hvis Høgh ikke er klar. Lucena og Kian Hansen, der ellers har spillet sig flot op, er bare ikke stærke nok sammen.

Samlet set indebærer det naturligvis, at klubben skal satse lidt økonomisk, men hvis man kan finde de rigtige spillere - og det kan man hvis man gør sit hjemmearbejde, det har klubben jo selv vist, dels med Lekven, men egentligt også Toutouh - så må det helt klart være vejen frem.

Jeg vil da så også sige, at jeg synes indstillingen til tider er for ringe. Blandt andet da man kommer bagud mod Randers, men også i de dueller vi taber, som afgør kampen - der er vi bare slet ikke god nok til at få afvist modstanderen, det skyldes dels manglende indstilling og vindermentalitet, men også manglende fysik. Den sidste del ville 2 fysisk stærke spillere hjælpe på. Samtidigt vil vi sandsynligvis kunne få mere ud af de relativt mange dødbolde, som vi trods alt skaber, og vi har brug for nogle flere "nemme" mål.
Jeg mener vi skal tilbage til en stor fysisk angriber som da Thorup var på.
Frank og Berg er fri , er de for gamle og slidte ?
Sverige , der må der sku være en som kan bruges.
Høgh rejser.

Lucas

Peter - Kian - ? - Drobo

Jakob - Markus - ? - Martin

? - ?

Sådan må vi stå nu.
De firmaer som støtter må kunne se at deres penge er spildt hvis vi rykker ud.
Så ud og køb kvalitet.
Demba- Lange - Smarason - Fabrisius må væk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@pashadk

Jeg ved ikke, om det er ham, du tænker på, men vores norske medfan har et par gange nævnt Helsingsborgs Nikola Djurdjic.
Ganske urealitisk iøvrigt.

Halmstads Gudjon Baldvinsson har også været nævnt, men han er fra Superettan.

@Dr. Hansen

Fremragende og velovervejet indlæg, som jeg dog har et par anker imod.

Jeg er enig i, at kan vi blive enige med Demba om en ophævelse, som det forlyder, at vi er tætte på, så er vil det være godt for begge parter.
Men det skal siges, at Demba faktisk har deltaget i 13 af 24 kampe i denne sæson, og han fik bl.a. en god time i Horsens, hvor han egentlig gjorde det udemærket og blev snydt for et klokkeklart straffespark.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en midtstopper mere, men jeg synes ikke, at det er sted, vi har råd til at handle, da andre steder er vigtigere.
Nej, hverken Davidson eller Lucena er optimale, men de har begge vist, at de kan spille en god kamp i midterforsvaret, og vi har ikke råd til den luksus at hente en backup mere, der vel og mærke skal være på Høgh-niveau, hvis det skal give mening, før det er livsnødvendigt (Høgh bliver alvorligt skadet)
For du kan købe masser af back-ups, men jeg mener grundlæggende, at det er Høgh, der holder forsvaret sammen, og det er lidt lige meget, om hans makker hedder Lucena, Davidson, Kian eller noget fjerde.

Jeg er ikke enig i, at der mangler indstilling, som jeg forstår det ord.
Det er mit indtryk, at det går spillerne ufattelig meget på, at det f.eks. gik, som det gik, i Randers, så jeg mener simpelthen, at det mere handler om mangel på rutine og generel mangel på kvalitet.
Og her er det jo lidt trist at se, at Lucena og Lange, selvom jeg hader at angribe enkelte spillere, som de rutinerede, var med til at sælge holdet i Randers.

@Finte

Der er vel intet bestemt med Høgh endnu, og selvom han gerne selv vil væk, så får han ikke lov at smutte, før EfB har en afløser i hus. Og en spiller på det niveau, både på og uden for banen, det hentes ikke bare sådan.
Men igen, Høgh kan være væk, det kan ikke afvises.

Jeg er ikke enig i, at Lange skal væk.
Vi ved, hvad han står for, og selvom det ikke har været særlig godt i efteråret, så kan hans vilje blive afgørende, når det spidser til.
Han var vores vigtigste spiller, da vi kæmpede mod nedrykning sidste gang.
Men kan vi hente en angriber, så Lange kan være mere joker, vil det være super.

Men igen, det handler om økonomi. Det er let at sige, at den og den skal væk, og den og den skal hentes, vi hænger nu engang på Smarason, Fabricius m.fl., og hvis du tror, at EfB går ud og henter to nye angribere, en central midtbanespiller og en midterforsvarer til start-11, så bliver du skuffet, er jeg bange for.

Målet må være en angriber, hvis der kan skrabes midler sammen.
Jeg tror hverken Frank Kristensen eller Søren Berg er løsningen.
Søren Berg kan jeg godt lide, men han alt for meget som vores nuværende angribere, en ned-i-banen-angriber, som ikke er i boksen, hvor målene kommer.
Frank Kristensen skadeshistorik gør, at han, for mig at se, er for stor en lottokupon, med mindre han vil spille næsten gratis, og vi bare ikke kan få bedre.
Det er nok totalt urealitisk, men hvor kunne det være stort, om vi kunne udnytte det gode forhold til FCK og leje Mustafa Abdellaoue.
Han mangler spilletid, den kan vi give masser af, og han kan lave mål.
Generelt skal der nok blive krig om at leje FCKs overskudslager, hvor der er meget spændende spillere.

Det bliver en spændende vinterpause, hvor vi kan nyde synet af, at vi, her 60% inde i sæsonen, ligger til at nå målet om redning, og hvor vi kan se frem til en pokalsemifinale, men hvor vi også må sige, at nedrykningsfaren stadig er mere end overhængende.

@Forza EfB_1924

Der er de indlæg, der er på et niveau, hvor de ikke fortjener svar.
Dit er et glimrende eksempel herpå.
Der er en del EfB-fans, som mener, at EfB bør skille sig af med Høgh, at han måske endda skal på bænken, og at vi kan gøre bedre.
Måske har de ret, men se lige disse tal og genovervej den påstand:

Nicolai Høgh - Superligaen 12

Kampe med Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 17 af 20
4 sejre, 7 uafgjorte, 6 nederlag.
Pointsnit: 1,12
Mål imod: 18
Mål imod, snit: 1,06

Kampe uden Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 3 af 20
0 sejre, 0 uafgjorte, 3 nederlag
Pointsnit: 0
Mål imod: 6
Mål imod, snit: 2,00

Nicolai Høgh - Superligaen 10/11

Kampe med Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 28 af 33
7 sejre, 11 uafgjorte, 10 nederlag.
Pointsnit: 1,14
Mål imod: 37
Mål imod, snit: 1,32

Kampe uden Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 5 af 33
0 sejre, 1 uafgjort, 4 nederlag
Pointsnit: 0,20
Mål imod: 12
Mål imod, snit: 2,40

Nicolai Høgh - Superligaen 10/11+12

Kampe med Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 45 af 53
11 sejre, 18 uafgjorte, 16 nederlag.
Pointsnit: 1,17
Mål imod: 55
Mål imod, snit: 1,22

Kampe uden Nicolai Høgh på banen:
Kampe: 8 af 53
0 sejre, 1 uafgjort, 7 nederlag
Pointsnit: 0,14
Mål imod: 18
Mål imod, snit: 2,25

Nu er statistik jo en sjov størrelse, men hvis vi her ser en tendens, så kan EfBs overlevelseschancer vel siges meget enkelt: Spiller Høgh fuld tid i foråret, så redder vi os måske, er han ude i 3-4 kampe, så rykker vi ned...
@Teleduffe,
Dit er et glimrende eksempel herpå.

..og dit således ligeså.
..og dit således ligeså.


Uhh, hvilket hårdt comeback...
... Så kan det jo undre, at du følte behov for at kommentere i første omgang, når du absolut intet havde at komme med, andet end dine halve sandheder og personlige angreb.

Men det er glimrende, hvis vi to kan blive enige om, at vi gensidigt ikke gider at bruge tid på hinanden.
Det med og uden Høgh kan jo lige så godt skyldes at man spiller med en ny mand.
Var der en anden fast mand på den plads som var forhindret kunne det jo være det statistik blev det sammme.
Annonce