Tror ikke vi skal forvente meget mere end 6-7000.
Jeg tror endda, at det er højt sat.
En del af hockeyfolket har rigeligt at se til med slutspillet, det bliver pissekoldt, og folk er generelt svære at få af huse til sådan en kamp. Hvad, der selvfølgelig kan trække op, er, hvis GF hiver mange med.
Men jeg er i hvert fald på plads, som jeg håber, at alle andre brugere i tråden er :-)
@Cabra
Jeg elsker dit engagement i bundkampen. Alt vendes og drejes, og det fortæller jo alt om, hvor spændende bundkampen bliver.
Takker, det glæder mig, at der er brugere, som læser med :-)
Jeg kan slet ikke lade være med at være engageret, fordi det netop er så spændende.
Jeg har været EfB-fan i tykt og tyndt siden 1992, og jeg har aldrig oplevet noget så spændende, som de næste tre måneder bliver.
Som en af mine venner så rammende spurgte forleden: "Tror du, at jeg skal lægge penge fra til en tur i Europa Cuppen med EfB til Liverpool, eller kan jeg regne med gratis entré i Jyllandsserien mod Bramminge, så jeg kan roligt kan tage med kæresten til Mallorca?".
Underforstået, EfB kan både stå i Europa og være konkurs efter sommerferien.
Akkurat samme situation står I jo i, endda endnu mere ekstremt, og det er bare så vildt, at linien mellem den totale katastrofe og et ganske stærkt lys i mørket er så tynd. Samme gælder FCM iøvrigt.
Det er på sin vis ikke til at bære, på sin vis fantastisk.
Desværre er der ikke meget, der taler for at både BIF og EFB overlever. Jeg forventer(trods sejren i går), at Silkeborg er det svageste led og BIF, EFB og SE derfor kommer til at kæmpe om at undgå 11 pladsen.
Jeg er meget i tvivl, og jeg vil ikke afvise, at både Brøndby og Esbjerg kan redde sig.
Lad os antage, at Horsens taber imorgen, mens både jer og vi vinder, så har du altså pludselig fedtet Horsens med ind i bundkampen.
Horsens kan ikke lave mål, de har et uhyggeligt startprogram, og jeg tror ikke, at de for alvor er indstillet på, at de skal være bundhold. Jeg anser Horsens for en stor dark horse i nedrykningskampen.
FCM rykker ikke ned, de har simpelthen for meget kvalitet, og spillere som Duncan, Petter Andersson og Hassan har ingen andre bundhold.
SønderjyskE er min nedrykningsfavorit. De ligger jo umiddelbart fint, men tager vi med, at de hentede 10 point i de første fem kampe, så er de ligaens klart mest formsvage hold, og jeg kan simpelthen ikke se, hvem der skal afgøre deres kampe. For dem taler selvfølgelig, at de uden tvivl vinder et par helt vilde kampe, og at de kender gamet.
Silkeborg har efter min mening været svineheldige, i flere kampe. De har vundet et par kampe, hvor de har lavet mål på alt, og senest mod AaB rammer de en modstander, der er såret i bizar grad. Men heldet kommer jo også af, at SIF kan lave mål, og fortsætter det, så kan de overleve. Dog ligner de, i min bog, de svageste hold, og deres totale mangel på defensiv styrke vil komme til at koste dem mange point.
Os selv, EfB, er jeg i tvivl om. Alt taler jo faktisk for, at vi klarer den. Holdet er markant forstærket siden oprykningen, havde vi ikke fået en katastrofal start på sæsonen, havde vi været langt fra bundstriden, og bredden i truppen har sjældent været større. Endvidere har vi et ungt hold, der burde blive bedre og bedre. Når alt det er sagt, så er der noget inden i mig, der er bekymret. Vi mangler fortsat en spiller, der kan afgøre kampene, og vi har desværre en kronisk evne til at svigte, når det gælder allermest. Pres og EfB har aldrig været en god cocktail.
Jer, Brøndby, er jeg i tvivl om. Taber I imorgen og ikke slår AGF, så ser det sgu svært ud. Kvaliteten er der, Makienok og Antipas er en genial frontduo, og jeg synes også, at forsvaret ser okay ud. Men der mangler bredde, især centralt, og I kommer fra baghjul, så der skal ikke mange fejl til, før det går galt. Men jeg tror, at I kommer ud med en vilje, der bringer jer langt, derfor vinder I også imorgen, og jeg tror ikke, at I ryger ud.
Så for at samle stumperne, så må dette blive mit bud på en slutstilling:
7. FCM
8. Horsens
9. Brøndby
10. Esbjerg
11. Silkeborg
12. SønderjyskE
Men jeg vil sige, at pladserne 8 til 12 kan afgøres inden for ét point eller målscore, og var jeg objektiv, så ville jeg nok desværre have EfB under SIF.
Kampen mod jer i Esbjerg bliver satme noget af en vigtig kamp. Jeg synes det er rimeligt at sige, at vi på baggrund af vores indbyrdes kampe var et bedre hold end jer. Men i har jo forstærket jer siden. Situationen er omvendt for os.
Enig, hvis du med den indbyrdes kamp taler kampen sidst på efteråret.
Her var I klart bedst, det bedste hold, vi har mødt i år, men ikke desto mindre brændte vi jo faktisk to friløbere, der kunne have givet tre pinde.
Men I var klart bedst.
Tilgengæld, mener jeg, at vi var bedst i det første møde. I burde have sluttet med minimum ti mand, hvis ikke ni, og mange dommere havde også givet et straffespark til EfB.
Generelt er jeg af den opfattelse, at EfB og Brøndby er de to hold, der klart er bedst spillende af bund 6, men vi mangler begge kvalitetet i de afgørende situationer.
Jeg drømmer lidt om, at Jan K knalder et flot langskud ind mod jer, og afgør kampen i de døende sekunder:)
Det gør jeg også, med den lille ændring, at han gør det i eget net i min drøm ;-) . Det bliver en sindsygt vigtig kamp, som meget vel afgører, hvem af de hold der overlever.
Jeg håber for Superligaen, at det bliver begge hold, men jeg vil føle med de to hold, der trækker sorteper.
Det er en katastrofe, at vi har lavet et ligasystem, der kan sende etablerede klubber i konkursfare, og det vil blive virkeligheden, til vi får udvidet Superligaen.