@Ropanoc
Du har naturligvis helt ret, det endte 0-2 i 2004, en fejl fra min side, og jeg husker også Peter Møllers jubel, som gjorde ondt, og jeg har det stadig svært med ham.
Det er øvrigt et fremragende indlæg, du har skrevet, som jeg kun kan erklære mig enig i.
Jeg håber personligt, at vi kommer til at se mere til dig her i klubtråden.
@Finte
Finte,
"Din gamle senile nisse", jeg har aldrig kaldt dig dum, tværtimod, men jeg kom blot med en venlig opfordring til, at du lader være med at fremstille dig selv som sådan.
Du ønsker tydeligvis at fortsætte denne fremstilling af dig selv, og det er du i din fulde ret til, som du er i din fulde ret til at diskutere lige, hvad du vil. Du må sågar diskutere Champions League-pladser, de kan vel lige præcis teoretisk nås, men jeg forbeholder mig også retten til at sige, at jeg finder det forkert, eller ujysk om du vil, at diskutere, når sæsonmålet endnu er langt fra at være i hus.
Du ser begrænsninger frem for muligheder.Sjovt, at jeg, der oftes fremstilles som en jubeloptimist, skal have denne på mig, men den tager jeg gerne.
Du kalder det begrænsninger, jeg kalder det sund jysk sindighed, og du kalder det muligheder, jeg kalder det hovmod, som desværre tit står for fald, især i EfB´s historie.
Ja, vi kan blive nr. 5 og tabe pokalfinalen, som dit scenarie siger, det er en matematisk kendsgerning, men til målet om redning og det lille ekstramål om at vinde pokalen er i hus, så foretrækker jeg personligt at holde fuld fokus på det. Og det glæder mig, at Jess Thorup har samme opfattelse.
Men igen, du må diskutere alle de scenarier, du vil, og jeg må så sige, at jeg synes, at vi skal holde fokus på de mål, der endnu ikke er opfyldt.
@Mr. Spock
Tja, jeg synes din pointe hverken var eller er til at tage fejl af, nu jeg læser den igen, men det er vel et spørgsmål om, om kasteren kaster dårligt eller griberen griber dårligt, og den er vi to nok ikke enige om.
Men, som du og Jeppe Kaufmann siger, det´ lige meget.
@Piratfisk
Jeg vil først og fremmest glæde mig over at ligemeget hvad der sker resten af runden, er garanteret et forspring på 7 point til stregen når runden er slut.
Helt enig!
For hver runde, der går, hvor vi holder afstanden nogenlunde til bunden, der kommer vi tættere på målet, og derfor er vi efterhånden så heldige, at vi kan vinde runder, som vi selv taber i.
Uambitiøst at tænke sådan? Måske.
Men spillerne har selv bragt sig i en så god position!
@Alta
Genialt klip, det der, og Bellas sidste mål er stadig, undskyld Youssef, det bedste der er scoret på Esbjerg Stadion, i de 20 år jeg er kommet på stadion.
... Tænk, så er det i disse minutter syv år siden, at der var kædedans på KG :-)