Synes vi spiller en skodkamp igår. Brøndby får 2 ufatteligt lette mål, og vi står rigtigt skidt i forsvaret igen-igen og giver alt for meget væk. Der var godt nok ikke meget sammenhæng i spillet, rigtigt meget sløseri med bolden og meget lidt coolness.
Indrømmet der var 20 gode minutter i anden halvleg på adrenalinen af et flot, flot - men også mega lucky - punch. Ellers var det godt nok ikke imponerende - og hvad i alverden laver Michael Jakobsen ved 2-2 målet? Jøsses. Midtbanen sejler ved 1-0, hvor boldholderen slet ikke er presset. Knudsen virker også helt væk. NF taler bagefter om spændingsniveau - jamen er det ikke hans opgave at sørge for, at det er i orden??
Der bliver skiftet alt, alt for sent ud. Det er jo helt tydeligt, at Jeppe er færdig, og han indleder målet til 2-2 med en katastofeaflevering. Skift dog ud noget før. Det samme gælder for så vidt Søder, som ellers var hæderlig, i den gode periode hvor vi rent faktisk spillede fodbold. Få dog Van Buren ind som trods alt kan true med sin hurtighed, når vi er foran og modstanderen skal forcere.
Til NF´s forsvar kan dog fremhæves, at vores indskiftere ikke lader til at være på Superliganiveau - spørgsmålet er så, hvem der har ansvaret? Emil Lyng virker slet ikke klar, og mens det er sværere at bedømme Jesper Rasmussen. Det kan også være de lider under manglende tillid fra deres træner?? Nogle mennesker har det med at præstere bedst, når de rent faktisk bliver vist tillid og får ansvar. Tankevækkende er det jo, at vi før set Lyng gøre det endda ganske godt - nu kan han ikke engang gøre en forskel i 10 minutter.
Pt. er status, at vi har en nogenlunde startformation - men også at truppen bare ikke virker til at være god nok. Ja Rise var engang god, men hvis han ikke kan spille, hvad skal vi så med manden? Det samme gælder Fellah, som mest udmærker sig ved sin ineffektivitet, når han endelig er klar. Vel at mærke samtidigt med at får en usædvanlig god hyre efter vores forhold.
Konklusionen er vel, at truppen bare ikke er sat ordentligt sammen - det er selvfølgeligt velbeskrevet her i tråden, men forhåbentligt fremmer gentagelsen forståelsen hos de ansvarlige på Gl. Vardevej. Spørgsmålet er imidlertid også om NF er god nok til at arbejde med det materiale der er, eller om materialet er for ringe. En ting er sikkert - resultaterne kan vi sgu ikke være tilfredse med.
Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis bare vi bare får en eller to semialvorlige skader. Transfervinduet er en ommer - medmindre NF altså kan bringe marginalspillerne til at præstere noget bedre.