Redigerettirs 7. okt 2014
Alt sammen meget godt, men ikke desto mindre er det ikke helt korrekt.
Anklagemyndigheden skal godtgøre og gøre rede for en bevisbyrde, men når denne er godtaget, er det op til dommeren at afgøre, om det er tiltalte eller anklagemyndigheden, som skal føre bevisbyrden. Dette gør man ofte i forbindelse med sager, hvor man kan bevise, at noget kriminelt er sket, men man kan kun ved indicier pege på en person med størst muligt motiv, som værende skyldig. Dette sker meget ofte i praksis.
En historie fra det virkelige liv:
En narkoman, som var så uheldig, at være set af politiet i nærheden af et gerningssted, er for nogle år siden blevet idømt en fængselstraf for væbnet røveri. Bevismaterialet var udelukkende indicier som, at han passede på et signalement af røveren, og var set i nærheden af politiet, da de havde konfiskeret hans narko meget kort tid inden røveriet var begået. Hans motiv skulle have været, at han manglede penge til narko, og fordi politiet havde konfiskeret hans narko, så havde han kun en mulighed for at skaffe sig et fix. Manden blev dømt udelukkende på det bevismateriale. Det viste sig så at han var uskyldig, manden som havde anmeldt forbrydelsen og givet en beskrivelse af synderen, viste sig at være lystløgner, og havde opdigtet det hele.
Der var ingen klare beviser, og retten pålagde den anklagede at modbevise politiets påstande eller indicier. Det blev på ingen måde pålagt anklagemyndigheden, at forelægge nogen som helst form for bevis for deres indicier.
Der findes mange sådanne historier i det danske retssystem, da det er normal praksis, at bevisbyrden falder på den anklagede, hvis dommeren vurderer, at indicierne forekommer sandsynlige.
Man er derfor i praksis skyldig indtil det modsatte er bevist, eftersom det er normal praksis i Danmark, at du kan dømme en person udfra indicier og motiv alene.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!