@Womble
"En enkelt sæson ligesom Judas, og han er han solgt for mange penge"
Det samme kunne man jo sige om samtlige målmænd i ligaen, men hvis vi holder os til realiteterne, syntes du så at der er noget der peger i den retning? Jeg vurderer ham til at ligge omkring midten af Superligakeeperne. Skulle en udenlandsk klub kigge mod Danmark, efter en god ung målmand, mon så ikke de kigger mod Hradecky, Nicolai Larsen, eller Johnson fra Randers? Alle tre er et eller to niveauer over Dubravka.
Og hvem er det lige du gerne vil have skal stå i stedet for Dubravka? Faktum er, at han er væsentligt bedre, end de talenter vi har rendende, samt de talenter der er tilgængelige for EfB at hente udefra. Og så er han kun 26 år. Det er ingen alder for en målmand, og selv om han kun skulle være middelmådig, så er der stadig perspektiver i ham for fremtiden.
Michael Jakobsen.
Han er en af mine yndlingsspillere, men kan du ikke bare nævne en 29 årig forsvarsspiller fra superligaen, der er blevet solgt for mere end 2 millioner kroner? Jeg kan ikke huske det er sket.
Nu er han jo heller ikke købt ind, for at EfB skal tjene uhyrlige summer på ham. Han er købt ind pga. hans rutine, og lederegenskaber. Han er en vigtig brik i talentudviklingen på længere sigt. Man kan altså ikke klare sig, med mælketænder alene.
Stenderup.
Igen griber du efter halmstrå. Stenderup er som du selv skriver 26 år, og han må betegnes som en ordinær spiller på niveau med en lang række forsvarspillere i ligaen. Den slags betaler man ikke penge for, dem henter man på fri transfer, som EFB forøvrigt også gjorde.
Nej jeg skriver, at han er 25 år, selvom det ikke gør den store forskel.
Hvilke halmstrå, jeg kan ikke se nogen. En spiller på 25 år, som spiller fast i centerforsvaret i Superligaen, og som har så højt et bundniveau, som Stenderup, er der altså rigeligt med perspektiver i.
Du mener vel ikke, at for at en spiller skal have videresalgspotentiale, så skal han købes dyrt? Hvordan hænger det så sammen, med samtlige spillere udefra, som EfB har hentet billigt og solgt dyrt?
Fellah:
Her begynder det at blive sjovt. En spiller der har svært ved at komme på holdet i Esbjerg. Til sommer har han et åt tilbage af sin kontrakt. Vil det ikke være utroligt naivt at tro, at han skulle blomstre op i en sådan grad, i løbet af det næste halve år, at klubberne står i kø for at hente ham. Mit gæt er at han ryger til Norge på en fri transfer, enten til sommer, eller senest ved kontraktudløb.
Hvorfor er det sjovt, hvis han slår igennem her i foråret, så bliver han da meget værd. Men hvis ikke, så sender man ham jo videre.
Forskellen på EfB nu, og tidligere er, at når en løntung spiller ikke slår igennem, så koster det ikke lige så meget som før, og man er langt mere villige, til at "sluge kameler", for at slippe af med en spiller.
Friberg:
Så siger jeg bare igen: Nævn bare en 29 årig midtbanespiller fra
Superligaen, der er solgt for mere end 2 millioner kroner. Nævn bare en!
Ok, Jakob Poulsen... Endda i et par omgange.
Rise:
At du overhovedet nævner Rise forstår jeg ikke. Manden er 28 år og har været skadet det meste af sin kariere, hvem i alverden skulle ønske at løbe så stor en risiko, og betale et nævneværdigt beløb for ham?
Hvis han spiller et skadesfrit forår og efterår, så vil han score mange mål, og så er han meget interessant for enhver klub med penge.
Pusic:
Du nævner ham flere gange, så han får også lige et par ord med på vejen. Tror du det har haft en betydning for salget, at han igennem et helt år, har været den klart bedste på sin position i ligaen? Nævn bare en af de nuværende EFBere der kan bryste sig med dette. Den der kommer tættest på er Jonas Knudsen, og ham får vi sikkert også solgt til en god pris.
Øhh, er du fatsvag?
Jeg har da optil flere gange pointeret, at der er perspektiver i enhver spiller, hvis han præsterer på et højt nok niveau, ikke andet. Min pointe er yderligere, at ingen af EfB´s "aldrende" profiler er så gammel, at det er umuligt, at nå et niveau spillemæssigt, som retfærdiggør at spilleren sælges dyrt. Ok, HH, Lucena m.m. bliver nok aldrig solgt igen, men det er vist heller ikke meningen.
Det der dog bekymre mig mest, er at lønningerne ser ud til at være løbet en smule løbsk, og man kunne godt frygte som Kongen87 skriver, at tingene begynder at ligne tiden før 2011/2012.
Jeg forstår godt din bekymring, hvis du kun kigger på det kortsigtet.
Men det er altså ikke anderledes end med så meget andet. EfB kører i øjeblikke med et driftunderskud uden salg af spillere, fordi man skulle have et hold, som kunne spille i mere end en turnering. Hvis EfB ikke kvalificerer sig til EL næste sæson, så vil det være helt naturligt, at EfB ikke forlænger aftaler med enkelte løntunge spillere.
Man har ellers været godt igang med, at rydde ud i truppen, og har afhændet "profiler" og talenter, som ikke fik spilletid, samt sendt nogle unge talenter på lejeophold.
5-10 millioner i underskud er ikke det store problem på kort sigt, og når man ser på, at der ikke er ret mange "profiler", som står med ekstremt dyre kontrakter på langt sigt, så kan det ikke bekymre mig så meget.
Desuden synes jeg, at 5-10 millioner i underskud er billigt ift. en trup, som er i en overgangsfase ift. udviklingen af talenter. Det kunne være meget værre.
Det er ganske naturligt, at en klub som EfB, må sætte sin lid til lejesvende udefra, for at håndtere overgangen imellem et talentkuld til et andet. Det koster selvfølgelig penge, men de 5-10 millioner årligt, er ingenting ift. hvad en nedrykning med lutter talenter koster.
EfB er nødt til, at være ansvarlige både sportsligt og økonomisk. Og det kan godt være svært at få til at harmonere. Men faktum er, at begge dele hænger usvigeligt sammen.
Læg yderligere mærke til, at lønningerne i klubben er steget, i takt med, at de sportslige udfordringer er steget, igen i takt med klubbens indtjening. Desto bedre EfB præsterer, desto større budget skal man regne med.
Det koster penge på driften, når man sælger en profil, fordi man skal hente en erstatning.
Det koster penge på driften, når man kvalificerer sig til EL, da man skal sørge for, at truppen er bred nok, til at klare udfordringen.
Det koster generelt penge på driften, når forventningerne skrues i vejret, da man nu skal sørge for, at truppen er bred nok, til at klare sig i både pokal og liga, for at satse en smule på, at kvalificere sig til EL igen. Og de 5-10 millioner er altså i den sammenhæng en billig lottokupon.
Derudover skal man huske på, at det er alle lønninger i klubben som beskrives, ikke kun spillernes. Der er jo også investeret en hel del i talentudviklingen i klubben, som gerne skulle betale sig ind igen på langt sigt.
Min pointe er, at der skal meget til, for at klubben render ind i samme situation som tidligere. Klubben drives en hel del mere ansvarligt i dag.
En af de store forskelle er altså vedrørende spillere udefra. Tidligere hentede man udlændinge fordi, de var billige, både på bænken og i startopstillingen. Hvilket gjorde, at EfB havde et hav af "billige"/"dyre" udlændinge på bænken og blandt reserverne. I dag skiller man sig hurtigere af med udefrakommende spillere, når de bliver til fyld, og alle spillere som hentes ind udefra skal spille fast, for at EfB beholder dem. Og det er en yderst vigtig detalje at have med, når man skal vurdere, hvor kritisk det er, at køre med et midlertidigt driftunderskud.
Fordi midlertidigt det er det, der ingen spillere, som har så lange og dyre kontrakter, at EfB ikke kan slippe af med dem igen. Problemet var tidligere, at for at hente en profil, måtte man give flere penge, end man havde. Det gør man ikke længere, hvis en spiller ikke vil hertil, under de lønforhold vi kan tilbyde, så kan det bare ikke lade sig gøre, og man går videre til næste spiller på listen. I sommers så vi jo, at dette er tilfældet uanset, hvor meget EfB ønsker forstærkningen, og hvor meget pres de har lagt på sig selv. Budgettet, som bestyrelsen har godkendt, skal overholdes koste hvad det vil.
Og når bestyrelsen har godkendt et midlertidigt driftunderskud, er det simpelthen fordi, 5-10 millioner er ingenting ift. hvad en nedrykning vil koste. Det ville, som situationen er nu, være ganske urimeligt og decideret uansvarligt, ikke at drive klubben med, et midlertidigt driftunderskud.
Og til sidst vil jeg sige, at så længe pengene bruges rigtigt, har jeg intet problem med, at de bruger dem.