Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis man ansætter Henrik Pedersen, så kunne man lige så godt have beholdt NF.

Henrik Pedersen er skolet i Salzburg og spiller ligesom NF og Thomas Frank med helbanepres. Har vi ikke fået konstateret, at vores trup på ingen måde formår at spille dette system?

EFB har brug for en træner, der arbejder med et lidt mere defensivt system, samt har evnen til at skabe en stærk organisation.
Det skulle åbenbart være lige oppe over med forstærkning til defensiven, hvis man skal tro Leif Thomsen. Taget fra JV:

Leif Thomsen er til gengæld lidt mere konkret omkring forstærkninger til det skrantende superligahold, der blev ydmyget helt og aldeles i søndags af SønderjyskE og måtte forlade Blue Water Arena med et nederlag på hele 4-0.

- Vi skal forstærkes i defensiven. Og jeg håber og tror, at vi i løbet af en dag eller to kan lukke en aftale med en udenlandsk forsvarsspiller med masser af rutine. Det er noget, vi har arbejdet på i længere tid, forklarer han.
Spændende. Mon ikke det falder til jorden? Jeg mener.. vi kender jo klubben.
Spændende. Mon ikke det falder til jorden? Jeg mener.. vi kender jo klubben.


Haha, jeg tænkte faktisk det samme. Nu må vi se, jeg forventer ikke noget, men vil da gerne overraskes positivt.
Kan i ikke kopier teksten fra det der står i jv.
Kan ikke se det, da jeg ikke har fået mig købt ind endnu, jeg får den med posten.
Vil gerne se hvad det er de skriver, og syntes ikke altid det er det samme i avisudgaver.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Forza

Udenlandske trænere er i Esbjergs søgelys

Bestyrelsesformand Leif Thomsen & Co. har mange interessante navne på listen over mulige cheftrænere.
EfB satser på, at man får fundet en afløser for fyrede Niels Frederiksen i løbet af et par uger.

Bestyrelsesformand for EfB Elite A/S, Leif Thomsen, fortæller, at afløseren godt kan gå hen at blive en udlænding.

- Vi har i hvert fald et par spændende udenlandske kandidater på vores liste. Og den liste er der i alt syv-otte navne på, siger han.

Sidst Esbjerg havde en udlænding siddende i cheftrænerstolen var tilbage i 1993. Han var fra England og hed Ian Salter. Det samarbejde fungerede bare overhovedet ikke, og Slater var meget hurtigt væk igen.

I firserne var tyske Jürgen Wähling træner, og tilbage i de glade tressere, hvor Esbjerg blev dansk mester fire gange på fem år, var nu afdøde Rudi Strittich fra Østrig chefen på Gl. Vardevej.

- I øjeblikket arbejder vi benhårdt på at få ansat en ny træner. Der er landskamppause inden ret længe, og til den tid skal vi simpelt hen være på plads. Men jeg tror så også, at det vil tage 14 dage. Arbejdet skal gøres ordentligt, og heldigvis har vi jo to dygtige folk (Michael Mex Pedersen og Lars Lungi Sørensen, red.) til at styre tropperne lige nu og her, tilføjer Leif Thomsen.

Lidt dybere ned

- Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på, hvem de to udenlandske trænere er, men det kan vi måske om ikke så lang tid. Hvem ved, siger Leif Thomsen med et smil på læben.

- Vi skal have tid til at dykke lidt dybere ned. Anderledes kan det ikke være.

En række danske trænernavne nævnes også flittigt. Mange mener, at Glen Riddersholm, der i sidste sæson gjorde FC Midtjylland til en suveræn dansk mester, burde være den rette mand for den trængte vestjyske traditionsklub.

- Jeg tror, at de fleste klubber gerne vil have Riddersholm. Og selvfølgelig er han da også meget interessant for os, men han har jo også meldt ud, at han ikke har aktuelle planer om at træne en dansk klub det næste års tid.

Har I haft en snak med ham?

- Det har jeg ikke lyst til at svare på. Men som sagt så er han yderst interessant træner for rigtige mange klubber. Og det er meget muligt, at han måske går efter et job i udlandet.

Den tidligere AGF-træner Peter Sørensen nævnes også flittigt. Har I haft en snak med ham?

- Det spørgsmål vil jeg til gengæld gerne svare på. Peter Sørensen har vi ikke talt med.

Bestyrelsesformand Leif Thomsen havde frygtet, at Esbjergs aktuelle sidsteplads i superligaen ville betyde, at interessen for at blive ny cheftræner ville være til at overse. Men det er ikke tilfældet.

Længerevarende løsning

- Vi har fået mange spændende henvendelser, og der er også kommet væsentlig flere end forventet. Det er positivt, men det tager altså lidt tid at gøre arbejdet ordentligt. Vi satser meget på en længerevarende løsning med vores nye træner. Vi vil ikke have en mand fra nu af og frem til jul. Derfor er det også altafgørende at finde den rigtige, understreger han.

Leif Thomsen er til gengæld lidt mere konkret omkring forstærkninger til det skrantende superligahold, der blev ydmyget helt og aldeles i søndags af SønderjyskE og måtte forlade Blue Water Arena med et nederlag på hele 4-0.

- Vi skal forstærkes i defensiven. Og jeg håber og tror, at vi i løbet af en dag eller to kan lukke en aftale med en udenlandsk forsvarsspiller med masser af rutine. Det er noget, vi har arbejdet på i længere tid, forklarer han.

Og omkring det defensive er der tilsyneladende yderligere godt nyt. Højre back Ryan Johnsen Laursen, som sad udenfor i søndags med en skade i baglåret, er stærkt på vej tilbage.

Onsdag trænede han endnu ikke med holdkammeraterne, men Laursen udelukker på ingen måde, at han bliver klar til udekampen i Farum mod FC Nordsjælland på søndag.

- Jeg synes faktisk, at det går rigtig godt fremad. Det går noget hurtigere end forventet, men det er kun positivt. I den situation vil man jo gerne bare ind at hjælpe til så hurtigt som muligt, siger Ryan Johnson Laursen.

- Chancerne for søndag er nok fifty-fifty på nuværende tidspunkt.
Tak! Efb1924
Molde er også på træner jagt. Måske de jagter nogle af de samme emner som EfB kigger på?

http://www.vg.no/sport/f…a/23504363/
EFB i JV:

Har en forsvars spiller fra udlandet klar i dag eller i morgen. Længere interesse.
Ryna måske med på søndag . Fifty - fifty chance.
Citat: "Har en forsvars spiller fra udlandet klar i dag eller i morgen."

Nok bomstærk svensker med et enormt potentiale der bare aldrig er blevet omsat grundet hyppig skadesfrekvens :-)

Annonce