@Dr. Hansen
Hmm. Esbjerg-tråden når den er smukkest (for de fatsvage - ironi er anvendt). I stedet for at have fokus på bolden bliver det vigtigere at pointere andres "klynk" og "massehysteri". Flot.
Jeg brækker mig i stråler over din dobbeltmoral.
Man kunne jo bare have skrevet - ej Thygesen henter de sgu ikke, han er for ringe, så det tror jeg ikke du skal være bekymret for. Nej i stedet skal den sgu have gas - ikke at det går mig synderligt på. Det er bare en debatkultur som - efter min mening - er under lavmålet.
Altså den debatkultur, som du med andre er en af de største bidragsydere til?
Sporene skræmmer desværre så meget, at det ville ikke være helt uden for nummer, med EFB-spin omkring en tilføjelse af Mikkel Thygesen som en markant profil med god fysik og rutine. Set i det lys kan jeres tiltro den sportslige ledelse undre - om end den på sin vis er beundringsværdig. Almebäck og Stenderup er gode eksempler på lignende tilfølelser, og hvor den har fået masser af positivt spin - desværre uden, at præstationerne på banen har kunnet matche det. I begge tilfælde en meget forudsigelig udvikling, men hvor man har været for ringe til at finde en erstatning til en rimelig løn.
Hvem er det lige, som er så åbenlyse forstærkninger, at EfB ikke skal sprænge banken for at hente dem. Husk lige på, at uden større spillersalg, ville regnskabet jo være blodrødt i forvejen.
Du ved vel godt, at der skal skæres i driften således, at regnskabet over længere tid, kan gå i nul. Hvorfor i alverden tror du så, at de kan smide om sig i grams med pengene?
Jeg synes også, at Jessen og Bille er godkendt, men tvivlen nager helt berettiget nu, hvor vi nærmer os falderebet på transfervinduet og der både mangler en træner og de kvalitetsspilere, der skal sørge for, at vi ikke skal spille med om en nedrykning.
Jamen lad os da overhovedet ikke give dem kredit for noget som helst, det er jo åbenbart langt mere fornuftigt kun at fokusere på det negative. Når du tydeligvis ikke kender forskellen, så er ironi ikke anvendt, men sarkasme er derimod i overflod.
Der har været for mange dårlige indkøb og halve løsninger. Nogen er uenige - jeg mener det er fakta.
Det kommer så rigtig nok an på øjnene der ser på. Jeg mener det er lidt 50/50, hvilket kan forventes. Der vil altid være dårlige handler iblandt, ligesom der da også har været flere gode handler iblandt.
Der har bare været en periode, hvor kontinuitet har været umulig. Hvorfor handlerne også har skulle slå til meget tidligere, end det tidligere har været nødvendigt.
I øvrigt vil jeg stadig - i al min jammerlige klynk - komme på stadion og se kampe, men det er vel fair nok, at det ville blive i et mindre omfang, fordi det er sværere at identificere sig med det der foregår. Meget af skylden for det ligger jo i komplet utroværdig optræden i medierne, hvor man udtaler sig i øst og vest.
Det er dine penge og din tid, hvad du bruger den til rager ikke mig, eller nogen andre.
Utroværdig optræden? Fordi der ikke kun er en mand der udtaler sig? Eller er det fordi, at du har svært ved, at placere ansvaret pga. det sportslige udvalg, og mere har brug for en syndebuk i nuværende situation? Hvordan er det lige, at det skulle hjælpe på noget?
Lad træneren og en talsmand udtale sig mens alle andre klapper kaje. Det andet de har gang i er bare ikke særlig prof især fordi det ikke er afstemt.
Ok, det kan man så godt forstå. Problemet er bare, at pga. det Sportslige udvalg, er det jo ikke således, at det kun er talsmand og træner, som har et ansvar. Hvorfor det vel er på sin plads, at alle, som har finger med i spillet udtaler sig.
Enten det, eller også er det kun træner og bestyrelsesformand som udtaler sig, da det de er de eneste, som har et ansvar, hvor der ikke rigtig er nogen, som kan overtrumfe deres afgørelser.