@Fish
Det er let nok. Du kan selv tjekke div. løntabeller - brug evt. den som skjold99 har henvist til, og du vel se at fx en pædagogmedhjælper tjener de tal du nævner. Derudover kan jeg nævne, der er fabrikker som ansætter unge som er på sabbatår til en timeløn på 120 kr. Altså endda lidt mere!
Næh nej, så let slipper du fandme ikke!
Vis mig et eneste jobopslag til en ufaglært stilling i Esbjerg, hvor du som 18 årig uden nogen som helst erfaring, kan få en fuldtidsstilling, som giver en fastløn på 20.000 kroner, ikke timelønnet, men fastlønnet. Jeg kan vise dig adskillige stillingsopslag, hvor der forventes at folk med 2-3 årige akademiske uddannelser (nyuddannede), skal tage til takke med en startløn på 18.000 kroner per måned. De 18.000 kroner veksles typisk til 20.000 kroner efter de første 3 måneder, hvis man bliver den ene ud af hundredevis af ansøgere, som får stillingen. Med anciennitet stiger lønnen over tid, men ikke specielt meget til at starte med.
I Esbjerg er en løn på 25.000 kroner per måned, for en IT-medarbejder med en 2-3 årig akademisk uddannelse, en meget almindelig løn. Nogle steder tjener de væsentligt mere, andre steder væsentligt mindre, det gør dog et gennemsnit på 25.000 til et meget realistisk billede af jobmarkedet.
Hvis du kan finde et ufaglært job, som tilbyder fastløn og ansættelse efter funktionærloven, til mere end 18.000 kroner, må du gerne sige til. Jeg har flere venner og bekendte, som meget gerne skiftede erhverv og blev ufaglært fabriksmedarbejder for de penge og den ansættelse.