Jeg vil prøve noget nyt. Noget som er svært i disse tider og som ikke ofte er at finde på bold.forum. At se frem mod næste sæson med positivitet.
For jeg synes faktisk, at fremtiden ser ganske fin ud, hvis vi kan hente et par spillere på de rigtige positioner i pausen. For EfB HAR faktisk et top 6 hold, pånær et par vigtige positioner. Men det burde også være muligt at hente disse med det luft der kommer i budgettet efter noget at fedtet bliver skåret væk til sommer.
Vi har en defensiv linje med potentiale til mere. Højbjerg, Ryan, Lauridsen er alle tre gode nok til top 6, og Stenderup er en klasse forsvarsspiller, så længe duellerne foregår under 1 meters højde. Så med en fysisk stærk forstærkning (nej jeg tror ikke på Nordvik som en fast styrmand, som spiller 33 kampe på en sæson..) til forsvaret så står det faktisk ikke så ringe til. Spørgsmålet er om Bjørn skal have chancen over sommeren til at spille den position han rent faktisk er hentet ind til, selvom det ikke var nogen succes i første omgang? Derudover er Brinch, Lund og NP fine backups.
På midten lyder rygtet af Lekven er færdig til sommer, men selv uden ham står vi ganske fint. JJ og Palsson skal nok gøre arbejdet i maskinrummet og Jeppe Andersen og Mensah har klassen til kanterne. Derudover er der fine back ups i Casper Nielsen, Brink og Søder.
I angrebet er det bare med at få forlænget med MvB. Med Mcgrath hentet så mangler klubben bare en enkelt angriber med noget fysik. Jeg har længe savnet en Thorup-klon. Jeg kan godt frygte at MvB, Mcgrath og Søder er for ens. Der mangler vi en anden type.
Men alt i alt. Top 6? Hvorfor ikke? Jeg sætter squ 50kr på EfB som mester, hvis de giver odds 5000.