@JuveFella
Ved ikke lige om det står et par sider tilbage, udover en masse lykønskinger.
Anyway, fik set en overfladisk højdepunkt overblik fra jeres kamp mod Liege, og ja kunne læse så meget at Rønnow endelig spillede op til det niveau og mere måske end i havde håbet på.
Men ham Lyng, spillede da også en ganske solid kamp, hvis ikke jeres bedste i kampen udover Rønnow? Er det forkert tolket udfra nogen højdepunkter?
Lyng spillede en fortræffelig kamp, men det var det stort set alle som gjorde. Ankersen og Lyng på hver sin kant, så ud til virkelig, at have fået styr på, hvornår og hvordan de skulle være bevægelige.
Havde van Damme ikke spillet, så havde Lyng jo scoret. Men jeg synes alligevel, at det var meget lige, hvor iøjnefaldende kanterne og backs eksempelvis var. Det er meget svært, at sætte en finger på noget som helst.
Det skal dog siges, at i mine øjne, spillede Lyng den absolut bedste kamp han har gjort i EfB trøjen. Han faldt ikke rigtig ud af kampen på noget tidspunkt, og var ligesom Ankersen en evig kilde til uro i kontrafaserne.
De tidspunkter, hvor Lyng måske ikke var så synlig, var hovedsagelig omkring de 10-15 minutter, hvor St. Liege presset var ekstremt på EfB. Men igen, det kan siges om samtlige EfB´s spillere.
Derudover, husker jeg, at kommentatorene ofte kommenterede meget positivt på Lyngs tilbageløb og arbejdsraseri, men ok, det gjorde de så omvendt også mht. eksempelvis Ankersen.
En af de ting, som jeg bed mærke i, var at man ofte har den fornemmelse af, at det hele skal komme fra højre side. Men med den bevægelighed, som både Lyng og Ankersen udviste, og så skal man heller ikke glemme Diouf og van Buren, så virkede EfB´s opspil meget mere nuanceret. Det var virkelig en fornøjelse at se på.
Aviserne har dog, i overvejende grad fokuseret mere på Kian, Rønnow og Lekven, som EfB´s bedste spillere i kampen, hvilket jeg langt hen ad vejen er enig i, da resultatet nok ikke havde være muligt uden de spillede så godt. Men de mest iøjnefaldende igennem hele kampen var faktisk begge backs og kanterne. Hvem der så var bedst, har jeg meget svært ved at sige.