JV bragte i går en artikel om EfBs forfærdelige økonomi med overskriften "Nedtur har allerede kostet to hoveder".
I artiklen inteviewer Ole Bruun Kristoffer Kristensen. Ole Bruun spørger blandt andet "Er det dårlig økonomi udtryk for dårlig ledelse på eller uden for banen?"KK svarer "Når resultaterne på banen svigter, peger pilen på træneren, og dem der har ansat ham. Du kan jo kigge lidt på, hvem der stadig er ansat i EfB. Vi har ikke den samme træner og lige om lidt, har vi også en anden direktør. Det er en konsekvens af det her".
Når jeg læser sådan en udtalelse, så er der to ting der slår mig.
1. Hvorfor skal en direktør altid have lov til at gå med oprejst pande? Som Kristoffer Kristensen udlægger det her, så blev Søren Poulsen jo reelt fyret, og med det økonomiske kaos, som han efterlader, så kan jeg ikke forstå hvorfor han skal have "æren" af selv at have sagt op, modsat for eksempel Niels Frederiksen, der blev fyret for manglende resultater.
2. Kristoffer Kristensen siger at det har haft konsekvens for både træneren (Jonas Dal) og dem der ansatte ham. Men JD blev jo ansat af det sportslige udvalg, og NES var jo ogaå inde over denne ansættlese, men det ser ud til at han går fri, og det forstår jeg ærligt talt ikke. Vil man have en ny start, så kan man ikke beholde en nøgleperson fra den tidligere ledelse.
KK udtaler til sidst, at regnskabet ikke får indflydelse på de penge, der er samlet ind til at forstærke truppen. Han siger dog, at det ikke nødvendigvis betyder køb, da pengene også kan bruges på at forstærke truppen internt, ved for eksempel at forlænge kontrakter, man ellers ikke havde råd til. Ole Bruun spørger hertil om det kunne være en Jeppe Andersen man forlænger med, hvortil KK svarer "ingen kommentarer"