Efter at have set dagens kamp, er det endnu en gang ubegribeligt, at vort mandskab over 90 minutter ikke kan præstere bedre. Et SE hold der er så ramte, skal da ikke have lov at beholde point... og så var vi vel endog heldige ikke at tabe.
Ros til Jeppe A. og især Mensah, men så er det også kommet. Resten er simpelthen ikke godt nok. Hvor er vildskaben, spillehumumøret, atituden m.v., og hvad for f... skal vi spille så langsomt, og hvorfor bruger vi ikke Mabil i stedet for helt håbløse Casper N.
Forsvaret nok en gang en katastrofe, og fuldstændigt handlingslammet, når der er fare på færde. Højbjerg rystende usikker og flagrende planløst rundt i luften som en vingeskudt fugl. Det gør jo heller ikke forsvaret bedre.
Samme historie som sædvanlig, desværre. Sidder med en fornemmelse af, at der er for mange, der ikke gider yde den nødvendige indsats. Vi har aldrig haft bedre chance for at slå SE i Haderslev, og det smider vi på den måde. Har nærmest ondt af C. Todd, for synes han fortjener bedre. Lej nu Højbjerg ud til Fredericia igen, for han er slet ikke moden nok til de her bundkampe endnu.
Håber til det sidste på leje af en stærk dirigent til vort elendige forsvar.
Spændende uge vi går ind i...det kan jo kun blive bedre, håber jeg da.
firmino123