Fantastisk at vi kan andet end at spille omstillingsbold. "Ankersens" holder højt niveau med meget sikker og hurtig boldomgang og super nærkampsstyrke. Eneste skønhedspletter er Sjællændernes albuer. PERFEKT med et billigt mål til 0-3.
Jeg er fuldstændig ovenud begejstret for den måde de spiller den kamp. Stille og roligt holder de bolden i egne rækker. Frem og tilbage og frem igen og måske ned til Ronnow hvis det er nødvendigt og så forfra igen.
Det er nærmest genialt mod FCV, der lever af mange dueller og fysisk spil. Det får de jo slet ikke lov til, når vi spiller på den måde. Desuden bruger vi ikke vildt mange kræfter.
Jakob og Peter Ankersen må stå højt på FCKs ønskeliste. Jeg har også argumenteret for, at når EfB har indløst den frikøbsklausul, de har på Mushaga Bakenga, da køber vi ham et år efter for 15+ mio. kr. I har det hele kørende for jer - spillet, scoutingen, set-up´et og forretningen. Fedt.