Snak

Mere indhold efter annoncen
Der er simpelthen krise i alle aspekter af denne klub. Og til sommer ser jeg ingen salgbare emner til en nævneværdig pris. Tværtimod, de lejede spillere og Jeppe Andersen m.fl. skal erstattes, så endnu flere udgifter medmindre man lejer 5 nye spillere eller de unge stepper gevaldigt op, suk.

Den eneste der vel kan skydes af for et par mio. er Højbjerg.

Nedrykning ville være en kæmpe skandale, og som det lyder på Kristoffer Kristensen i dag, og som jeg i øvrigt sagde for en uge siden, så vil EfB blive reduceret til et u19 hold i 1. division.
Jeg faldt over en artikel forleden.

http://www.jv.dk/regionalt/10-maaneders-faengsel-og-boede-paa-37790-kr-for-at-se-ulovligt-tv/artikel/2491007

Det er lidt tankevækkende når en lille menig mand fusker med noget ulovligt tv, får han 10 måneders fængsel + en solid bøde. Jeg ved godt det ikke er helt at sammenligne med økonomisk uansvarlighed, men alligevel.

Når økonomisk uansvarlighed finder sted på højere plan, er der så godt som aldrig nogen konsekvens, andet end en fyreseddel ofte fulgt af et gyldent håndtryk. Det i Esbjerg fB er i mine øjne tæt på tyveri, skal vi gætte på at de talentløse beslutningstagere tager sig godt betalt? Vi på tribunerne, vi fodboldglade menige undermennesker, med klubhjerterne i klemme, kan for det meste bare se håbløst til. Årh den forbandede klubfølelse, kunne man ikke bare være ligeglad og kold, som det virker til at de fleste inden for professionel fodbold er.

Når jeg ser de overskrifter Esbjerg fB præsenterer, hvor de prøver at spinne det positivt, "vi er i et omstillingsår" Omstillingsår til hvad? 1.div. fodbold? Det virker som om der er ingen i klubben, der vil sige lige ud hvad der sker. Vi ligger nr. 14 og på randen af konkurs, men hvem har ansvaret for det? Colin Todd? Jonas Dahl? Ja lad os pege på dem, det er deres skyld, godt de ikke er her mere, nu kan det kun gå frem! Nej de ansvarlige stadigt er i klubben, lige pånær Søren "Concordia" Poulsen, som har forladt butikken med mudderet klaskende op ad ryggen og som sejlede os på grund.

Problemerne i styrehuset i EfB har været åbenlyse i mange år. Vi havde en optur 2012-2014 pga. en talentmasse krydret med Jess Thorup, men da talenterne forsvandt faldt korthuset sammen. De har levet på lånt tid, for det er tydeligt for alle at Søren Poulsen og Niels Erik Søndergård intet aner om at drive en professionel fodboldklub, før eller siden måtte deres uvidenhed indhente dem. De havde fået stablet et sportsligt udvalg på benene, hvilket for dem hver især i udvalget var en gave fra himlen. For hver gang der blev stillet kritiske spørgsmålstegn ved tåbelige beslutninger, kunne de sige, det var ikke mig alene, det var en fælles beslutning. De tørede gang på gang idioti af på hinanden og de fik lov til det alt for længe.

Hvis der er nogen her på bold, som tror at vi går mod bedre tider indenfor de næste 1-2 sæsoner, vil jeg meget gerne høre argumenterne. Jeg kan bare ikke lige se, hvordan de retter det op her og nu.

Da Niels Frederiksen var træner kan jeg huske at jeg tænkte, det her kommer til at gå galt. Det der gik galt var at, vi blev ved med at købe dårlige spillere udefra og lod vore talenter få splinter i røven på bænken. Det der virker i Esbjerg fB er talentfabrikken, der står masser af talent på spring, men der er ingen der tror på dem. Den eneste spiller af egen avl, som Niels Frederiksen rigtigt gav chancen over længere tid var Casper Nielsen. Og nu er vi ved at begå nøjagtigt samme fejl, vi har hentet gu´ ved hvor mange dyre udlændinge, mens talenterne før eller siden må gå for en slik til andre klubber, som Billing og Lasse Vigen har gjort det.

Ted Van Leeuwen var af idioterne udset som redningsmand, men han fortsætter sådan set bare nedturen. Vi har på længere sigt brug for 1 - 2 gode spillere udefra per sæson, resten er allerede i klubben. Jeg fatter ikke hvorfor man ikke giver talenterne chancen, de er meget billigere og de har ikke andet end en 14 plads i superligaen at leve op til. Jeg forstår ikke, hvorfor Jeppe Brinch og Marco Lund ikke spille fast som makkerpar i midterforsvaret, Daniel Anyembe på højre back er også moden til et gennembrud. På Midten er Mathias Kristensen, Mark Brink og Jacob Sørensen klar til at tage over. I front venter alle på at Andreas Dreyer får chancen. De unge skal krydres med lidt rutine, sælg gerne Højbjerg til sommer, hvis der er nogen der vil have ham og brug Jonas Jensen de næste 10 år og lad Lasse Mikkelsen suge erfaring til sig. Forsvaret virker så meget mere sikkert når Jonas Jensen står, fordi han dirigerer og tager ansvar, det er virkeligt det vi har brug for. Vi skyder os selv i foden når vi ikke bruger talenterne. Ud over dem jeg har nævnt er der mange flere på vej.

Jeg tror på et andet tidspunkt ville Ted Van Leeuwen have været spændende at få til klubben, men lige nu er der ikke rigtigt brug for ham. Lars "lungi" har endnu til gode at stille en start elver jeg bare var næsten enig i, jeg tror heller ikke rigtigt han er manden vi skal satse på fremadrettet. Jeg har aldrig set hans træning så jeg har ingen anelse om, om han er en dygtig træner, men en taktiker det er han ikke. Jeg synes ikke han har udtalt sig lige heldig, hver gang men han er jo også rimeligt ny i rollen. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at Thorup ville tilbage og tage en tørn mere. Der er mange i FCM der er utilfredse med ham, men jeg tror nu på hans værdi og hans erfaring. Da han var træner i Esbjerg førte han netop et hold fyldt med klubbens egne talenter til succes, det er mere af det vi har brug for.

Vi skal have renset ud og satse på de rigtige folk både på og ikke mindst uden for banen, men det sker ikke af sig selv. Jeg tror desværre ikke vi har ramt bunden endnu, vi kan dårligt nok blive mere til grin i fodbolddanmark, men en konkurs ville da være noget af et punktum.
The only thing necessary for evil to succeed, is for good men to do nothing.
B47
"Der er simpelthen krise i alle aspekter af denne klub. Og til sommer ser jeg ingen salgbare emner til en nævneværdig pris. Tværtimod, de lejede spillere og Jeppe Andersen m.fl. skal erstattes, så endnu flere udgifter medmindre man lejer 5 nye spillere eller de unge stepper gevaldigt op, suk.

Den eneste der vel kan skydes af for et par mio. er Højbjerg.

Nedrykning ville være en kæmpe skandale, og som det lyder på Kristoffer Kristensen i dag, og som jeg i øvrigt sagde for en uge siden, så vil EfB blive reduceret til et u19 hold i 1. division."

Kommentarer:
Til et U-19 hold ?
De er gode søger væk...... som sædvanlig i denne klub.
EFB DS-hold vil tage over, da licensen ligger i pengeskabet i det gamle klubhus.

Guf for Ekstrabladet og andre useriøse medier.

I bagkundskabens klare lys (jeg har påpeget dette før)
Det hold der spillede i Randers i efteråret, var der fremtid i.
Den største brøler:
Man skulle man have beholdt Frederiksen , ansat en sportsdirektør og fyret Søren Poulsen, MEX m.fl så havde vi undgået uduelige trænere m.m

Frederiksen havde ret, og mon ikke han trækker lidt på smilebåndet..???

Konkurs:
Den tror jeg ikke på, helt ærlig.





Efter at have læst hele årsrapporten, samt Kristoffer Kristensens kommentarer til forskellige medier, så må jeg bare sige, at jeg stadig mener, at EfB ikke har de rigtige folk, til at lede klubben ud af krisen.

Vi kan jo starte med dagen i dag. EfB kommer ud med et underskud, der er cirka dobbelt så stort som forventet. En hver seriøs ledelse havde nedjusteret forventningerne i løbet af året. det skal dog siges at de nedjusterede til - 30 milliomer i slutningen af december.

Kristensen udtaler at man ikke har travlt med at finde en ny formand og direktør, da man gerne vil have klubben på ret kurs først. Problemet er bare, at de folk der sidder i bestyrelsen nu, er de samme folk, som har kørt klubben i sænk. Hvordan skal man have tiltro til at de kan lave et turnaround? Vi har da om noget brug for kræfter ude fra.

Kristensen udtaler at man aldrig skal udelukke et salg, og det er måske det bedste man kan håbe for klubben nu.

Det der skræmmer mig mest ved Kristensens udtalelser i dag, er imidlertid, at hvis EfB rykker ned, så forventer man ikke et støre underskud, da man i så fald vil tilpasse udgifterne i form af af spillersalg, og stille med unge spillere fra egne rækker. Samtidig satser man på at rykke op med det samme.

Jeg er med på at vi skal spille så mange unge ind på holdet som muligt, men jeg mener også, at Kristoffer Kristensen undervuderer 1. Division voldsomt, hvis han tror, at man kan rykke op med et ungt uprøvet hold.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Womble

Husker jeg forkert, men har du ikke adgang til JV? Fordi jeg ville gerne have en med abonnement ville gengive det vigtigste/mest relevante fra denne artikel.

http://www.jv.dk/efb/EfB-formand-Vi-er-ikke-paa-afgrundens-rand/artikel/2492230
Womble

Delcitat:
"Jeg er med på at vi skal spille så mange unge ind på holdet som muligt, men jeg mener også, at Kristoffer Kristensen undervuderer 1. Division voldsomt, hvis han tror, at man kan rykke op med et ungt uprøvet hold."

Kommentarer:
Det er ikke et uprøvet hold. De kender hinanden ud og ind,
Selvfølgelig får de anden modstand... ja,
men i modsætning til andre har de en tyrkertro på egne evner,
HVIS DE ELLER KAN FÅ LOV TIL AT VISE DET ?
EfB1924

Artiklen handler om, at Kristoffer Kristensen mener, at klubben har været i en omstillingsfase, og man nu er på rette vej.

Overskriften og artiklen hænger faktisk dårligt sammen, for der bliver ikke sagt så meget om hvorfor klubben ikke er på afgrundens rand, og man bliver heller ikke klogere af årsrapporten, for her står blot at klubben vil blive tilført kapital, enten ved lån eller kapitaludvidelse. Mon ikke det et Tage Sørensen fammillien der er garant.

Nå tilbage til artiklen.

Man forventer et underskud i 2017 på 17-20 millioner kroner

Rykker man ned, forventer man et underskud på samme niveau, som hvis man bliver i ligaen, da man i så fald vil sælge spillere og satse på egne spillere og lejemål. Jeg syntes det lyder ekstremt risikabelt, og jeg frygter vi bliver det nye Vejle.

Han udtaler, at man ikke har travlt med at finde en ny formand og direktør, men han ser ikke sig selv som permanent løsning.

Han erkender at man skulle have ansat en sportsdirektør for længst. Kunne være rart at høre hvem der var modstandere af den beslutning i sin tid.

Til sidst udelukker han ikke at klubben kan blive solgt, hvis det rette bud kommer.

Han ved ikke om Van Leeuwen bliver, hvis man rykker ned.
Takker, Womble.

Sjovt det skulle tage den tidligere ledelse så mange år og håbløse spillerhandler, før man indså en sportsdirektør var nødvendigt. Men hvad kunne man forvente med et par folk i spidsen, der selv mente de var guds gave til klubben, men vel aldrig skulle have haft ansvar for mere end en klub i Football Manager.
Womble

Delcitat:

Han erkender at man skulle have ansat en sportsdirektør for længst. Kunne være rart at høre hvem der var modstandere af den beslutning i sin tid."

Kommentar:

Søren Poulsen,
han ville spare løn og beskytte sine rygkappere (Mex og NES) NES var jo blevet fyret. Søren Poulsen udstrålede jo overskud, som så har vist sig at være falsk.
Annonce