Men hvor skal man finde de penge ? Vel hos de samme aktionærer som skød penge ind i 2011 - vil de det ? De må jo føle sig grundig snydt i øjeblikket.
Ja, jeg gør i hvert fald, jeg købte aktier, ikke mange men alligevel. Pengene var ikke lige til på det tidspunkt at jeg skulle gøre det, men jeg gjorde det af klubfølelse. Jeg kan huske vi intet hørte til om Søren Poulsen selv købte aktier, det tror jeg ikke han gjorde. Han var hovedmanden i aktie-emissionen men gik ikke selv offentligt forrest med et indskud. Jeg mener der er kæmpe forskel på om det er koncerner som Blue Water eller Viking, der smider penge i EfB-aktier, eller om det bare er vi undermennesker. For os er det jo ikke bare et greb i lommen, så jeg kan da roligt sige jeg har købt min sidste EfB-aktie! Jeg føler mig helt ærligt til grin. Vi med blå og hvidstribede hjerter bliver taget for givet, vi bliver ikke lyttet til og vi bliver slet ikke taget alvorligt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt journalist Ole Bruun og Søren Poulsen nedgøre fans på nettet på diverse debatfora, at de intet forstod af noget som helst. Det virker ikke som om noget har ændret sig, vi er ligegyldige for dem.
At have en god ungdomsafdelingen er lige som at sige A. At sætte dem på førsteholdet og bruge dem er at sige B. Ellers er A. jo spild af penge... Det gik galt da der var en åreladning af spillere efter det europæiske eventyr i 2013, man troede at man kunne købe dyrt ind og så fortsætte på topniveau, men sådan fungerer fodbold bare ikke. Klub-kultur, holdånd og identitet kan tage adskillige år at opbygge og et enkelt transfervindue at miste. Prøv bare at spørg dem i Brøndby om det var nemt at erstatte Skouboe, Agger, Kahlenberg og Elmander i samme transfervindue, de er først ved at komme sig nu 10 år efter.
Siden 2013 har vi i for høj grad forsømt at modne unge spillere på førsteholdet. Det kræver tid og det skal ses som en investering i fremtiden, men det er nødvendigt at gøre. De fleste succesfulde klubber i europa giver deres unge spillere chancen over længere perioder. Fælles for de fleste unge spillere er at de er ustabile og det kræver kamptræning at blive bedre. Hver gang vi har brugt en lejespiller frem for egne talenter er det et skridt i den gale retning.
Et ungdomstalent koster i løn ikke en tredjedel af en lejet spillet, desuden har drengene klubfølelese, hvilket man kan bygge på. Hvis man budgetterer med spillersalg, hvilket i min optik er ren galemands gambling, og man så ovenikøbet lejer så mange spillere til startopstillingen som vi gør, hvem fanden skal vi så sælge?
Jeg tror de fleste kan forstå at fodbold går op og ned, men den nedtur der er foregået i Esbjerg fB er så selvforskyldt og vildt pinligt, at de fleste teenagedrenge med bare en smule Football Manager erfaring må delvist klaske sig på lårene af grin og tage sig til hovederne i vantro.
Nogle af de andre danske klubber som har været nede og skrabe bunden er på vej op igen, fordi de har brugt egne unge talenter. Man kan se på trupperne rundt omkring og tænke, hvem er de her spillere og hvordan kan de ligge så langt over Esbjerg fB i superligaen? Men vi kan lære af fx. Aab og Fc Nordsjælland, det er OK at ligge og rode i bunden en gang i mellem, bare det er med talenter som suger erfaring til sig og ikke dyre lejesvende udefra. Når vi er så dårlige til at hente gode spillere udefra så lad os dog lade være med det, hvem end der har hentet Brent McGrath til Esbjerg burde opsiges omgående. Der var intet salgspotetiale i ham og hvis man satser på 25 årige spillere fra 1.div går der ikke ret længe før vi selv er at finde i 1.div.
Konen spørger om jeg snart er done, så jeg må hellere holde inden jeg springer en sikring! haha. Go´ debat, hyg jer.