Redigeretman 10. apr 2017
Jeg er enig i, at vi skal være mere farlige, men, som jeg har skrevet før, fungerede gameplanen mod OB sådan set fint, indtil de fik straffesparket. Derfor er jeg nok lidt i tvivl om, om vi har set det bedste fra Jesper Jørgensen, som i sagens natur ikke kan være helt i topform.
Spørgsmålet er hvor meget Jesper Jørgensen betyder defensivt. Det er dog indiskutabelt, at boldomgangen på midten er for ringe, men jeg synes, at den så bedre ud i første halvleg mod OB end længe set.
Vi må jo også sige, at havde vi kendt vores besøgelsestid, så var vi også kommet foran mod OB, og vi var også kommet på 1-1, så selvom helhedsintrykket blev meget negativt påvirket af, at vi gik ned i anden halvleg, så var det ikke så skidt, som mange vil gøre det til.
Vedr. Budu, så hæfter jeg mig ved, at han kommer frem til mere end de øvrige angribere, og at hans præstationer er med pil op, så jeg ville nok bringe ham igen.
Man kunne også prøve at starte med Drejer på kanten i stedet for Tsimikas, for så vidt jeg kan se bør der ikke være noget problem i at bringe ham.
Vi skal da klart gå efter to sejre mod Horsens. Det giver 6 point. Hvis resultaterne flasker sig, får OB måske kun et point i de næste to kampe, og så kan der måske alligevel komme spænding ind til sidst. Uanset hvad må det være bedst for os at få Horsens med i nedrykningsspillet.
Edit: Nå havde ikke lige spottet den med karantænen, så giver det sig selv ja.
En anden ting, som igen og igen undrer mig er, om vi fysisk er der hvor vi skal være? Jeg synes vi taber alt for mange dueller og virker meget trætte til sidst i kampene. Det kan selvføglelig skyldes, at vi er for dårlige på bolden... Der synes jeg hold som Viborg og AGF ser noget mere friske ud. Måske er det kun noget jeg har hæftet mig ved.