Snak

Kampen kan streames på EfB´s Facebookside. Hvis det er fordi du ikke kan se den kan jeg prøve at smide lidt opdateringer op, selvom jeg nok kun ser den med et halvt øje.

Øh?

Nu skrev du jo selv at kyssesygen gav et års pause. Jeg mente det var max to måneder, googlede og fandt på 10 sekunder ud af, at han var ude 3 uger. Jeg har intet indblik i, om man overhovedet kan fejlbehandle kyssesyge, og har intet skrevet om det?

Nu har han så været igennem et indgreb og været skades- og smertefri i 2 måneder, hvilket ifølge artiklen er første gang i 2 år. Det underbygger vel meget godt påstandene om at EfB ikke fandt/behandlede problemet, men jeg aner ikke, hvilke behandlinger han har fået eller hvorfor OB måske kunne fikse det. Jeg håber da for ham, det er rigtigt.

Min pointe er at der er mange historier, og at det virker til, at der er kommet styr på det. Det er sgu vigtigere end om du eller jeg tror om en spillers kyssesyge blev fejlbehandlet?

Edit: det virker til at finte har indblik nok til at kalde en skadet spiller et fjols. Eller også er det bare den sædvanlige tumpede stil fra hans side. Jeg hopper ud af den her debat.

Giver dig ret Finte. Hvad f... bilder han sig ind. Det er jo nærmest ærekrænkende generelle udtalelser om noget, som han formentlig ikke aner en skid om. Er han derimod selv ansat som overlæge på privat- eller off. sygehus her, så er det jo straks en anden sag.

Så du mener, at det er ligefrem æreskrænkende at kalde Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, det absolut ringeste på landsplan? Og fejlbehandlinger er bare en ridse i overfladen.

Jeg har eksempelvis en onkel der er død i dag. Inden hans død blev han indlagt flere gange på Sydvestjysk. Men når han var indlagt blev hans tilstand meget værre, da han begyndte at blive svært dehydreret. De stillede eksempelvis et glas vand til ham, som bare fik lov at stå, fordi han ikke magtede at drikke det af sig selv.

Han var så afmagtet da han blev indlagt, at han ikke havde kræfter til, at løfte et plastikbæger op til munden. Der var ikke nogen der tænkte måske skal vi hjælpe denne ældre mand, nej hans afmagt blev betragtet som demens, men i virkeligheden var han så dehydreret at han var døden nær. Vi forsøgte at gøre dem opmærksom på dette, men de var bedøvende ligeglade, han var bare gammel og dement.

Vi forsøgte derefter selv at få vand i ham, blot ved at hjælpe ham med at drikke det selv. Efter vi havde fået en hel del vand i ham, forsvandt hans såkaldte demens, hvorefter et par læger, sygeplejersker og assistenter med meget røde ører, forsøgte at bortforklare deres sløseri.

Næste gang han blev indlagt, var det samme historie, til sidst blev det klart, at hvis han skulle have nogen form for værdighed på sygehuset, måtte vi, mens han var indlagt, selv give ham den omsorg og behandling som sygehuset ikke magtede. Hverdagen udenfor sygehuset blev delt imellem familien og rigtig flinke og kompetente hjemmehjælpere.

Jeg kan yderligere fortælle, at hjemmehjælperne flere gange forsøgte at få lægebesøg til ham, da han kunne blive så dårlig at man var sikker på, at nu var han døden nær. Vagtlægens respons på dette var, at sende en taxa for at hente, en mand som burde blive hentet med ambulance.

Den chokerede taxa-chauffør måtte hjælpe min far med, at løfte ham op på en rollator, selv om han skreg af smerter, og var ved at gå i chock. Min far og taxa-chaufføren trillede ham så, mens de balancerede ham ovenpå rollatoren, ud i taxaen, hvorefter de i hast fik ham ind til vagtlægen.

Men man skal jo bede om tid til alt, så han kom selvfølgelig først ind flere timer efter de ringede til vagtlægen, da vagtlægen da var ligeglad med, om hans tilstand var akut, selv om han havde fået det at vide hjemmehjælpen at den var helt gal. Og hvad skete der så? Nøjagtig det samme som hver eneste gang før det, han var bare dement.

En anden gang ringede jeg selv ind til vagtlægen, eftersom hjemmehjælperne havde forsøgt et par gange at få ham indlagt, men han havde igen bare givet dem en tid til at han selv skulle komme ind til vagtlægen. På det tidspunkt var han ved at gå i chock, hvorfor jeg fortalte vagtlægen at jeg ville politianmelde ham på stedet, hvis ikke der kom en ambulance for at hente ham.

Til sidst efter flere måneder af dette, fik vi ham lagt ind på Hedelund, hvor de fik givet ham noget af hans værdighed tilbage. Noget tid efter det døde han, hvilket var uundgåeligt med hans helbred.

Den dag han døde forsøgte de, at sende ham tilbage til plejehjemmet, selvom han tydeligvis var døden nær, men sådan spillede klaveret ikke ude på Hedelunden. Jeg kan kun gentage hvad plejepersonalet sagde, og det var, at det forsøgte de tit, fordi det tæller op i statistikken på sygehuset når nogen dør derinde, derfor forsøger de alt hvad de kan for, at få dødssyge patienter tilbage på plejehjemmene.

Hvis du nogensinde bliver gammel og svag, så hold dig langt væk fra det sygehus, en indlæggelse derinde er en dødsdom, hvis der ikke er nogen, som kan tage hånd om dig, når sygehuset ikke vil.

Jeg har da flere historier om det sygehus hvis det er. Min bror blev engang indlagt for at få udført en brok operation. Operationen gik fint, men efterfølgende da han kom hjem, fik han en infektion i såret. To dage efter han kom hjem, tog han selv op til vagtlægen og fik at vide, at han bare var en pivskid, det er normalt at det gør ondt når man bliver skåret i. I virkeligheden burde det ikke gøre ondt med de doser af morfin han indtog, udover at en overvægtig patient, som udviser unormale ømhedstegn ovenpå en operation, skal som minimum have taget en blodprøve. Men det var lige meget, han var jo bare lidt pivet. Og kender man min bror, så ved man at han kunne finde på, at prøve at gå et brækket ben væk.

Lørdag fik han at vide, at han var en pivskid, mandag kom jeg hjem til ham efter arbejde, hvor han lå stiv som et bræt og turde ikke bevæge sig. Han mave var blodrød og hård som et træbord. Dernæst opfangede jeg en lugt af råddenskab, som kom fra såret. Jeg ringede ind til vagtlægen, og fik at vide, at han kunne komme ind dagen efter. Jeg tænkte rend mig et vist sted, og kørte ham op på skadestuen, og skabte mig højlydt. Min bror blev indlagt, men der gik seks timer før vagthavende læge kom fra sit hjem i Hjerting, for at se til ham. I mellemtiden var hans infektion sprunget. Heldigvis for min bror, var infektionen sprunget ud af såret, og ikke ind i mavehulen. Var den sprunget ind i mavehulen, ville han ikke have overlevet.

Det var først da infektionen sprang, og hele gangen på sygehuset lugtede af rådden fisk, at det gik op for dem, at det nok var alvorligt. Han blev derefter i al hast kørt ind på operationsbordet. Selvsagt ville der nu gå flere uger før han kom hjem igen fra sygehuset.

Vil I have mere, jeg har en ven, som er blevet fejlbehandlet så mange gange for en skade i hans finger, at de til sidst måtte give op, og sende ham til Odense, hvor de skar fingeren af, og satte den på igen. De havde gjort så meget skade på fingeren i Esbjerg, at den eneste mulighed var, at amputere fingeren for at rette op skaden, og så håbe på, at den ville blive i orden igen, når den blev syet på igen. Han går stadig og kan ikke arbejde, fordi fingeren stadig ligner en Zombie finger.

Hvorfor skulle man have nogen som helst tiltro til, at læger ansat ved Sydvestjysk sygehus, som samtidig også arbejder på privathospital er mere kompetente?

@ EAF

Det er ikke for at virke ubehøvlet, da det er trist på dine vegne at du har mistet et nært familiemedlem, men det er dog ikke noget der burde skrives om i EfB tråden imo.

Alvorlig læsning og respekt for de dårlige oplevelser du så levende fortæller om.
Ja, der florerer da mange historier om dårlige og mangelfulde behandlinger på sygehuse generelt, og det er nok desværre et landsproblem mere end specifikt kun et vestjydsk-.
Har selv en del familie ansat i branchen, så jeg ved det jo egentlig godt.
Jeg kan bare ikke lide at der bliver genaraliseret for meget, for det er jo ikke fair over for netop de mennesker, der virkelig gør en indsats og en forskel, og dem er der heldigvis mange af.
Trist, at du så tæt på har måtte udsættes for så mange dårlige behandlinger, for det er der selvfølgelig ingen af os, der ønsker blive udsat for, og da allermindst på egen krop. Vi må glæde os over, at hver eneste god dag vi har haft aldrig kan tages fra os, og så skønne på det i hverdagen. Ha´ en god dag.

Nicojay

Ryan er ikke et fjols.

Skader:
Mig bekendt taler vi om, at havde flere slags skader ?

Nu læser jeg at Ryan mener at han er helt klar....
Den synes jeg vi hørt før fra ham ?
Måske han lige skulle tage nogle dybe indåndinger,
inden har går til den "useriøse dagspresse"

Hvis Ryan bliver skadet igen - så er han til grin

@EfB 1924

Det er ikke for at virke ubehøvlet, da det er trist på dine vegne at du har mistet et nært familiemedlem, men det er dog ikke noget der burde skrives om i EfB tråden imo.

Jeg kommenterede på, at eftersom lægestandarden på Sydvestjysk Sygehus er ekstremt lav, er det nok nærliggende, at eftersom læger der arbejder på privat hospital i Esbjerg også er ansat på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, så skal man ikke forvente at de er bedre læger på det private hospital. Det var der nogen som opfattede som æreskrænkende.

Du godeste, der er nogle indeklemte følelser herinde. Vi taler om en tidligere EfB spiller, der er glad for at have kunne træne i en længere periode uden smerter. Uden at svine nogen til trods åbenlyse forsøg fra Egelunds side. Jeg synes det er fedt for ham. Ligesom jeg synes, det er fedt for Casper N, Bjørn og andre af vores tidligere drenge, det går godt for.

Fjols? Til grin? Fans lægger altså hovedet på hylden engang imellem.

@alfredo999

Ja, der florerer da mange historier om dårlige og mangelfulde behandlinger på sygehuse generelt, og det er nok desværre et landsproblem mere end specifikt kun et vestjydsk-.
Har selv en del familie ansat i branchen, så jeg ved det jo egentlig godt.

Jeg har også familie, venner og bekendte der arbejder i branchen, det bliver den ikke mindre syg af.

Det er ikke længe siden det var fremme, at Sydvestjysk Sygehus fører på landsplan i statistikken om fejlbehandlinger. Så jo, vi er særligt udsatte i Esbjerg.

Så jeg kan ikke se, hvorfor EfB skulle se sig fri for fejlbehandlinger, bare fordi de bruger privat hospital, hvor det er læger fra Sydvestjysk Sygehus der arbejder.

Man kunne forlede sig til at tænke, at privat hospitaler måske var en af årsagerne til, at lægestandarden er så lav. Hvor mange fejl laver man ikke selv i sit eget arbejde, hvis man arbejder for meget? Det kan selvfølgelig også være, at det er fordi Esbjerg opfattes som udkants Danmark, hvorfor der ikke er nok kompetente læger der søger hertil.

Pointen er, at det kan ikke være den store overraskelse, at hvis EfB kun læner sig op ad den lokale sundhedssektor, så vil der indfinde sig problemer med skader, som kunne have være minimeret, hvis lægerne havde mere ekspertise på området. Var det mig der stod med ansvaret for sundhedssektoren i EfB, blev alle spillere regelmæssigt tjekket af læger på hospitaler udenbys. Og det uanset, om lægerne er kompetente normalt eller ej.

Tænk over, at de fleste ting spillere fejler, er noget vi andre bare ville blive bedt om at gå væk. Jeg er da selv kommet til skade med min ankel for flere år siden (hvor jeg iøvrigt også blev fejlbehandlet), og er stadig mærket af den, men jeg bliver altså ikke opereret for noget, som ikke forhindrer mig i at udføre mit arbejde, hvor der er en sandsynlighed for, at det med tid og genoptræning forsvinder af sig selv. Var jeg professionel sportsudøver ville det nok have været en anden sag, men så ville det nok være blevet lavet på privat hospital.