@Womble
Kan vi ikke blive enige om, at NES og flere af trænerne har været med siden 2011. I ungdomsafdelingen er der jo ikke kommet ny ledelse.
NES havde også ansvaret før 2011. For der var han både direktør og sportsdirektør i perioder. Jeg mener, det er kulturen samt manglende pædagogisk viden om unge mennesker der mangles. Det er i hvert fald min oplevelse efter at have været vidende til u-fodbolden ifm. sfs-samarbejdet. Jeg forsøger, at fatte mig i korthed :-).
De bedste spillere vi har fået noget ud af, havde deres u-tid i tiden hvor de færdes sammen med de gamle øl-drikkende efb-koryfæer, der hver tirsdag samles om raflebægerne i klubhuset. Det var EfB-DNA´et - sammenhold og hygge der prægede hverdagen. Fra 2011 blev u-afdelingen udviklet med prof. tilstande, flere ansatte trænere osv. SFS-samarbejdet var også igangsat. Men de gamle koryfæer fik stadig lov til mødes i deres stamværtshus for enden af cafeteriet. Drengene, prøvespillere og forældre stod og så måbende til sammen med deres børn som stod med deres mad- og træningsplaner i hænderne... karikeret sagt. Men signalværdien kan her diskuteres.
Guldfugle; Vi har altid haft et par spillere, klubben ikke gjorde noget for at skjule, at de var milliondrenge. Jeg husker tydeligt, at da vi var til stjernetræf med vores fodbolddrenge, fortalte NES stolt mens han pegede, at der sad vores nye guldfulg. Ham forventer vi at få et stort tocifret millionbeløb for, sagde han. Knægten sad med en bøllehat på og hed Thiago. Så behøver jeg vist ikke at sige mere. En anden nogle år senere næsten samme betegnelse da jeg var nede med et par prøvespillere. Man kunne her tydeligt se til træningerne, at knægten var sikret et to-cifret millionbeløb. For jeg oplevede aldrig, at han skilte sig ud. Tvært imod. Det gør jeg heller ikke i dag - mener han gemmer sig i OB og hedder Casper et eller andet. Jeg tænker klart - og specielt efter i mange år at have arbejdet med unge mennesker - at de fleste ikke har godt af at blive stemplet på forhånd!!
Så til SFS-samarbejdet; Jeg har været til prøvetræning med flere spillere fra flere klubber. Man kan sige meget godt om samarbejdet. MEN, for ALLE var det en kæmpe kulturchok. For både de små klubber og forældrene - HVORFOR? Fordi man intet har gjort noget ud af den del. Enkelte af "mine" er sluppet igennem nåleøjet. Men der er også tabt endnu større talenter på den konto - ærgerligt!
Prøvespillere; Når man som 15 årig kommer og får en mega kulturchock, skal man simpelthen vide som voksen, at der er forskel på unge mennesker. Nogle kan godt klare klubbens filosofi med, at de skal ud med albuerne, og vise at de vil "det her". Men for den stille 15 årige dreng der som ydmyg løber rundt for sig selv mens de "gamle" spiller i firkanter inden træningen går i gang, skal der altså også være forståelse for. Ja, de er måske ikke en gang gået i puberteten endnu. De skal behandles på en anden måde. Alle er ikke Tøfting typer - ej heller som professionel. På et tidspunkt blev der sagt: "ja, vores xx´er er svære at komme ind på livet af, de er deres egne herre". Selv tidligere holdkammerater har jeg oplevet ikke vil/tænkte ikke over at tage imod sin gamle holdkammerat fra deres fælles barndomsklub. Selv om efb-trænerne viste det, fik han ikke besked på, lige at gå hen og byd ham velkommen. Det gjorde mig ked af, at man som 15-16 årig kunne blive så påvirket at at komme til en større klub. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man giver dem lov til at opføre sig sådan. Jeg ved godt, det er konkurrence, og at der kommer mange spillere ind og ud. Men så længe de er børn/unge, så kræv dog, at de skal være imødekommende. Det vil også gavne de 97% som ikke bliver fodboldspillere. Hvorfor også risikere at tabe de "stille" af natur på den konto - hvilket er sket!!
Udvikling; Der har ingen rød tråd været i spillesystemer mellem årgangene og sl-holdet. Derfor har vi bl.a. ikke som FCN kunne smide den ene ung efter den anden ind på sl-holdet. Lille Lungi beskrev det godt efter Falsterkampen: "Vi spillede som et u-19 hold - Vi havde aftalt, at vi skulle stå kompakt, men det kom vi aldrig til, fordi nogen ville forsvare, mens andre ville frem og score. Det blev sådan noget U19-fodbold, hvor vi mest bare tænkte på at score flere mål, fordi vi jo følte os bedre end dem. Der var ikke styr på aftalerne, og det skal der være - der er i hvert fald noget at træne på, sagde Jacob "Lungi" Sørensen".