Redigeretfre 25. maj 2018
Jamen jeg er da helt enig, Womble, men hvis vi lige ser bort fra, at Mark Brink (som heller ikke rigtig for alvor har slået til i foråret) og Mathias Kristensen sidder på bænken, så satser vi da ret meget på egne talenter.
Daniel Anyembe er skadet, men er ellers på vej til at etablere sig. Højbjerg, Mads Larsen, Dreyer, Lungi, Brinch, William Møller får rimelig meget spilletid. Det er næsten et helt hold.
Det er meget sort hvidt det hele. Havde vi scoret et mål i Silkeborg havde det set rigtig godt ud, og det kunne sagtens være sket.
Jeg tror ikke, vi kommer til at køre videre med uændret budget, HVIS vi ikke rykker op.
Højbjerg (som har stået et stærkt forår) Drejer og Petre tror jeg helt sikkert bliver solgt, og så skal vi af med Yakovenko, og meget gerne Hagelskjær, som jo desværre ikke er gode nok. De (altså de 3 førstnævnte) kan måske indbringe 10-14 mio. kr. i transfersum til sammen - og så skal der skæres ind til benet. Schetino spiller heller ikke videre i EfB, tror jeg.
Kan man se rigtigt med to, tre billige tilgange, så er det ikke urealistisk, at vi også er konkurrencedygtige og mere økonomisk ansvarlige i næste sæson. Og jeg ser gerne en Ole Nielsen-model, når/hvis Ted forlader skuden.
Men bottomline er, ingen ved hvad der kommer til at ske. Jeg tror stadig, det klart bedste for klubben er at rykke op på søndag. Derfor kommer jeg på stadion - og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Det er slet ikke umuligt, selvom det bliver svært.