Redigeretman 18. jun 2018
Jeg har forståelse for, at man som ung spiller kan være frustreret og utilfreds med spilletiden.
I MKs situation måske især i de kampe, hvor han har været overhalet af (og hold nu fast) andre af vores unge talenter - Mark Brink, Dreyer og måske især Mads Larsen og endda William Møller, som slet ikke er kantspiller, og så selvfølgelig Hølscher. Men husk nu lige, at det i høj grad også er andre talenter, som har holdt Mathias væk fra holdet - især inden man farer i flint over en Oti, som jeg bestemt mener tilfører en helt ekstraordinær dimension, som jeg nødig ville være foruden.
Derfor synes jeg også, at det ville være virkeligt befriende, hvis en Mathias Kristensen eller fx Anyembe var helt klare i mælet om, at godt nok har man været lidt skuffet over spilletiden, men at klubben nu er rykket op, og man vil kæmpe for sin chance. Det ville være befordrende for kulturen i klubben, mener jeg.
Alt det sagt, så skal vi selvfølgelig gøre det bedre, og få flere talenter ind på holdet, men jeg mener fx ikke, at man kan klandre klubben for at en Marco Lund ikke har slået til. Han har fået mange chancer - dog i en svær periode for klubbben ganske vist - uden at gribe chancen eller hæve niveauet.