Gang på gang på gang på gang har vi set hvor sølle truppen pludselig ser ud, når HH og/eller Lekven er ude uden de helt store muligheder på bænken
Jeg er enig i det første, men jeg mener også, at vi må finde os i, at EfB ikke skal have ti gange HH på bænken, for det er grundlæggende ikke den DNA, som klubben har.
En del af DNA´en er at lade Rasmussen spille en elendig kamp i Vestsjælland, at lade Jeppe Andersen dumme sig i Randers og lade Casper Nielsen blive udfordret i en svær udekamp i Parken.
Esbjerg er en klub, der skal give de unge chancen, det koster nu og da, men husk på hvor mange chancer spillere som Braithwaite og Jesper Jørgensen skulle have, før det blev rigtig godt.
Lige nu koster strategien lidt ekstra, fordi klubben er presset med et hårdt program, både mentalt og fysisk, men jeg er overbevist om, at de lærerpenge kommer tifoldigt igen.
... Her er det dog ærgerligt, at det er Horsens, der scorer på, at Rønnow tjener dyre lærepenge, og jeg kan godt se den pointe, at EfB enten må købe Rønnow eller finde en anden målmand.
... Finder det iøvrigt ganske fantastisk, at Finte kan finde så meget lort at sige om Jakob Ankersen, der vel aldrig har været bedre, end han er nu, og var et klart lyspunkt i Slagelse, vel nærmest, måske sammen med Jonas Knudsen, som den eneste.