EAF
Jeg er faktisk enig med dig i det meste du skriver, og jeg tror ikke mange er henrykkede over bestyrelsens arbejde.
Det er altså en forkert antagelse, og det er også blevet nævnt i tråden tidligere for efterhånden et år eller to siden, men det er måske vigtigt, at få klarlagt hvordan et A/S fungerer, for det er der faktisk lovgivning omkring. Men lad os tage den for toppen.
EfBS øverste ledelse er bestyrelsen og formanden. De er ikke ansatte i EfB, men er valgt af aktionærene. De har alle job i andre virksomhedder, som er deres hovederhverv. Det betyder i praksis, at bestyrelsen mødes en til to gange om måneden, og det er derfor forkert at tro, at bestyrelsen er med inde over hvert enkelt spillerkøb. Bestyrelsens rolle i et hvert aktieselskab er at skabe den overordnede strategi, og sikre at den bliver fulgt, og det er her bestyrelsen i mine øjne har svigtet.
Til at sikre at bestyrelsen strategi bliver fulgt, skal et hvert aktieselskab have en administrerende direktør. Han er øverste led blandt de ansatte, i EfBs tilfælde er der tale om Brian Knudsen.
I langt de fleste aktieselskaber, er der jo så selvfølgelig også en ledelse hvor den administrerende direktør er øverst i hierarkiet.
Det betyder dog ikke at Sportschefen vil kun kunne lave anbefalinger og ikke tage beslutninger
Hvis man har en titel af chef, så har man også ledelses ret og ledelses pligt.
I praksis ses det i EfB ved at det foreksempel er konferencechef Lars Fyhn der ansætter folk til konferenceområdet, mens det også er Niels Erik Søndergaard, der skriver kontrakt med de unge i sin egenskab af Ungdomselitechef. (I forhold til ungdomssettuppet er der dog et godt eksempel på hvorfor det kan være en god ide at have sen sportsdirektør i stedet for en sportschef, da det lykkedes Ted at overbevise bestyrelsen om at det var vigtigt at man lavede lange kontrakter med de unge, hvor bestyrelsen før havde en strategi om korte kontrakter, der så kunne forlænges hvis spilleren gjorde det godt)
En hver chef i et aktieselskab arbejder selvfølgelig ud fra nogle rammer der er bestemt af hans chef, i EfBs tilfælde refererer Fyhn og Søndergaard til Brian Knudsen.
Hvad er så foreskellen på rollen som Ted havde som sportsdirektør og rollen som en sportschef vil få?
Som direktør refererede Ted til bestyrelsen, mens en kommende sportschef vil komme til at referere til den administrerende direktør.
Det betyder dog ikke at en kommende sportschef blot skal komme med anbefalinger. Han vil få ansvaret for den sportslige sektor, ud fra nogle økonomiske rammer der er stillet af bestyrelse og direktør.
Jeg så også gerne der kom investere til udefra, men skulle det ikke ske, så forstår jeg ikke, at for eksempel fanklubben ikke forsøger at få samlet alle de private småaktionærer i en fantrust, som man blandt andet ser det i Brøndby. På den måde ville man kunne sikre, at i hvert fald et bestyrelsesmedlem ikke tilhørte de lille lukkede klub.
Jeg er faktisk enig med dig i det meste du skriver, og jeg tror ikke mange er henrykkede over bestyrelsens arbejde.
Sportschefen vil kun kunne lave anbefalinger og ikke tage beslutninger. Skal vi ikke bare slå plat eller krone om beslutningerne, det er jo sådan det virker til at være for den bestyrelse
Det er altså en forkert antagelse, og det er også blevet nævnt i tråden tidligere for efterhånden et år eller to siden, men det er måske vigtigt, at få klarlagt hvordan et A/S fungerer, for det er der faktisk lovgivning omkring. Men lad os tage den for toppen.
EfBS øverste ledelse er bestyrelsen og formanden. De er ikke ansatte i EfB, men er valgt af aktionærene. De har alle job i andre virksomhedder, som er deres hovederhverv. Det betyder i praksis, at bestyrelsen mødes en til to gange om måneden, og det er derfor forkert at tro, at bestyrelsen er med inde over hvert enkelt spillerkøb. Bestyrelsens rolle i et hvert aktieselskab er at skabe den overordnede strategi, og sikre at den bliver fulgt, og det er her bestyrelsen i mine øjne har svigtet.
Til at sikre at bestyrelsen strategi bliver fulgt, skal et hvert aktieselskab have en administrerende direktør. Han er øverste led blandt de ansatte, i EfBs tilfælde er der tale om Brian Knudsen.
I langt de fleste aktieselskaber, er der jo så selvfølgelig også en ledelse hvor den administrerende direktør er øverst i hierarkiet.
Det betyder dog ikke at Sportschefen vil kun kunne lave anbefalinger og ikke tage beslutninger
Hvis man har en titel af chef, så har man også ledelses ret og ledelses pligt.
I praksis ses det i EfB ved at det foreksempel er konferencechef Lars Fyhn der ansætter folk til konferenceområdet, mens det også er Niels Erik Søndergaard, der skriver kontrakt med de unge i sin egenskab af Ungdomselitechef. (I forhold til ungdomssettuppet er der dog et godt eksempel på hvorfor det kan være en god ide at have sen sportsdirektør i stedet for en sportschef, da det lykkedes Ted at overbevise bestyrelsen om at det var vigtigt at man lavede lange kontrakter med de unge, hvor bestyrelsen før havde en strategi om korte kontrakter, der så kunne forlænges hvis spilleren gjorde det godt)
En hver chef i et aktieselskab arbejder selvfølgelig ud fra nogle rammer der er bestemt af hans chef, i EfBs tilfælde refererer Fyhn og Søndergaard til Brian Knudsen.
Hvad er så foreskellen på rollen som Ted havde som sportsdirektør og rollen som en sportschef vil få?
Som direktør refererede Ted til bestyrelsen, mens en kommende sportschef vil komme til at referere til den administrerende direktør.
Det betyder dog ikke at en kommende sportschef blot skal komme med anbefalinger. Han vil få ansvaret for den sportslige sektor, ud fra nogle økonomiske rammer der er stillet af bestyrelse og direktør.
Jeg så også gerne der kom investere til udefra, men skulle det ikke ske, så forstår jeg ikke, at for eksempel fanklubben ikke forsøger at få samlet alle de private småaktionærer i en fantrust, som man blandt andet ser det i Brøndby. På den måde ville man kunne sikre, at i hvert fald et bestyrelsesmedlem ikke tilhørte de lille lukkede klub.