Vission
Som sædvandig Womble. Du ser kun det du vil se. Det negative. Jeg er sikker på, at bestyrelsen også har lagt vægt på, at historiens største præstation i Europa blev skabt med spillere som det sportslige udvalg fik bygget op.
Størstedelen af de spillere du nævner blev da bygget op i førstedivision, hvor det var Vigo Jensen, der var sportschef, og mon ikke også man skal tilskrive Jess Thorup en stor del af æren?
Det er helt klart samme rille de vil ind på igen, da klubben dengang satsede på de unge og fik succes med det. De unge er ved at blive udviklet nu igen. De stod i stampe i årene efter 2013, hvor Niels F. heller ikke gav debut til en eneste.
Til Niels Frederiksens forsvar kan man så sige. at der vel ikke er nogle af de spillere, der spiller divisionsfodbold i dag, så talentet var der måske bare ikke.
EfB´s sportschef, der uden tvivl vil være kompetent, vil være tynget af økonomien. Var pengene til det ville klubben nok hellere have en sportsdirektør som Ted, der selv kunne råde over det sportslige.
EfB er stadig en virksomhed med et lønbudget på cirka 30 millioner kroner, så hvis man ønskede det, så kunne man nok finde lønkronerne til at aflønne en af nøglepersonerne i organisationen. Det er jo netop nu hvor pengene er små, at der ikke er råd til at en bankmand og en formand, der ikke går op i fodbold, går ud og henter de forkerte spillere. Det er præcis derfor at det er så vigtigt, at man overdrager roret til en erfaren styrmand (Sportsdirektør/sportschef)
Det er de gået fra igen. Hvorfor? Fordi økonomien ikke er til mere. Klubben er i dyb gæld. Bestyrelsen har sat en kurs for at overleve, og den skal holdes stram med styring fra direktøren. Det er fakta, og det må vi forholde os til.
Igen så er det det mest sindssyge sted at spare. Så var det bedre at man havde ventet med at hente Kauko og Halsti. Måske en dygtig sportschef kunne forstærke truppen med langt billigere spillere.
Hvad kurs foreslår du så, samtidig med at klubben skal tænke på at afbetale gælden på over 50 mio.? Bare køre på med en sportsdirektør og håbe det kan bære? Hv
Jaaaaa præcis hente en fagmand, der ved hvad han gør, og ud fra de økonomiske rammer som bestyrelsen giver, skabe et hold der kan begå sig i ligaen.
Vision du får det til at lyde som om, at vi er langt dårligere stillet end andre hold i ligaen. Det er ikke tilfældet. Hobro, Horsens og Vendsyssel kører med langt mindre budgetter end EfB.
Valgte de ikke en kurs til det vil klubben gå konkurs. Det er derfor de har valgt en sportschef til at fodre nedefra. Ellers er jeg også bange for, at dem der økonomisk holder hånden under klubben lige nu slet ikke vil lege med.
Det bliver du nødt til at forklare. Ted nedbragte lønudgifterne i klubben, og skabte et transferoverskud.
Jeg tror netop, at hvis man fortsætter ud af den nuværende kurs, så gentager historien sig. Man henter igen for dårlige spillere, husk på, at da vi rykkede ned sidst, der havde vi det 8. højeste budget i ligaen. Altså var der et kæmpe spænde mellem truppens løn og truppens kvalitet.
Jeg frygter at historien gentager sig, og pludselig vil bestyrelsen ikke betale mere, og så er det konkurs.
Det er min oprigtige frygt, og jeg tror kun tingene kan blive bedre, hvis man tør lægge de sportslige opgaver i hænderne på en fagligt dygtig person.