Snak

Mere indhold efter annoncen
Womble
Ja vi skal tilbage til at spille simpelt og primitivt, som alle andre hold i den nederste halvdel også gør.


Jeg tror ikke trænere/spillere i U-afdelingen er enige med dig.
@Womble

Jeg er ikke helt enig med dig - mener faktisk at Esbjerg skal have en veldefineret og attraktiv spillestil hele vejen igennem ungdommen og til senior niveau. Esbjerg skal leve af at sælge spillere - det gør man bedst ved at fordre den enkelte spillere kvaliteter frem for hold indsats - bare se da vi kom langt i EL på grund af en offensiv stil hvor begge backs lavede både mål og assists - vi solgte spillere for 60-80 mio. kr. Kig på de hold som laver resultater på destruktiv og kedelig spillestil - de skaber ingen unge spillere og sælger ikke rigtigt nogen - da Sønderjyske blev nr. 2 i suppen solgte de spillere for 3-5 mio. kr. fordi det var skabt på holdindsats - se Horsens - deres bedste spiller røg for 3 mio. kr.

Kan gå med til at vi ude mod de 3 store står dybt men mod de andre hold skal vi altså spille fodbold - vi er Esbjerg.

Vildt at vi kan slutte efteråret som nr. 4 med sejr eller som nr. 9 med nederlag.
@ Gomes

Jeg tror ikke trænere/spillere i U-afdelingen er enige med dig.


Så må de jo begynde at fremelske en anden type forsvarsspillere. Brinch (som gør det rigtigt godt, når der spilles simpelt), Marco Lund og William Møller, der oprindeligt var forsvarsspiller, er jo alle fysisk stærke, men ikke specielt gode venner med bolden.
Skal man ud og købe dygtige bold sikre forsvarsspillere, så har de et prisleje, hvor EfB ikke kan være med.

Kampene mod Vendsyssel, AaB og FCK, har alle det tilfældes, at der opstod store chancer og mål, fordi vi forsøgte at spille os ud af pres.

Halsti nævner forøvrigt også, at vi skal tilbage til basic nu, og det gør mig glad.
@ Villafan

mener faktisk at Esbjerg skal have en veldefineret og attraktiv spillestil hele vejen igennem ungdommen og til senior niveau

Men så må du jo næsten også acceptere at EfB i perioder skal ned og spille første division. V i har ikke et støre spillerbudget end de øvrige hold i bunden, og hvor de blot spiller for at overleve, så skal EfB også underholde og spille attraktivt. Det koster jo bare en pris, i form af at der bliver scoret flere mål mod os.

Esbjerg skal leve af at sælge spillere - det gør man bedst ved at fordre den enkelte spillere kvaliteter frem for hold indsats - bare se da vi kom langt i EL på grund af en offensiv stil hvor begge backs lavede både mål og assists - vi solgte spillere for 60-80 mio. kr.


Her tror jeg altså du husker forkert, ellers har vi bare en forskellig præmis, for hvornår man spiller simpelt.

Thorup havde om nogen bygget et hold op omkring fokus på ikke at give modstanderen chancer. Det kunne om noget ses i sæsonen 2012/2013, hvor vi vandt pokalen og endte som nummer 4. I den sæson scorede vi kun 38 mål, som var næstmindst af alle hold. Til gengæld lukkede vi kun 32 mål ind, som kun blev tangeret af FCK.

https://www.superstats.dk/stilling/index2?aar=2012%2F2013&vis=samlet

I Euroleagues gruppespil scorede vi 8 mål i seks kampe, som igen ikke kan kaldes specielt offensivt med lidt over et mål i snit. Til gengæld lukkede vi også kun 8 mål ind, hvor fem af dem blev scoret af Salzburg, der var klasser over andre hold.
Jeg ved godt det var under Frederiksen, men det var det samme hold, på det tidspunkt som spillede for Thorup.

https://da.wikipedia.org/wiki/UEFA_Europa_League_2013-14

Det vi til gengæld havde dengang, var et af de bedste omstillinghold som superligaen nogensinde har set.


Jeg mener for øvrigt sagtens man kan spille simpelt fodbold og samtidig udvikle gode spillere til videresalg. Bpåde FCK of FCM (især under Thorup) spiller uden at tage chancer nede bagved. FCK har jo modtaget en del kritik for at spille kedeligt i perioder, og Ståle har jo udtalt, at når han opbygger et hold, så er det vigtigste en stabil defensiv.
Womble
Undskyld at jeg bryder ind.
Mener du at EFB har spillerne til at spille "det simple spil" ?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Debatten om " simpel spil " eller attraktiv spil er interessant - dagens modstanders træner har for nylig sagt ,at de vil kunne klare begge opgaver afhængig af modstander og point - situationen . Men det kræver en bred trup - som FCM - med over 25 lige gode spillere som passer til " dagens kamp " og så en kaptajn som Jakob Poulsen , der kan begge dele .- EfB har p.t. ikke økonomi til at have så bred en trup - men derimod tror jeg at " vores " kommende kaptajn Mathias Kristensen kan magte begge dele , når han blomster rigtig op om en sæson. - De stammer iøvrigt fra samme vestjyske landsbyklub :
Derfor er vores fælles udfordring , at få tilført en god volume til EfBs kasse. " Vind Vest Fonden " vil forhåbentlig i den kommende tid kunne bidrage til at løse den opgave i mio. klassen. Læg iøvrigt mærke til , at hos FCM har man som målsætning at vinde alle kampe - mens f.eks hos AaB har en målsætning om at spille attraktiv fodbold og gerne vinde kampe. - Hvilken vej vil EfB ?
@ Gomes
Undskyld at jeg bryder ind.
Mener du at EFB har spillerne til at spille "det simple spil" ?

Ja det mener jeg da man har. Efter 3-3 kampen mod Randers har både Mølby og Lammers udtalt, at man gik på kompromis med spillestil, for at få et mere defensivt udtryk. Det gik jo rigtigt godt, og vi fik mange point, fordi vi var svære at score mod.

Jeg mener ikke, at man som vi har set de sidste par kampe, behøves at spille bolden ud af det første pres. Jeg mener det er langt bedre at sparke bolden frem til duel på midten af banen, så holdet ikke bliver fanget ude af balance, som det ofte sker, når man mister bolden på egen 1/3 af banen, fordi man forsøger at spille sig ud af presset.
@Womble
Jeg skal lige være med. Jeg er stort set altid enig med dig i dine betragtninger. Mener også at vi tidligere har været enige i at vi skal kigge mod dagens modstander i at få skabt den røde tråd ned gennem u-afdelingen vedr. spillesystem. Der må vi jo sige, at fcn gør det fremragende. De høvler bare det ene talent ind på sl-holdet efter det andet... og de præsterer med det samme.
Mener du, at vi skal spille det "simple" spil ned gennem u-afdelingen??

@Villafan1
Du nævner, at vi solgte spillere for 60-80 millioner i EL-sæsonen. Vi skal vist dividere med to. Vi har vel ikke en gang kunne mestre at sælge 80 mill. i hele klubbens historie?


Brian Knudsen i interview her inden kampstart, det virker godt nok ikke som om der er styr på det når man lytter til ham.

Og det er typisk EfB at tage let på alting og gøre alt i sidste øjeblik. Nogle ting ændrer sig åbenbart aldrig, der er ledelsen i EfB et godt eksempel.
@ fish
Mener du, at vi skal spille det "simple" spil ned gennem u-afdelingen.


Det ved jeg faktisk ikke helt. Det skal i hvert fald være en sammenhæng mellem de spillere man udvikler, og den type fodbold man gerne vil spille. Brinch, Lund og Møller, der alle er udviklet som stopper, er jo alle spillere, der passer skidt ind i et system, hvor man spiller bolden frem. De har jo alle deres styrke i duelspillet.
Annonce