Hold nu kæft en nailbiter. Jeg havde solgt den her for 1 point, men sikke en ´rejsning´ holdet gjorde i dag. Et HELT andet udtryk end i Århus. Ikke mindst fra Højbjerg. Det er ufatteligt, så stor forskel der er på top- og bundniveau fra den mand. Jeg synes, Petre viser i dag, hvorfor jeg har stor tiltro til ham. Hans deltagelse i spillet er ikke altid utvivlsom ,men hans udviklingspotentiale er enormt, og han kvitterer for den tillid, han endelig har fået med et utrolig afgørende mål i dag. Kristensen spiller helt outstanding. Det samme gælder Kauko - nøj de må græmme sig i Randers. Unødigt spændende til sidst da vi var klart bedst men okay, med min puls de sidste ti minutter behøver jeg ikke min obligatoriske løbetur i morgen tidlig. Jeg bliver altså nødt til igen at sætte spørgsmålstegn ved Holse. Jeg synes han er Esbjergs ringeste i dag. Jeg mener han er ret anonym og mangler slutprodukt hver gang. Vi kan for min skyld ligeså godt bruge Oti. Der er i det mindste noget fart, der kan true, når vi spiller på omstillinger den sidste halve time. Yakovenko gider jeg ikke engang snakke om. En joke. Minder om Thorvaldsson, Lekic, Zivzivadze og Kusi-Asare. Tung eller ej får jeg godt nok ondt af Tighadouini i dag. Han er helt færdig ude på bænken efter udskiftningen, og det viser om ikke andet, at han virkelig vil bidrage. Nu venter fire kampe, der bør kaste en del point af sig, og top 6 ser ud til at være tættere på end nogensinde. Sikke dog et boost det vil give. Ikke mindst økonomisk. Det eneste der kan blive en stor ulempe er at spille 120 minutter igen i pokalen mellem kampene mod Hobro og Horsens. Sidst vi gjorde det (mod SønderjyskE), viste det sig, at gassen gik totalt af ballonen med efterfølgende nederlag mod OB, Aab og FCK, hvor vi på ingen måde var til stede. For min skyld hellere et nederlag hvis det betyder top 6 i ligaen.