Så nærmer næste lille finale sig.
Der spilles kampe i superligaen både fredag og lørdag, men ingen af de involverede hold kan overhale os i tabellen, så vi løber på banen søndag kl. 12.00 i Hobro, vel vidende at 3. pladsen er vores.
Vi starter vel således:
Højbjerg
Anyembe - Halsti - Brinch - Lauridsen
Lasha
Mathias - Lungi - Kauko - Holse
Petre.
Ja, der er ikke meget gætteri over start-elleveren i disse tider.
Der bør seriøst være gode chancer for 3 point. Hvis de kommer, så er vi på 35 point, og må være snublende tæt på at have sikret os top-6.
Horsens, Randers, Brøndby og OB spiller mod hinanden i denne runde, og sådan vil det være de næste runder også, så der skal med meget stor sandsynlighed kun 1 enkelt sølle point til, for at sikre os endegyldigt, hvis vi vinder i Hobro.
Det er sgu et fedt udgangspunkt til kampen :)
Jeg regner da også med at vi går 100% efter sejren.
Jeg er spændt på at se hvor højt man rangerer pokalkampen på onsdag?
Vi spiller allerede igen lørdag kl 16 mod Horsens hjemme ... en kamp hvor vi reelt kan sikre os top 6.
Hvis vi ikke vinder i Hobro, tror jeg man ofrer pokalkampen, og sparer de bærende kræfter til Horsens-kampen, for det er ulig alt andet vigtigere at forblive i suppen, end at avancere i pokalen.
Omvendt, hvis vi vinder i Hobro, tror jeg man giver den max gas onsdag - for så mangler vi kun 1 point i de sidste 3 kampe i grundspillet.
Jeg tager til Hobro og ser kampen - er der andre her der skal derop?
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!