Det var godt nok en fed søndag. Vi fik faktisk 4 point i går :)
OB får klø med 0-4, og det gør at deres målscore er dårligere end vores nu, og det er et point værd.
Vi er sgu tæt på bronze. Helt vanvittigt.
Og hvad med Carl Holse? Han får jo guldmedaljer med FCK, da han har spillet det halve af sæsonen for dem, og han får vel også bronzemedaljer med EfB, hvis vi holder 3. pladsen. Kan en spiller virkelig få 2 hold medaljer????
For øvrigt fedt at se Mark Brink være kampafgørende, med hans perfekte indlæg til Petre´s mål.
Og få nu forlænget med Halsti og Yakovenko, og få lejen af Holse forlænget, gerne til næste sommer. Det vil være godt for Holse selv - og for os, naturligvis :)
3. pladsen er lig med Europa. Fy for ... er vi klar til det? Koster det for meget i Superligaen, hvis vi skal ud og spille europæisk i efteråret?
Økonomisk må 3. pladsen simpelthen være Brian Knudsens vådeste drøm! Tv-penge, værdien af spillerne, penge for europæiske kampe - det hele render op i rigtig mange penge i klubkassen. Mon der bliver lidt til forsigtige forstærkninger i sommerpausen?
Håber vi kommer mange på stadion mandag mod FCN, hvor vi, hvis OB ikke vinder over FCM søndag, vel nærmest kan sikre os Bronze med en sejr!
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!