1 mål i 6 kampe siger jo det hele.
Jeg håber altså at klubbens ledelse også ser, at det her er mere end stolpe ud. Der mangler virkelig noget kvalitet på midtbanen og ikke mindst i angrebet.
På den centrale midtbane gør Lungi og Parunashvilli det godt, men Kauko er helt ved siden af sig selv. Problemet er bare, at der niveaumæssigt er alt for langt ned til Brink, der efterhånden ligner en spiller der ikke tror på sig selv. Alibi fodbold hver gang. Der skal hentes en kreativ midtbanespiller der kan skabe noget overraskende.
I Lammers 4--3-3 /4-5-1 system er fløjene dog nok det vigtigste, og her mangler der noget i begge sider. Kan fløjen ikke sætte sin mand, og komme ind i feltet, så skaber vi intet. Det kunne Holse og Tighadouini, og til dels Oti med sin fart. Der sker bare ikke rigtigt noget nu. Sjovt nok er det først når Anyembe bryder igennem at det bliver lidt farligt.
Angrebet siger sig selv. Petre er stået helt af, og når Yakovenko ikke rammer dagen, så skal der ske noget andet. Som jeg så det, så havde Yakovenko to semistore chancer, hvor han i hvert fald bør score på en.