Vi har 4.000 tilskuere i snit indtil videre i denne sæson. Det et 1.500 mindre end Sønderjyske og næsten det halve af FCM. Det er simpelthen decideret pinligt efterhånden. Det kan ikke passe, at en klub i Danmarks femtestørste by tilskuermæssigt snart er på niveau med Hobro.
Selvfølgelig spiller resultater - eller mangel på samme - ind på den slags. Men selv sidste sæsons tredjeplads var kun nok til et snit på 5.600.
Hvad gør klubben for at vende den tendens? Er der søsat nogle tiltag for at lokke folk til?
Ja en klub som FCM er stukket af fra os for længst, og Sønderjyske er også godt på vej. Det er tankevækkende når man tænker på at der bor cirka 50.000 i Herning og 25.000 i Haderslev.
Jeg mener tilbagegangen kun kan skyldes at Esbjerggenserne har mistet tilliden og troen på klubben, for skyldtes det kun resultater, så var der kommet flere på tribunerne i sidste sæson.
Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle skrive noget negativt om klubben, nu hvor der endelig var begyndt at ske lidt nytænkning, og en smule udskiftning i ledelse og bestyrelse, men sandheden er, at der er sket alt for lidt nytænkning, og historien har det med altid at gentage sig i EfB, fordi man i klubben er bange for al nytænkning, og kun henter folk ind udefra, der kan ryste op i klubben, når desperationen er størst. Det gælder amatørafdelingen lige så vel som eliten.
Brian Knudsen er en Søren Poulsen version 1,5 forstået på den måde, at han kommer fra bankverdenen, og aldrig har prøvet at drive en virksomhed. I mine øjne er han det man kalder en caretaker, der gør præcis som bestyrelsen ønsker og ikke andet. EfB har alt for længe vist, at de ikke tør ansætte en stærk profil i rollen. Man prøvede med Michael Zøhner, men det holdt kun kort, da han udfordrede den daværende bestyrelse mere end de brød sig om.
Man kan sige det samme om Jimmi Nagel, som om Knudsen. Jeg synes egentlig han har gjort det ok, men man ansatte en mand uden en profil, og man ansatte en sportschef i stedet for en sportsdirektør, fordi man ønsker at holde magten hos "de gamle EfB´ere". Folkene omkring EfB er i mine øjne bare kedelige. Ingen ambitioner og ingen farver. EfB burde gå ud og hente en leder med noget karisma. Vi mangler en type som Claus Steinlein elle Jakob Nielsen der tør drømme stort, eller typer som Haysen eller Per Rud, der tør gå ned og snakke fodbold med Nordvestkurven før en kamp.
Kun da lokummet virkelig brændte ansatte man en mand som Ted Van Leeuwen og gav ham nøglerne til butikken, men kun til låns, for når "Terror Ted" havde ryddet det værste rod af vejen, vil man have klubben tilbage i sin sædvanlige gænge. Ingen udenfor EfB kredsen skal have permanent magt i klubben. Et andet eksempel kunne være Niels Frederiksen. Han blev ifølge JV og Ole Bruun ikke fyret på grund af manglende resultater, men fordi han kritiserede klubben for manglende professionalisme, det gør man bare ikke i EfB. Flere af de ting som NF kritiserede var for øvrigt de første ting Ted rettede op på da han kom til Esbjerg. Jeg ved godt at mange vile sige at Ted heller ikke var lykken, men hold op hvor var det befriende at han turde sige hvad det var klubben ville. De ville udvikle talenter, og krydre dem med billige udlændinge, og så troede Ted på at man kunne blive en top 4 klub. Nu er det hele bare så smagløst og blottet for alt krydderi.
Alt dette tænker den Almindelige EfB fan jo nok ikke på, men jeg tror de fleste kan mærke at EfB er en klub, der lukker sig om sig selv, og det er ikke blevet mindre de sidste par år snare tvært i mod. Jeg tror det betyder at både sponsorer og fans vender klubben ryggen. I de her år siger man at det nye nøgleord inden for salg er storytelling - det virker bare som om at Efb ikke har noget at fortælle, og det er synd for klubben, byen og ikke mindst alle os fans