Det gør ondt i mit klubhjerte. Jeg er så ked af vi er endt hvor vi er. Jeg tror vi alle ved hvorfor. Inderst inde. Det er ikke nederlag til eks. Fck der gør det. Det er nederlag man har med i sine kalkyler før sæsonen starter. Alt derover er ren bonus. Det, der gør mig mest ondt er den komplette mangel på selvindsigt hos folkene udenfor banen. Hvornår er det nok? Hvornår føler man selv at éns egen rolle er udspillet? Hvad skal der til for at visse folk indser at man ikke er dygtig/kompetent til det job man bestrider? Jeg lægger mig fladt ned og indrømmer at jeg ikke har været på stadion i flere år, til trods for at jeg har været der siden 1995 hvor jeg var en ung teenage gut på 16... Men selv der var der mere at komme efter end nu. I hvert fald i forhold til ren fodboldglæde, optimisme og tro. Ingen af de tre nævnte begreber er længere at finde i mit kartotek når overskriften hedder EfB. Jeg er ikke inde i de involveredes lønninger men går ud fra at man honorerer efter "professionelle" takster, Hvorfor min mistro yderligere forstærkes... Men det er åbenbart svært at være både brændende fodboldfan og kompetent udi hvordan man driver en forretning selvom de to ting, for mig, er ligeså uforenelige som olie og vand i samme skål. Jeg er klar over at fodbold i dag mest er forretning, og indtil videre, består EfB jo så på det forretningsmæssige. Det sportslige er jo for længst gået fløjten. Inkl. Sidste sæson. Ingen kan vel modsige tesen om at det mere var heldet end evnerne der fulgte med vores spillere ind på grønsværen... kald en spade for en spade. Det klæder de allerfleste. Jeg er ked af det. Vred. Skuffet. Irriteret. Over at det er endt hvor det er. Jeg har været der altid, EfB. Siden jeg var en snotunge. Det har mange været før mig. Og mange er det stadig. For uanset hvad, så markerer samtlige negative skriverier herinde en frustration over tingenes tilstand. Alles hjerter banker for vores klub. Derfor er det så negativt - netop fordi det gør så ondt at se sin klub i en forfatning som pt. Opleves. Derfor spørger jeg igen: Hvornår er nok nok, selv for de allernærmeste involverede? Hvornår får I selv nok? Hvornår opfattes det at arbejde i en fodboldinstitution som andet end en "fast indtægt"? Hvornår indser man sin egen begrænsede kapacitet når man nu, for nogles vedkommende, er fedtet ind i en (teoretisk) 3.! Nedrykning?? Selv her på en flaske rødvin fatter jeg ikke manglen på selvindsigt hos alt for mange "EfB´ere". Nogle herinde nævner at vi øg Brøndby er i samme båd. Jeg er ikke utilbøjelige til at give jer ret. Men de har det motto at ingen, INGEN, er over klubben. Derfor må et salg til en investor eller. Lign. Ligge til højreskøjten. Det ville ikke pille ved min følelse for de blå/hvide striber her langt vest på. Men ok - jeg ville have samme glæde ved at se EfB boltre sig, var det i 1995-forfatning som i den ypperste lige. Jeg vil bare se lysten, gejsten, troen og initiativet hos det hold som mit hjerte pt. Græder over. Det gør så ondt lige nu. Men hellere rykke ned og starte fra scratch (læs;1997) og bygge forfra en gang for alle. Det her lappearbejde går alle på nerverne... mit hjerte brænder i lys lue for EfB... og det ved jeg at mange andres gør. Mange siger de et blevet ligeglade med EfB. Men jeg ved de lyver...