Så fik jeg også læst EfB magasinet, og jeg må indrømme, at der var langt mere kød på artiklen om transaktion, som Blåvand melder storm også henviste til, end jeg havde forventet af en artikel i et sådan magasin.
Lars Vind der er transaktionstræner i EfB (manden der skal hjælpe spillerne med at tage det svære skridt fra ungdomsfodbold til Superliga) taler varmt for FCN modellen, hvor spillerne spiller det samme system hele vejen ned gennem ungdomsrækkerne, som man spiller på Superligaholdet. Vind bliver bakket op af to af klubbens største talenter, Larsen og Egelund, der begge også mener, at et ens spillesystem ville gøre overgangen lettere.
De bliver så alle tre modsagt af chefen for EfB akademiet, Niels Erik Søndergård. NES mener som Blåvand melder storm også er inde på, at de spillere som FCN sælger ikke slår til i deres nye klubber, og derfor bør EfB ikke gøre som FCN.
Det er jo et direkte tåbeligt argument. For det første kan FCN jo være ligeglade med hvordan spillerne klarer sig, når der tikker gode penge ind på kontoen. Mens EfB kun har formået at sælge Anders Dreyer for en klækkelig som (17 millioner kroner), så har FCN solgt spillere for over 100 millioner kroner de sidste tre sæsoner. Alene det burde være grund nok til at efterligne FCN.
For det andet, hvis FCNs spillere ikke kan klare sig uden for det vante system, så er det jo verdens bedste grund til at holde fast i det samme system. Hvis ordinære talenter kan blomstre ekstra meget, fordi de spiller i et gennemprøvet system de kender ud og ind, så er det da bare med at komme i gang.
For det tredje er NES argument ikke helt sandt. Det er klart, når FCN sælger unge spillere til klubber fra en langt højere hylde end FCN, så kan vejen til førsteholdet være lang for spillerne, nøjagtigt som man ser det med Anders Dreyer i Brighton. Flere af FCNs tidligere talenter gør det nu godt. Skov Olsen får fint med spilletid i Bologna (19 år) , ligesom Marcus Ingvartsen (23 år, Union Berlin i Bundesligaen) og Mathias Jensen (23 år, Brentford i Championship England) Får fint med spilletid, efter at de begge har lavet et enkelt klubskifte´.
Det kom bag på mig, at EfB magasinet tager sådan et emne op, hvor det jo er tydeligt, at parterne ser meget forskelligt på hvad der skaber god talentudvikling, og jeg synes fint artiklen viser den modvilje, der hersker i EfB, når det kommer til forandring.