I sommerens transfervindue hentede Nagel fem spillere ind. Hvis man kigger her mere end halvvejs inde i grundspillet, synes jeg langt fra, at han kan være tilfreds med det arbejde, han gjorde i løbet af sommeren. Læg dertil, at han heller ikke har fået nogle transferkroner i kassen endnu, begynder pilen i min optik for alvor at pege nedad for Nagel.
Ved godt, at der ikke er meget at rutte med ude på Gl. Vardevej, men de fem spillere, der blev hentet ind, har dybest set ikke tilført holdet noget som helst endnu:
Nicklas Røjkjær - 00
Har i sine fem Superligakampe leveret meget få aktioner, der har skabt chancer eller tilløb til farlige situationer. Virker ikke til at have selvtillid og tro nok på tingene til at turde udfordre og skabe noget. Har blot skabt tre chancer og ingen åbne chancer i løbet af 225 minutters spilletid. 42 procent af hans afleveringer er bagudrettede, hvilket placerer ham i den absolutte top/bund blandt Superligaens offensive spillere, og blot 15 procent af afleveringerne er fremadrettede. Kan som 21-årig ikke blive ved med at gemme sig bag et prædikat som talent. Det er nu, han skal vise, at han rent faktisk kan levere på topplan i seniorfodbold. Virker som en overflødig tilføjelse til truppen, især når vi har en Egelund, der står klar i kulissen for at få chancen.
Pyry Soiri - 00
Blev hentet ind som forstærkning til start-elleveren og med mange rosende velkomstord. Sportschefen havde - igen igen - fulgt ham længe og haft ham øverst på indkøbssedlen. Spørgsmålet er egentlig, hvorfor han stod der? Ud over en enkelt fornuftig sæson i den finske liga tilbage i 2016 og et par fine indsatser for det finske landshold, er Soiri i de seneste år blevet vraget hos først et hviderussisk hold og dernæst et østrigsk bundhold. I Esbjerg har han i dén grad fået chancen, da han har fået spilletid i samtlige sæsonens kampe. I de 1.081 minutter har han scoret et mål og lavet en assist. Han har i alt skabt seks chancer (til sammenligning har Jesper Lauridsen skabt 17) og har stort set samme statistik som Røjkjær ift. fremad- og bagudrettede afleveringer. Ligner ikke en spiller med samme kvalitet som Holse eller Tighadouini.
Mohammed Dauda - 02
Der har været enkelte tilløb til, at han med sin hurtighed får skabt lidt ravage i modstanderens felt, men foreløbig har der ikke været noget slutprodukt fra Dauda. På den led minder han lidt om en anden hurtig ghaneser, Oti, han lige nåede at møde i svingdøren på vej ind i klubben. Hurtige fødder gør det ikke alene, hvis spilintelligens og overblik ikke følger med. Mangler indtil videre at vise, at han har sidstnævnte kvaliteter. Henter man en lånespiller ind fra Anderlecht, skal det være en spiller, der kan gøre en forskel her og nu. Det har Dauda langt fra gjort endnu.
Viktor Tranberg - UB
Blev i sin tid i FCN anset som et talent, man ville satse på og regnede med ville blive fast mand i midterforsvaret. Fik dog aldrig rigtig bidt sig fast og blev siden overhalet af yngre spillere som Victor Nelsson og Mumin. Efter et fint lejeophold i Sverige i slutningen af 2018, blev det blot til 86 minutters Superligafodbold i foråret for FCN, hvorfor det måske ikke ligefrem var en Tranberg i kampform, der landede i Esbjerg. Dog er det alligevel bemærkelsesværdigt, at Brinch blev foretrukket frem for Tranberg, da Halsti var ude mod Randers, ligesom Brinch også stod foran i køen, da Austin var ude mod FCK og Brøndby. Bør han ikke efter to-tre måneder være klar til en vikartjans?
Mathias Rosenørn - UB
Er helt åbenlyst købt ind som reservekeeper og matchet ser umiddelbart fornuftigt ud, da det er en Esbjerg-dreng med pæn divisionserfaring, som vil affinde sig med reservetjansen og ikke tynger lønbudgettet synderligt. Men er niveauet højt nok til, at han er et reelt alternativt, hvis Højbjerg - som tilfældet har været på det seneste - ikke er i form og skal aflastes i en periode? Har man i så fald stor nok tiltro til ham?
Hvad tænker I andre? Er det for hårdt/tidligt bedømt?