Snak

Mere indhold efter annoncen
Reelt har vi vel ikke spillet 4-3-3 i lang tid? Jeg synes mere, at det har lignet en 4-5-1.

Måske lagde jeg ikke ligeså meget mærke til formationen, som du gjorde, men jeg synes da, at Dauda har lignet mere en angriber end en offensiv midtbanespiller alá Kauko, hvilket er godt nok, for jeg tror hverken, at Dauda er kantspiller eller midtbanespiller.

Jeg har længe ment, at Yakovenko har større potentiale for Esbjerg end Petre. Godt at se at han nu også er begyndt at score mål, og det er sikkert rart for ham at have Dauda som makker deroppe, så han ikke løber rundt på forreste linje for sig selv.

Især det sidste mål imod Silkeborg er dog et mål, som vi ikke scorer imod nogen af de andre 12 hold i ligaen. Men en sejr er vel en sejr.

PS: Bold.dk skriver, at Daniel Anyembe er 189 cm høj og Mathias Kristensen er 187 cm høj. Jeg kan godt lide dem som spillere, men de slår mig ikke som spillere, der tit vinder hovedstødsdueller og er stærke i boksene på indlæg. Hvorfor ikke? Hvis jeg var så høj, så ville jeg da gøre det til en større del af mit spil. Jeg kan huske, at nærmest halvdelen af Emil Lyngs rolle som kantspiller for os var, at han kunne vinde hovedstødsdueller imod modstanderholdets højrebacks. Er de blevet skolet forkert, eller er det bare noget som spillere enten har eller ikke har uanset størrelse?
Jeg synes nu det var ret klart vi spillede 4-4-2 mod Silkeborg, eller måske 4-4-1-1 som Olsen også ynder at spille. Der var i hvert fald ikke tre centrale midtbanespillere, da det var ret tydeligt at Dauda lå langt foran midtbanen, og Kauko var skubbet ud i siden.

........................ .. Højbjerg.......................
Anyembe..... Brinch... Halsti..... Lauridsen
Kristensen.. Parunashvilli..lungi....Kauko...
....................Dauda......... Yakovenko.........
"Hvad gør vi nu lille du" ?
Emil Ankersen og Jeppe Schultz kommer 1. januar tilbage fra lejmål, hvad
tror i der sker med de 2 ? og hvad med Jonas Mortensen, Patric Egelund,
Mads Larsen, Simon Bækgaard og Mads Kikkenborg på den lange bane ? Jeg tror
ikke Olsen vil bruge dem, og jeg tror ikke sportchefen har format til at
fortælle træneren, at der er klubben overordnede mål, at spillere fra egen U-afdeling skal bruges.
@Womble
Jeg synes nu det var ret klart vi spillede 4-4-2 mod Silkeborg, eller måske 4-4-1-1 som Olsen også ynder at spille.

Hvordan det? Jeg synes på ingen måder det var klart.
Der var i hvert fald ikke tre centrale midtbanespillere, da det var ret tydeligt at Dauda lå langt foran midtbanen, og Kauko var skubbet ud i siden.

Efter vi kom bagud måske, men kun når Silkeborg var på bolden og EfB var i balance. Så snart spillet skulle etableres røg Dauda ud i siden og Kauko lå centralt.

Som jeg ser det, er det ikke en 4-4-2 formation de gik på banen med, ihvertfald ikke i traditionel sans. Kauko spillede altså ikke fløj i den kamp. Det eneste jeg kan nikke genkendende til, er at Daudo lå langt fremme på banen i genpresset når Silkeborg havde bolden. Men når vi selv havde bolden lå han ude på fløjen igen.

Det kan være jeg tager fejl, men hvis det var en 4-4-1-1, så skiftede Kauko og Daudo plads hele tiden. Det virkede for mig mere som, at når der skulle angribes skiftede man formation til den normale 4-3-3 eller 4-5-1 (an på øjnene), og når der skulle forsvares skiftede man til 4-4-1-1. Det virker for mig mere som, at man har indset at Daudo ikke har de store kompetencer til at forsvare som kantspiller. Så hvordan løser man det, hvis man pinedød vil bruge ham offensivt? Måske var det, det vi så.

Men under alle omstændigheder virkede det taktiske oplæg jo fint.

Min pointe var mest møntet på, at det er sjovt hvor forskelligt man kan se på kampene. Du ser f.eks. en 4-4-2, det gør jeg ikke. En anden synes Anyembe var dårlig, men han kom da på rundens hold. Nogle folk synes de generelt var ringe, jeg synes faktisk de spillede en god kamp, omend spillet ikke var noget at råbe hurra for, men de vandt fortjent.

Men det er vel også et spørgsmål om forventninger. Forventer man eksempelvis at Anyembe bare skal spille fejlfrit, og at hvis han laver et par fejl her og der, så falder han igennem. Ja, så kan man hurtigt blive frustreret og lidt panikslagen når man ser kampene. Jeg var ikke så imponeret af ham som tidligere, men jeg foretrækker at han fortsætter med at hæve sit bundniveau, fremfor at skulle imponeres af ham i perioder. Og det mener jeg han gjorde i Silkeborg kampen, så måske er udtagelsen til rundens hold ikke helt ved siden af.

Men altså, der skal gerne point på kontoen igen imod AGF, og helst 3 af slagsen, hvis det skal rykke med noget som helst. Og AGF er altså tophold i denne sæson, så det bliver meget svært. Silkeborg kampen bør give lidt selvtillid, tro og håb, men Silkeborg er nok det ringeste hold i superligaens historie. Så niveauet skal stadig hæves mod AGF, hvis det skal blive til 3 point.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!
Gomes: Emil og Jeppe har ingen fremtid i klubbe. Det tør jeg godt love.

´Hvad angår Mortensen, Egelund og Larsen, så tror jeg, at de forbliver i klubben i forårssæsonen. En skade til Anyembe eller Mathias Kristensen/Dauda gør os tyndt besat på back og de offensive positioner, hvorfor disse tre spillere er nødvendige at have i truppen.

Jeg kunne godt se for mig, at Simon Bækgård får et halvt år på leje i Sydvest, Skive, Kolding eller lignende. Han er langt fra holdet, og skal han have en fremtid i EfB, så har han brug for spilletid. Kikkenborg er fremtidens mand i kassen. Det er jeg sikker på, og jeg tror ikke, at hans udviklng er lige så afhængig af fast spilletid det næste halve år, som det er tilfældet med Bækgård.

Egelund har gjort det fornuftigt på U19, efter han har fået flere kampe dernede på det seneste, og hvis vores kanter fortsat underpræsterer, så er det er spørgsmål om tid, før han igen får chancen. Dog er jeg usikker på, om hans defensive mangler kommer til at spænde ben for hans spilletid på den korte bane. Især hvis man ser på det system, der praktiseres hos Lars Olsen, hvor midtbanen har mange defensive pligter.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
EAF
Hvordan det? Jeg synes på ingen måder det var klart.

Er vi enige om at Kauko spillede wing?
Er vi enige om at Dauda lå fremme med Yakovenko?
Så bliver det en 4-4-2, hvilket også er den opstilling som samtlige medier jeg har set dække kampen, har registreret EfB til at spille.
EAF
Undskyld det bliver lidt noget rod når det er på mobilen, men.
Som jeg ser det, er det ikke en 4-4-2 formation de gik på banen med, ihvertfald ikke i traditionel sans. Kauko spillede altså ikke fløj i den kamp.

Hvis du har yousee, så tror jeg du kan se kampen igen. Kauko spille venstre wing, det var ret tydeligt, men som Kristensen også gjorde, så søgte han ofte ind i banen, især når bolden var i modsatte side. Det er præcis den adfærd man som træner gerne vil have fra en wing, når man spiller 4-4-2. Søg ind og skab overtal. og skab plads til backen.
Jeg har ofte ytret frustration over, at man ikke har det samme mindset mellem u-afdelingen og sl. Her tænker jeg fx at implementere det samme system. Men klubben har en u-chef der (måske) er mere optaget af, at u-spillerne skal kunne begå sig i de klubber, man håber at sælge til. Uanset hvad, så har u-afdelingens mindset været at man går efter af vinde som prioritet 1 - så man skaber en vinderkultur, er der blevet sagt. Det er i perioder også lykkes uden at det - som det hele handler om - har haft en afsmittende effekt på sl.
Nu ligger u-19 så total i bunden. Stik i mod klubbens u-mindset - eller er det fordi det er blevet ændret og man er ved at indføre et nyt spillekoncept fra u til sl... nogen der ved det?
Tidligere tiders top tre placeringer i u19-ligaen og det skuffende output af talent til superligatruppen tyder på, at man nok bare ikke skal lægge for meget i u19-holdenes resultater.
@ Fish
eller er det fordi det er blevet ændret og man er ved at indføre et nyt spillekoncept fra u til sl... nogen der ved det?

Nu skal man jo ikke mere end en måned tilbage, for at finde et eksempel på at chefen for ungdommen Niels Erik Søndergaard, udtalte at han ikke ser det som en løsning at alle holdene i gennem rækkerne skulle spille samme system som førsteholdet. Det er også ret tydeligt, at Lars Olsen har frie hænder til at vælge det system han ønsker at spille.

I virkeligheden så tror jeg at det er manglende forandringsparathed, der er den største udfordring i EfB og det er nok blandt andet den, der gør at klubben står i stampe. Hvad det skyldes kan jeg ikke sige, men mon ikke den lukkethed og nepotisme der er i klubben, hvor man helst kun ansætter folk man kender, spiller en stor rolle? Det tror jeg.

Det er i hvert fald tydeligt, at det er svært at begå sig i klubben, hvis man ikke er en del af inderkredsen.

Niels Frederiksen blev ifølge JV ikke fyret på grund af resultater, men fordi han kritiserede arbejdsmetoderne i klubben, som han kaldte ustrukturerede og ikke tidsvarende. (En kritik Ted Van Leeuwen senere gentog)

Jonas Dal, der har haft stor success stort set alle andre steder, røg ud fordi han ville gøre tingene anderledes. Samtidig var han også presset af at der sad to assistenter, der begge tilhørte inderkredsen. Noget af det Jonas Dal blev kritiseret for, var at han ønskede at knytte spillerne tættere til hinanden (det mente man var en Hobro ting, som ikke ville fungere i EfB). I forbindelse med oprykningen kom det så frem, at truppen man havde frem til nedrykningen i 2016 var totalt ude af harmoni, og dermed kan man sige at Jonas Dal jo egentlig bare forsøgte at rette op på et åbenlyst problem.

Kort kan også nævnes Hans Peter Rasmussen som ny direktør. Han kom ude fra og holdt kun fire måneder, det kan sagtens være at han bare var et fejlcast, men han er med til at fortælle historien om, at når EfB ansætter folk, der ikke kommer fra deres eget netværk, så er de ikke længe i klubben. Her kunne man også nævne Christine Bendixsen, der som salgschef kun fik kort tid i klubben.

Van Leeuwen er nok det bedste eksempel på den manglende omstillingsvilje der er i EfB. Da han blev ansat, stod klubben i lort til halsen. Truppen var fuldstændig ude af harmoni, og mange spillere skulle væk. Økonomien lå i ruiner, og ifølge Ted, så var der ingen struktur i klubben, og den smule der var, var ikke tidsvarende (Hvilket var det Niels Frederiksen havde kritiseret tidligere). I følge Ted var klubben 30 år bagud, i forhold til de klubber han havde arbejdet med i Holland.

Det var alt den var gal med. Lige fra træningsbaner og omklædningsrum til et ikke eksisterende scouting netværk.

Ted er nok den person, der har ændret mest i EfB de sidste 50 år, men han kom også kun ind fordi klubben var i panik, og det øjeblik man kunne trække vejret igen, røg han ud. Ted var ikke god for inderkredsen, for han røg i konflikt med alle, da han blæste på hvordan man plejede at gøre i klubben.

Det var en lang smøre, men pointen er bare at set udefra, så er EfB en klub, der har utroligt svært ved at forandre sig. Et godt eksempel er scoutingområdet, hvor Nagel med rette har fået nogle huk på grund af et elendigt sommervindue. Men ser man så på hvad der er sket i klubben, så er det måske ikke så underligt.

Ted sagde at der ikke fandtes et scoutingsystem i EfB, da han kom til, og han forklarede i et interview, at scouting var den vigtigste del af en fodboldklub sammen med talentarbejdet, da man er nødt til at være sikker på at de spillere man henter, passer ind på holdet. Ted fik ansat Nagel som chefscout, og han fik ansat en assistent til at sikre at alle scoutede spillere blev katalogiseret. I dag er der kun Nagel tilbage, hvilket måske gør det svært at scoute ordentligt. EfB er således eb af de få klubber i Superligaen, der ikke har en fuldtidsansat scout. Man kan måske ligefrem sige at EfB er gået tilbage til det man havde før Ted.

Alt i alt giver det et billede af en klub, der ønsker at gå sine egne veje, og mon ikke det også er det der rammer talentarbejdet?. Jeg tror det.
Annonce