Snak

Mere indhold efter annoncen
Det kort svar er fordi man i Esbjerg altid kun gør tingene halvt. Hvad er forskellen på Herning og Esbjerg, jo Esbjerg er en større by, men tænker som en mindre by, Herning er en mindre by som tænker som en størrere. Det er lige fra fodbold, til kultur.


Det skal lige siges at FCM kørte med en dårlig økonomi før de fandt en sugardaddy med villig kapital.

Find en der er villig til at smide 50 mio pr år efter klubben og lad os se hvad amatørismen kan få ud af.
Håber stadig at direktøren eller best. formanden kommer ud af busken og fortæller lidt om hvad der foregår, jeg vælger også at tro på, at når man ansætter en træner der sværger til 4-4-2 og vi ikke har spillerne til det (Lars Olsen har selv udtalt dette) at der bliver skrevet en fornuftigt check til nye spillere i Januar. Hvis ikke så kommer Nagel jo til at fremstå som komiske Ali, da der jo skulle bruges utrolig lang tid på at finde den "rigtige" træner. Igen vi har overhovedet ikke spillerne til hvordan den "rigtige" træner vil spille fodbold, så det må der jo været taget højde for. Hvis ikke, så må vi nok erkende at vores klub definitivt er drevet af amatører.
Esbjerg fB
Det er et symptom i sig selv, at vores kære lokalavis kan producere en podcast på 43 minutter om EfB uden at adressere det reelle problem.

Nemlig klubbens forfejlede strategi, nepotismen, og nogle ejere og kreditorer, der ikke ved, hvilket ben de skal stå på.

Ole Bruun, a.k.a. captain obvious, siger dog enkelte fornuftige ting. Vi rykker ned. Og hvem vil til Esbjerg på noget der er tæt på at være mission impossible. De lokale Esbjerg-drenge har haft en meget skidt halvsæson.

Jeg mener, det vil være fornuftigt at kigge mod (ja det gør ondt at sige det) storebror FCM eller lignende og håbe på, at man kan leje tre spillere i deres overskudslager og så ellers sende nogle spillere, der alligevel ikke har en fremtid i et superliga-setup, videre til andre græsgange.

James og Reese kunne være oplagte forstærkninger til midtstopper positionen. FCM må have en god kantspiller, der får for lidt spilletid. Og så måske en kantspiller mere et sted fra - Holse/Tigha måske. Og så kunne jeg godt være fristet af Flø fra Vendsyssel i stedet for Højbjerg.

Lykkes missionen ikke er økonomien ikke helt så belastet af lange kontrakter. Og der kan bygges op på ny i næstbedste række. Her kan man så håbe på, at man snart for lært lektion og skifter bankfolk og ejendomsmæglere ud med folk, der ved hvordan man skal drive en fodboldklub. Eller en anden investor.
Hvorfor vil JV og OB ikke forholde sig til de reelle problemer i klubben - måske er de bange for at formanden lukker totalt for JV hvis de bliver for kritiske.

Nogen der ved hvad vores direktør egentlig laver ?? Er strategien bare nedskæringer og intet andet ??

Kan godt være misundelige på FCM og AGF som har Steinlein og Jakob Nielsen - prøv at sammenligne med vores direktør.
Vi er jo bundet op på, at det at drive en Superligaklub koster penge, mange penge. De eneste der har penge, og vil hælde dem i det sorte hul en superligaklub er, er Claus Sørensen gruppen.

Når der ikke reelt er andre investorer, så er valget jo mellem CS Gruppen og .. ingenting.

CS Gruppen vil jo selvfølgelig have indflydelse på klubben når de nu hælder så mange penge i klubben, derfor sidder de på bestyrelsen. At de så ingen forstand har på fodbold, er en anden sag.

Men at sige, vi skal fyre bestyrelsen og finde nogle andre, er jo helt skudt ved siden af. Det er en anden investor, vi skal finde. Og hvem hulen skulle det være?
Der ER ikke andre rigmænd der er klar til at financere EfBs eventyr som Superligaklub. Jeg kender hvertfald ikke til nogen, og heller ikke på rygteplan har andre været nævnt.

Så ind til der dukker en rig onkel op fra USA, så er EfB CS Gruppens lille private legetøj. Sådan er det bare, og det kan ingen ændre på. Smider man bestyrelsen på gaden, er investoren også væk, og så er der ingen klub. Magten er hos pengene, og pengene sidder på magten.

Uden CS Gruppen, ingen EfB. Hvertfald ikke i de 2 bedste rækker. Det er bare betingelserne.

Nogen der kender en, der har en 30-40 mill årligt i overskud til at hælde i et bundløst hul, der hedder EfB?
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det tror jeg folk er klar over, men de må da finde ud af hvad de vil så, i stedet for at stå i dette vadested. De får jo ikke solgt hvis de ikke gør noget for det. Hvis de virkelig gerne vil sælge, så må de da melde det ud ellers må de fandeme poste de penge i det koster. Man kan også stille spørgsmålet hvorfor der kun er CS tilbage og ingen andre i Esbjerg gider være med mere ? Hvor er det kæden er hoppet af ?
Esbjerg fB
Målscorer fra 2010 til i dag.

Jakob Ankersen: 25 mål

Petre: 24

Tim Janssen - 23 mål

Dreyer: 20 mål

Van Buren: 18 mål

Martin Braithwaite: 17 mål

Martin Pusic: 14 mål

Kauko: 10 mål

Yakovenko: 9 mål


Det siger vist alt..
Tror vi alle sammen er klar over hvordan tingene hænger sammen med CS. De er jo i deres gode ret til at gøre det på deres måde, da de jo ejer klubben og også dækker den løbende drift.

Men når det så er sagt, tror jeg at mange savner en klar strategi og plan for hvad man vil med klubben på sigt. Ingen har jo gavn af et hold, som rykker ud hvert 3. år - det bliver altså for dyrt i længden.

Selvfølgelig skal klubben satse på deres egne unge suppleret med nogle profiler udefra. Det er nok også den strategi, som klubben kører efter. Men problemet opstår jo, når man ansætter en direktør, som er stoppet i bankverdenen, hvis ene formål er at skære på budgetterne og skabe balance i tingene. Hvad med visionerne og fremtiden. Esbjerg kører jo efterhånden med et mini budget, som gør at vi hvert år på papiret skal ligge i bunden. Så skal tingene ikke gå meget imod før man risikere at rykke ud. Det stiller kæmpe krav til sportschefen, som skal ramme rigtigt med de få lønkroner, han har til rådighed. Ellers går det galt som i denne sæson.

Er direktøren og sportschefen de rette folk til det. Direktøren har ingen erfaring indenfor fodbold verden - hvad med bestyrelsen ??

Hvad med de unge spillere, som kommer gennem systemet? Er de dygtige nok ?? En Mark Brink var jo et kæmpe talent, man flytter intet på suppe niveau. Hvad med Mathias og Brinch ??

Hvad vil klubben egentlig ? Arbejdes der på et salg eller på at hæve budgettet ?? Hvor skal pengene komme fra ??
Jeg er meget enig i det, som du skriver Villafan1.
Det er nogle meget relevante spørgsmål, som jeg tror, at vi er mange fans, der savner svar på.

Det er selvfølgelig ikke alle strategiske overvejelser, som kan offentliggøres, men jeg kan sagtens forestille mig, at nogle sponsorer er tilbageholdende fordi, man ikke kender den langsigtede plan med klubben.

Interviewet i JV med Brian Knudsen rammer problemerne meget godt ind.

Vi har dybest set ikke pengene til at agere. Skal vi agere på den korte bane, bliver det leje, og kun hvis venner af huset hjælper til.

Soiri og Dauda var der oprindeligt slet ikke budget til. Vi har brugt penge på at forlænge kontrakter, hvor fx Højbjerg skal løfte niveauet markant, hvis han skal retfærdiggøre, de lønkroner han givetvist får. Det samme må gælde for Lasha og Kauko.

Her må man jo så bare sige, at Nagel har dumpet. Det er selvfølgelig svært at forudsige, hvad der sker, og hvordan spillere udvikler sig, men fakta er bare, at dem han har forlænget med (minus Yako og Lungi) har haft en frygtelig sæson. Det samme gælder for vores tilgange, hvor kun Dauda har været hæderlig.

Man vil gerne sælge klubben eller have en investor ind, men kun hvis investoren fortsat vil satse på EfB-dyder, herunder fx ungdomsarbejdet.

Det er også fint nok, men EfB skal altså også kigge på kvaliteten af det arbejde, der bliver udført hele vejen rundt - og på om strategien er bæredygtig.

Og hvad bliver der gjort for at generere flere indtægter? Det er sgu svært at få øje på de tiltag, der sådan for alvor kan gøre EfB til en levedygtig forretning.

Her mangler der nytænkning, nyt blod og evne til at skabe udvikling, synes jeg - sidste år blev vi nr. tre. Den placering fik vi reelt set ikke noget ud af. Jo nogle flere penge i kassen, men det blev jo ikke brugt som et rygstød til denne sæson.

I stedet fortsatte man (og bestyrelsen) med et skrabet budget, man valgte at ansætte Lars Lungi (meget visionært) og man traf de forkerte sportslige valg.
Annonce