Snak

Mere indhold efter annoncen
Godt nytår!

Lad os håbe på et år, hvor vores ejere afskriver gælden. Lader klubben blive solgt/delvist solgt og for kompetente fodbold folk ind i ledelsen. En rød tråd igennem førsteholdet og ned.

Jeg har en fornemmelse af, at Lars Vind ville passe bedre end NES i den nuværende rolle.
Esbjerg fB NH24 - JK15 - HH20
GODT NYTÅR til alle her på siden.

Mit håb og mine ønsker for efb i det nye år:
- indkøb af reelle forstærkninger til startopstillingen og sikring af overlevelse
i ligaen
- afklaring af ejer- og kapitalforholdene
- et klart spillekoncept (“rød tråd”) som implementeres i ungdomsafdelingen
- bedre kommunikation og pleje af pressen og ikke mindst de mange trofaste fans
- samarbejdsaftale med en udenlandsk klub med samme spillekoncept

Med hensyn til det sidste vil jeg foretrække en tysk klub i bundesligaen eller 2. Bundesliga dels p.g.a. geografi, kultur og sprog.
Under alle omstændigheder så skal det være en klub, som ligger et niveau eller to over efb.
Der må kunne opnås en række fordele og være en masse erfaringsudveksling, som kan være til fordel for begge parter.
Derudover kunne jeg forestille mig, at et sådan samarbejde også skal omfatte en aftale om udveksling eller lån/leje af spillere.
Der må være spillere, som kun er i periferien af startopstillingen på et bundesliga hold, men som vil kunne styrke efb og samtidig få spilletid og dermed blive udviklet altså en vind/vind situation.
Tilsvarende kunne efb lave en lignende aftale med en lavere rangerende klub i DK eller udlandet.

Godt nytår derude, og tak for de mange gode indlæg i løbet af 2019. Jeg tilslutter mig 100% din ønskeliste efb79 - lad os håbe på, at der snart kommer lidt afklaring på sagerne.

Nu hvor vi er gået ind i et nyt årti, har jeg kigget lidt i bakspejlet på et begivenhedsrigt årti i klubbens historie. For mens 00´erne var en årti, hvor EfB fik konsolideret sig som et solidt - og til tider ganske velspillende - midterhold i Superligaen og enkelte gange stak snuden helt frem som i 2003/2004, har 10´erne til gengæld været en vild rutschebanetur, hvor store opture er blevet afløst af lige så store nedture. Det har været alt andet end stabilt i det forgangne årti, hverken på eller udenfor banen. Her er mine bud på det bedste og værste i løbet af 10´erne:

Top 5
1. Europa League-succes
Selvom en pokaltitel og et sæt bronzemedaljer er stort, især i en klub som Esbjerg, synes jeg faktisk, at vores præstation i Europa League i 2013/2014 var den største præstation i 10´erne. Sejrene over St. Etienne i kvalifikationen var imponerende og med fire sejre i seks kampe gik vi videre til en 1/16-finale, hvilket ikke mange danske hold har formået. Det gav genlyd i hele fodbolddanmark og var med til at positionere EfB som klub, ligesom det gav mange dejlige millioner i klubkassen.

2. Pokaltitel med Esbjerg-kuld
Klubbens første titel i 34 år kom i hus på fornem vis med et oprykkerhold bestående af mange unge, lokale spillere. Sejren i pokalfinalen blev naturligvis kulminationen på en flot sæson, hvor det samtidig blev til en flot fjerdeplads i ligaen. At se op mod 15.000 esbjergensere valfarte til Parken og være med til at fejre den første titel siden 1979 var mindeværdigt - og egentlig også en førsteplads på listen værdig.

3. Bronzemedaljer ud af det blå
Sol, måne og stjerner stod helt rigtigt for EfB i sæsonen 2018/2019. Der manglede bestemt ikke held og marginaler undervejs i en sæson, hvor overlevelse i ligaen vel reelt var målsætningen og håbet. Da Kauko på vanvittig manér sikrede en plads i mesterskabsslutspillet i de døende minutter i sidste spillerunde mod Vejle, var det egentlig et meget godt symbol på en sæson, hvor alt gik op i en højere enhed. Med en særdeles solid indsats i slutspillet blev det første sæt Superligamedaljer i 15 år sikret af et hårdtarbejdende mandskab.

4. Tilskuerrekorder og 4. plads
Det var positive og optimistiske vinde, der blæste ind over EfB og Blue Water Arena i sæsonen 2009/2010. Et flot, nyrenoveret stadion stod klar til at tage imod rekordmange tilskuere (mere end 9.000 i snit på hjemmebane og ny stadionrekord på 15.316 tilskuere) og spillerne på banen kvitterede med mange mål og en god omgang fodbold, der blot var to point fra at række til bronzemedaljer.

5. Talentudviklingen i starten af årtiet
Med spillere som bl.a. Lukas Hradecky, Peter Ankersen, Jakob Ankersen, Søren Rieks, Martin Braitwaite, Jonas Knudsen og Kian Hansen udviklet og udklækket i klubben, var EfB i starten af årtiet blandt landets absolut førende talentudviklere. Det gav også til tider pote på banen, da talenterne havde stor andel i de sportslige succeser. Desværre fik klubben ikke altid fuld valuta, når spillerne efterfølgende skulle skydes afsted. I slutningen af årtiet var talentmassen ikke lige så imponerende, men det blev i alt til 136 A-landskampe tilsammen i løbet af 10´erne for spillere udviklet i/af EfB.

Flop 5
1. Den komplette nedsmeltning
Sæsonen 2016/2017 er en af de største skampletter i klubbens historie. De foregående års gode præstationer blev overhovedet ikke fuldt op og hele vejen rundt i klubben var der opløsningstendenser. Millionerne fossede ud, spillerne forlod den synkende skude, trænere blevet skiftet ud med jævne mellemrum, spillet haltede gevaldigt, direktører smuttede. Der var faktisk intet, der fungerede i den periode og ikke overraskende resulterede det til sidst i en nærmest uundgåelig nedrykning.

2. Økonomisk morads
På to regnskabsår i 2016 og 2017 fik klubben sammenlagt 62 millioner i underskud. De fleste af de mange millioner, man havde fået i klubkassen i årene forinden, forsvandt på ganske kort tid. Lavere indtægter fra tv, tilskuere og sponsorer samt ekstraordinære omkostninger til flere fratrædelser lød forklaringen. Egenkapitalen blev spist og kun penge fra "gode venner af huset" med Claus Sørensen Gruppen i spidsen holdt skuden flydende. Klubben kæmper stadig med det økonomiske efterslæb fra den tid, som i dén grad har begrænset klubbens udfoldelsesmuligheder.

3. Trænerkarrusellen
Med seks forskellige trænere på under to år blev EfB pludselig udråbt som Danmarks Palermo, et galehus i stil med det AGF tidligere havde været. Niels Frederiksen blev fyret i sommeren 2015, derefter stod Mex i spidsen i 10 kampe, inden Jonas Dal blev hentet ind som den langsigtede satsning. Han blev smidt på porten efter ni måneder, hvorefter Colin Todd blev hentet ind til at få styr på tropperne. Han nåede 20 kampe, inden det blev Lars Lungis tur til at forsøge sig. Det endte med nedrykning og farvel til Lungi et halvt års tid senere. Dernæst kom Lammers, som endelig fik lov at blive lidt tid i sædet, da det først var efter to hele sæsoner og ni kampe inde i sin tredje sæson, at han fik en fyreseddel stukket i hånden.

4. Højt at flyve...
Efter den overraskende succes-sæson i 2018/2019 blev det igen hverdag på Gl. Vardevej i indeværende sæson. Allerede efter ni kampe, som blot havde givet fire scoringer og fem point, var det farvel til bronze-træner Lammers. De efterfølgende fem kampe med vikar Nørgaard i spidsen gav fire point, inden Lars Olsen blev hevet ind som den permanente løsning. I sine seks første kampe i spidsen har han skrabet fire point sammen, hvorfor EfB efter 20 runder ligger næstsidst med ni point op til SønderjyskE på 11. pladsen - godt syv måneder efter de fik hængt bronzemedaljerne om halsen.

5. Årtiets første nedrykning
Da sæsonen 2010/2011 gik i gang, tegnede det umiddelbart ganske lyst for klubben. En flot fjerdeplads året forinden og det nye stadion gav håb om en god fremtid på vestkysten. Det blev dog langt fra en jubelsæson, da EfB i stedet stod med sorteper efter sidste runde og måtte end tur ned i 1. division. Det kostede både ift. administrationen, hvor flere medarbejdere blev fyret, ligesom det gjorde ondt på tegnebogen og var medvirkende til blodrøde regnskabstal. Nedrykningen fik dog efterfølgende en positiv effekt, da mange af de unge talenter fik godt med spilletid og selvtillid i den næstbedste række, så de var de blev rustet til de efterfølgende års flotte resultater.

Hvad tænker I? Er der andre gode/dårlige begivenheder i løbet af 10´erne, som burde være nævnt?
@ Blåvand melder storm

Fin liste. Man husker det alt sammen alt for godt. Personligt ville jeg nok sætte vores nuværende situation øverst på Flop 5-listen på grund af deja vu-fornemmelsen. Én ting er, at klubben er talentløs i en periode, men at den er det igen og igen - og på samme måde, det bider. Selvfølgelig må jeg indrømme, at det, der sker lige nu, altid står klarest, og jeg kan da også godt huske, hvor totalt farceagtigt det blev med Søren Poulsen, NES, trænerkarussel, syg kultur i klubben osv. for et par år siden. Det har ikke været lige så sjovt at grine ad AGF siden.
Oti skifter til en klub i Singapore. Alligevel en forskel
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og så skal vi til at se Dreyer i en FCM trøje, øv hvor er det ærgeligt.

Men vi har sikkert ikke penge til en evt lejeaftale, og da slet ikke til tilbagekøb!

Men hvad med udviklingspenge, hvis FCM har betalt 10 mill f.eks. for ham?
Esbjerg og Stoke i hvert sit hjertekammer
Æv æv - Drejer skifter til FCM - fandme hårdt at være EFB fan.
EfB må kigge misundelsesværdigt op til FCM, hvad de ikke har afgivet til den klub af tidligere spillere er jo direkte skræmmende.

Iøvrigt syntes jeg Ole Bruuns klumme er en omgang mundævl. Vi står fandme på det stadion til samtlige hjemmekampe, bruger i gennemsnit små 500,- pr kamp. plus diverse tv abonnementer for at se udekampene. Så det er en dyr hobby, og skuffelsen over de har formøblet så mange penge væk i SP tiden ligger nok stadig dybt i mange.. så jeg kan sgu godt forstå nogle prioritere deres økonomi anderledes, også med tanke på den manglende underholdning.

I det hele taget syntes jeg efterhånden det er blevet en dødssejler at holde med den klub og deres manglende ambitioner.
Klubben gør jo ingenting for at fastholde fansene og gøre klubben mere attraktiv - de gør jo bare afstanden større - år efter år
Dreyer til FCM? Typisk...

Til gengæld risikerer vi næppe at miste andre spillere til FCM. Vi har nemlig ikke nogle, der er gode nok.
Annonce