Snak

Mere indhold efter annoncen
https://ift.tt/2FkVneX

Nogen der vil give et lille ud pluk om hvad der står her i ?
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
ElbækEfc:

Det er en gennemgang af det vi næsten vidste i forvejen:

Ole Bruun kommer med forslag til hvad der skal ske.
Hvem skal erstatte Halsti i forsvaret, udlejning af Mark Brink, Røjkjær og Brinch, salg af Petre, nye fløje på leje (uden at sætte navne på), det eneste overraskende er, at han foreslår at sælge Jesper Lauridsen og hente Kevin Konboy i Randers.

Det ser sgu skidt ud. Hvem vil til EfB? Hvilke spillere vil, med deres fornuft intakt, skifte til en bundklub, der sandsynligvis rykker ned?

At finde forstærkninger på det her tidspunkt ser håbløst ud. det er nemt nok at tænke, at vi henter den og den, men de respektive spillere skal jo også ville til EfB?

Hvis jeg skulle sætte odds på EfBs chance for at undgå nedrykning, så vill de være på 95% chance for at rykke ned. Det ser virkelig sort ud.

Der skal jo noget dramatisk til.

Realistisk skal vi vel have 2 nye fløje samt en midtstopper ind. Alle 3 nogle der er selvsagt til at starte inde i hver eneste kamp. Og det er fuldstændig utopi, af 2 grunde:

1: Vi har ikke pengene til at hente den slags spillere fra den hylde
2: Den type spillere vil ikke til EfB. Den type spillere sigter efter en højere hylde, og udsigten til at spille 1. division afskrækker.

Klubben har tabt tilskuerne. Ole Bruuns artikel i jv i december sagde det tydeligt - der er kun en lille hård kerne tilbage, der støtter klubben uanset hvad. Den store bredde af tilskuere er ligelade. Der er simpelthen andre underholdningstilbud der vinder.

Og hvad sker der, hvis Esbjerg ikke har et fodboldhold? Hvis klubben lukker?
Ikke noget. Der er desværre ikke ret mange der vil savne topfodbold i Esbjerg. Den hårde kerne, der altid bakker op, består jo højest af 3-4000 personer. Det er jo alt for lidt til at kunne skabe entusiasme i byen, den rigtige opbakning osv.
Det er slet ikke en anklage mod dem der troligt møder op, både hjemme og ude, men en konstatering af at der simpelthen er for lidt af dem!
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Tjaa, EfBs problem har altid været, at klubben har en amatørledelse, der prøver at drive en professionel klub. Det kan givetvis ikke lade sig gøre. Så indtil ledelsen er skiftet ud, så følger jeg kun EfB med et halvt øje - hvilket gør ondt da jeg har fulgt dem i 20 år uden at misse mange kampe. Men jeg er simpelthen træt af det lort, de giver os fra ledelsens side og hver gang der kommer nogen som ser anderledes på tingene, så er de væk igen ret hurtigt (NF og Ted f.eks.).
Kan jo ikke passe at DK´s 5. største by ikke kan drive et suppe hold - det falder jo afgjort tilbage på ledelsen - bare se på AGF - endelig har de fået en kompetent ledelse.
Dejligt med lidt nyt omkring EfB, efter en jul hvor man heldigvis næsten havde glemt alle sorgerne.

Når Ole Bruun skriver om de troløse fans, der hellere vil se biograffilm, så synes jeg han glemmer en meget vigtig faktor, nemlig selve klubben.

Jeg tror at langt de fleste esbjerggensere efterhånden sagtens kan se, at klubben bliver drevet af en lukket klub af amatører. Det blev især tydeligt i 2016, men var under opsejling meget længere. Nu skriver vi 2020, og nogle folk er ude af klubben og andre er kommet ind, men intet har ændret sig, for det er stadig folk fra det samme lukkede netværk, der driver klubben uden at ønske hjælp ude fra. Hvorfor forholder Ole Bruun sig ikke til dette?

Går man 10 år tilbage, så kan man finde 2 sæsoner, der ligner 2018/2019 og 2019/2020 meget.

I 2009/2010 sluttede EfB på en 4.plads og havde et tilskuersnit på 9.052. Året efter rykkede man ned på en sidste plads, men havde alligevel et snit på 6.750, hvilket var det 6.højeste i Superligaen. Der viste esbjerggenserne sig ikke som troløse.

Sammenligner man så med 2018/2019 og 2019/2010, ja så tyder meget på at folket i Esbjerg slet og ret har mistet tilliden til/interessen for EfB. I 2018/2019 kom der således kun 5.606 for at se kampene, selv om holdet vandt bronze. I denne sæson har der kun været 4.160. Men det forholder Ole Bruun sig slet ikke til, og det er i min verden faktisk halvdårlig journalistik.

Hvad er der så sket siden nedrykningen i 2011, hvor man kunne trække 6.000 tilskuere på stadion, der har gjort at folk har mistet tilliden til EfB? Ja det er svært at sige, men listen hvor man efter min mening, har opført sig tåbeligt uprofessionelt er lang. Her kommer lige nogle beslutninger, der i mine øjne virkede underlige.

2011: Man vælger at fyre NES som sportschef, men vælger at ansætte ham i en ny oprettet stilling som ungdomselitechef. Hvorfor vælger man at fyre ham og genansætte ham i ny stilling, når det hele kunne været sket ved en simpel omrokering? I mine øjne var det for at lukke munden for kritikkerne.

2012: Efter man ophæver med sportschef Viggo Jensen efter kun en sæson, der har budt på oprykning, vælger man at oprette "det sportslige udvalg" i stedet for at have en sportschef eller en sportsdirektør som andre klubber. Det var en vanvittig ide, og her så man for første gang, efter min mening et klokkeklart eksempel på at man ønskede at holde al magten i inderkredsen. Det er vær at bemærke, at det også var i 2012 formand Jørgen Jensen stoppede, og der kom nye kræfter til. Jeg blev aldrig fan af Jørgen Jensen, men så længe han var formand i klubben, var man aldrig i tvivl om hvem der bestemte, og det går op for mig nu, mens jeg sidder og skriver, at det har man manglet lige siden. Hvem er det der træffer beslutningerne i EfB?

2015: Man fyrer Niels Frederiksen. Ikke på grund af resultaterne (som ikke var gode), men ifølge JV fordi han kritiserede klubben, og påpegede problemer, blandt andet med det sportslige udvalg.

2016: Lokalavisen smider en bombe. EfB har mistet hele egenkapitalen, og har været ud og låne penge af lokale virksomheder, da banken ikke vil låne dem penge. (også her går Ole Bruun ind og forsvare klubben)

2018: Medierne skriver at EfB vil fyre Ted Van Leuween. Ifølge JV handler det om at Ted, der stort set har rettet op på alle de mangler, som Niels Frederiksen beskrev i sin rapport i 2016, har lagt sig ud med mange folk i klubben. I perioden med Ted var man for øvrigt ikke i tvivl om hvem der bestemte retningen i klubben.

2019: Man vælger at ansætte Jimmie Nagel som sportschef, trods manglende erfaring, og man vælger at spare chefscoutstillingen, der blev oprettet under Ted væk igen.

2109: Nu begynder kritikken af EfB akademi, som ellers er den vigtigste del af den nye strategi man havde lagt, også at vise sig i pressen. Spillerne er ikke dygtige nok. Lars Vind der er transitionstræner udtaler at han gerne så at man spillede samme system hele vejen igennem ungdomsrækkerne og på første holdet, så overgangen blev lettere for de ung spillere. Han bliver modsagt af sin chef NES, der ikke mener det ikke er en god ide, da spillerne fra FCN sjældent opnår succes i deres nye klubber. Nu ser det så ud til at EfBs eneste store salg af egne spillere siden NES blev chef i 2011, Anders Dreyer kommer hjem til Superligaen og FCM, mens FCN spillerne oplever stor succes i udlandet.

Det var blot et lille udpluk af episoder, der får klubben til at fremstå ligegyldig. Dertil kommer selvfølgelig den gennerelle lukkethed, hvor man ikke ønsker inspiration udefra, hvilket ses tydeligt overalt i klubben.

Så ja, måske har Ole Bruun ret. For mange esbjergensere vil det ikke længere betyde så meget hvis EfB forsvandt, men i mine øjne skyldes det primært, at EfB har gjort sig selv meget svære at elske.

Hvis man vil tilbage, er klubben nødt til at åbne sig selv meget mere op. Både i forhold til ikke at være bange for at hente kompetente folk uden tilknytning til klubben ind ude fra, men også i forhold til fans og sponsorer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I skriver hele tiden om at fyre bestyrelsen/ledelsen/direktøren osv?

I er godt klar over, at dem der pøser penge i klubben, også er dem der sidder på magten i bestyrelsen? CS Gruppen.

Det er da klart, at virksomheden der økonomisk sikrer klubben, også vil have noget at skulle have sagt. Uden CS Gruppen, intet EfB.

At sige "Fyr bestyrelsen" - er noget ævl, for det vil svare til at fyre salig Lars Larsen fra hans egen bestyrelse. Det er altså pengene i vil smide ud af klubben? Så lukker klubben!

At smide pengene ud af klubben er lig med en lukning. Så længe der ikke står en rigmand eller 3 og banker på døren med et par store poser penge, så er EfB CS Gruppens private legetøj. De betaler, og de bestemmer. Sådan er det bare.
At i vil fyre dem - hvor hulen skulle pengene så komme fra?? Svar lige på det?

Dem der holder EfB kørende økonomisk, er CS Gruppen. Der er andre der også hælder penge i det, men det er CS Gruppen der er det økonomiske grundlag for EfB. Dem smider man altså bare ikke på porten.

Så når i siger at bestyrelsen/ledelsen skal fyres, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre, uden at klubben lukker. Det er CS Gruppen der har magten, det er reelt dem der ansætter direktør/sportschef/træner - og de betaler mange milioner for at have den magt.
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
EfB-boldtossen

I skriver hele tiden om at fyre bestyrelsen/ledelsen/direktøren osv?

I er godt klar over, at dem der pøser penge i klubben, også er dem der sidder på magten i bestyrelsen? CS Gruppen.

Det er da klart, at virksomheden der økonomisk sikrer klubben, også vil have noget at skulle have sagt. Uden CS Gruppen, intet EfB.

Det tror jeg alle er klar over, og jeg læser ikke, at nogen herinde skriver "fyr bestyrelsen" men jeg tror det folk ønsker, er at bestyrelsen selv indser, at de ikke er de rette, og derfor henter folk ind udefra, der er mere kompetente.

At sige "Fyr bestyrelsen" - er noget ævl, for det vil svare til at fyre salig Lars Larsen fra hans egen bestyrelse. Det er altså pengene i vil smide ud af klubben? Så lukker klubben!

Det er ikke det samme, for Lars Larsen drev JYSK som en kæmpe succes. En mere reel sammenligning kunne være med LEGO i halvfemserne/nullerne.

Her havde Kjeld Kirk Christiansen overtaget virksomheden efter den var blevet stiftet af hans bedstefar og senere blevet drevet af hans far. Under Kjeld Kirk Christiansen var LEGO kommet i økonomiske problemer, og derfor gjorde Kirk Christiansen det eneste rigtige og træde lidt i baggrunden og i stedet ansætte Jørgen Vig Knudstorp som koncernchef. Herefter lavede LEGO et kæmpe turnaround.

Dem der holder EfB kørende økonomisk, er CS Gruppen. Der er andre der også hælder penge i det, men det er CS Gruppen der er det økonomiske grundlag for EfB. Dem smider man altså bare ikke på porten.

Så når i siger at bestyrelsen/ledelsen skal fyres, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre, uden at klubben lukker. Det er CS Gruppen der har magten, det er reelt dem der ansætter direktør/sportschef/træner - og de betaler mange milioner for at have den magt.


Det er rigtigt, men du er vel enig i at de ikke gør det specielt godt i forhold til EfB?

Derfor ønsker jeg også, at klubben bliver solgt, eller at de indser der skal dygtige nye folk ind til at drive klubben, og nok vigtigst af alt, at der skal gøres op med nepotismen i klubben.

Det er for øvrigt en myte, at det er umuligt at drive en Superligaklub uden en rigmand i ryggen der konstant smider penge i klubben. FCK, FCN, Horsens og SønderjyskE driver ud fra forskellige forudsætninger en virksomhed, der opererer med sorte tal.


Godt skriv, Womble
Jeg har så dags dato hørt, at nogle af vores udlændinge mener, at der eksisterer en meget dårlig disciplin i u-afdelingen... igen et signal om, at klubben mangler faglighed/kompetencer udefra.
...og hvis de øldrikkende gamle koryfæer stadig sidder og rafler mellem de tomme ølflasker i klubhuset hvor de unge også færdes, så forstår jeg godt at kulturen/disciplinen ikke ændres!
Womble:

Jo, jeg er helt enig i, at de ikke gør det ret godt. Jeg ville også ønske, at de ville se lidt indad, og ændre på en del ting.
Men når selv bestyrelsesformanden, som er 100% CS Gruppen-mand, går ud og siger offentlig, at han ikke interesserer sig for fodbold, ikke gider være bestyrelsesformand, og hellere vil sidde på sin havetraktor hjemme i haven end være på stadion, så er det jo tegn på, at de holder fast i magten alene fordi de kan.

Jeg gætter på, at CS Gruppen udelukkende er hovedaktionær/sponsor, fordi det er noget der er blevet forlangt af den gamle Tage Sørensen, og fonden bag CS Gruppen er forpligtet til at støtte EfB. Men den nuværende ledelse gider reelt ikke EfB.
For hvis de gad, så havde de fremmet et helt andet setup, med mere professionelle tilstande.
De var NØDT til at ændre på tingene tilbage i 15-16 (?), og ansatte Ted, men det var af bitter nød, ellers var klubben gået konkurs, trods deres penge.

Det er EfBs forbandelse, at være så afhængig af en enkelt afdød mand med hans fond. Fordi dem der repræsenterer dem nu, er ligeglade og/eller inkompetente.

Min mening var bare, at vi desværre hænger på dem! Hvis vi vil smide dem ud, smider vi også de mange millioner ud de ligger i klubben, og ikke mindst den bankgaranti/lån de har stillet, som holder klubben i live. Var det ikke 30 mill EfB skylder?

Selv hvis CS Gruppen går sin vej, skylder EfB så mange penge væk, at klubben vil gå konkurs. Så at sammenligne med andre klubber, som f.eks. Sønderjyske, som IKKE har den kæmpe gæld til en privat fond, er ikke rimelig.

Der er intet der tyder på, at fansene kan samle pengene, der kan give en ny start, så vi er tilbage ved, at det kræver at der kommer penge, mange penge et andet, nyt sted fra.

EfB er på spanden.

Nærmest ingen opbakning fra befolkningen i byen, og ingen penge.
EfB er fortid om få år, hvis ikke der sker et mindre mirakel ...
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
OB henter Sabbi og Leider. FCM giver 7,5 mio. kr. for Drejer.

Esbjerg kommer godt nok mere og mere bag i køen - hvis der ikke sker noget drastisk i klubben snart kommer vi jo alle dage til at kæmpe mod overlevelse.

Klubben skal simpelthen finde nogle penge andre steder så det minimale budget kan hæves. CS kan ikke løfte det selv.
Annonce