Når man hører Brian Knudsen og Jimmy Nagel snakke, så har EfB jo en klar stil og et mål:
At udvikle unge spillere, sælge dem, og tjene penge til driften ad den vej. Holdet skal være egne spillere, suppleret med "enkelte" erfarne spillere udefra.
Problemet er bare, at de overhovedet ikke har fulgt den taktik.
Ganske enkelt fordi de ikke tør. Hvis EfB skal være udviklingsklub, vil det uværgeligt placere os i bunden af superligaen/toppen af 1. division, og ledelsen har ikke turdet satse på at vore egne kunne klare mosten. Så de er blevet bange, rådvilde, og har derfor fraveget planen, og det har kostet. Så henter man 6 lejespillere ind i panik, som fratager vore egne unde muligheden for spilletid.
Havde vi ikke hentet alle de lejesoldater, var vi jo sikkert rykket ned alligevel, men vi havde fået spillet en masse unge ind på holdet, givet dem lidt hår på brystet, og sparet en masse penge.
Nu står vi i stedet med en håbløs urutineret trup, et hul i kassen, og en ledelse der fremstår håbløst talentløs, fordi de ikke kan lægge en plan og følge den.
Vi har brug for:
En stærk sportschef, der sammen med bestyrelsen kan lægge en strategi for klubben, som omhandler spillestil og dertilhørende passende spillere, en langsigtet strategi for udvikling, som skal følges, uanset om det koster nedrykning undervejs.
Vi har chancen nu for en ny start, en rigtig start.
Jeg håber virkelig at de tør give Troels Bech tøjlerne, lade ham sætte kursen for fremtiden. Lade Lars Lungi være træner, indtil man finder et bedre, langsigtet alternativ (Læs: kan lokke Jess Thorup hjem?), og satse på egne spillere, krydret med et par (2-3) erfarne spillere udefra. Og så holde FAST i den plan!!
Men vi ser desværre igen Brian Knudsen gå i panik over nedrykningen - melde hårdt ud at de satser alt på oprykning i første forsøg. Amatør. Fjols. Han har ikke lært en skid!
Sæt jer nu ned, læg den langsigtede plan, og OVERHOLD den. Så hellere lade der gå et år ekstra, før vi er tilbage hvor vi hører hjemme: I Danmarks bedste fodboldrække.
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!