Snak

Mere indhold efter annoncen
I Viborg kampen var han impliceret i begge mål. 1. mål: hjørnespark direkte ind i det lille felt, hvor Viborg header den ind. Højbjerg SKAL ud til bolden, især når den kommer i det lille felt.

Forsvaret lader Højbjerg stå alene med en Viborg-spiller, der blokerer for at han kan komme ud til bolden. Hvorfor får han ikke hjælp med en screening?

Hvorfor løber 3 fra forsvaret ud mod hjørnet, så der er helt åben foran mål?
Hvorfor lader 4 EfB-spillere 3 fra Viborg løbe uhindret ind i det lille felt?

Forsvaret sælger totalt Højbjerg i den situation, og der er IKKE hans mål!

Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Helt enig med hensyn til det første mål. Det er helt og holdent forsvarets skyld. Det gør nærmest ALT forkert på den dødbold!
Det andet mål ser lidt mystisk ud. Fra den vinkel der vises, ser Højbjerg unægteligt lidt skidt ud. Men så længe vi ikke kan se hvordan det så ud nede fra målmanden(som man jo plejer at kunne), så er det ikke til at sige med sikkerhed.
Jeg vælger at sige, at vi er startet på en frisk og jeg lader derfor tvivlen komme Højbjerg til gode :-)
Vil man ikke dokumentere sine udsagn, så er det holdning, ikke fakta... Medmindre man er paven eller EaF
@Wuhaa:
Jamen Mannone var da ingen forbedring.

Der er vi ikke enige. I min verden viste han netop den styrke og autoritet i feltet, som Højbjerg mangler. At han så ikke var i stand til at forhindre en nedrykning, er en anden sag.

Jeg forventer ikke, at folk herinde er enige i min vurdering af målmænd Men jeg vover den påstand, at målmandsposten i den grad vil blive debatteret på dette site i sæsonens løb, hvis trænerteamet har JH som førstevalg. Jeg er bange for, at hans manglende styrke i feltet bliver kampafgørende op til flere gange, men lad os nu se. Nu lader jeg den ligge der, og afventer sæsonen med spænding. :)
Så kom Skjold op af stolen ;) Det er jo heller ikke kun kampen mod Viborg hvor jeg ser problemer. Han skal generalt forbedre nogle helt basale ting i sit målmandsspil (Kommunikation, Tillid/Skabe ro, Placering, Arbejde i feltet, Spil med fødderne) bare lige for at nævne nogen. Og ja jeg er gammel målmand, hvis nogen skulle spørge. Jeg er desværre bange for at han aldrig lærer det, derfor ønsker jeg en ny målmand. Klubben har jo også indset at der er problemer når de henter Mannone i Januar.
Esbjerg fB
Så kom Skjold op af stolen ;)

Jeg sad nu i sofaen...

Det er jo heller ikke kun kampen mod Viborg hvor jeg ser problemer.

Hvis du ser problemer ved Viborgs 2 mål, så er det fordi du leder efter dem.

Lad os dog nøjes med at diskutere ham, når der er noget at diskutere, i stedet for blot selv at opfinde problemer. Det bliver han under ingen omstændigheder bedre af. Tværtimod!
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Debatten viser jo bare, at folk godt kan huske Højbjergs helt uforklarligt lave bundniveau. De kan sikkert også huske hans topniveau. Nu kan vi jo vente og se, hvilken Højbjerg der viser sig i sæsonen - hvis vi synes, vi har råd til risikoen for, at det er den bestyrtende ringe udgave, der betyder farvel til chancen for oprykning.
Det har jo ikke noget med Jeppe H. at gøre personligt, men da han er professionel idrætsudøver må han kunne tåle, at vi på et forum som dette drøfter og vender målmands situationen. Jeg vil ikke dømme ham for hårdt på forhånd, men nok snarere klubben, der ikke har ageret tilfredsstillende. Når man i sidste sæson nåede frem til, at JH ikke var en gangbar løsning, hvad skulle så egentlig have ændret sig til nu. Vi står over for en endog meget vigtig sæson, hvor også klubben drømmer om oprykning. Hvorfor f..., ja undskyld, har man så ikke løst dette væsentlige problem, frem for bare at vælge den lette løsning. Det tror jeg de vil komme til at fortryde, men håbet er jo da altid lysegrønt.
Kunne inderst inde godt unde JH en succesfuld sæson, men med hans styrke, eller netop mangelen på samme, i feltet, tror jeg bare det er en umulighed.
Der er ikke så meget man kan udlede af pokalkampen, men jeg vil alligevel forsøge.

Bjarnason virker skarpere end Yakovenko i den første betydende kamp. Bjarnason får mere ud af sine chancer og jeg vil ikke være overrasket over, hvis de to kommer til at kæmpe hårdt om startpladsen.

Egelund mangler stadig at få fuld valuta for sine anstrengelser, men ham er fortsat meget lovende.
EfB 1924
.

En lille detalje mere, Kikkenborg på mål i hele kampen, træneren før kampen, vi stiller i stærkeste opstilling mod Glamsbjerg. Tyder på at træneren også så, at Højbjerg var impliceret i de to mål i Viborg kampen.
Jeg hæfter mig i høj grad ved, at der er meldt ud, at man ville stille i stærkeste opstilling bortset fra de spillere der var på landsholdsopgaver. Hvis ikke Højbjerg er skadet eller har brug for hvile, må det vel være et signal om, at han ikke er selskreven første målmand i klubben.

Hvad betyder det så? Er Højbjerg på vej væk, er der en anden målmand på vej ind, er Kikkenborg så god, at han skal stå og til syvende og sidst, kan Højbjerg leve med at være 2. valg i 1. division?

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ser ikke det store lys i Højbjerg længere. Jeg husker bare alt for godt sidste ophold i 1. division, hvor han alt for ofte lignede Bambi på glatis. Han har nogle dårlige vaner, og nogle meget svage punkter, som han aldrig har forbedret sig på. Bronzesæsonen til side, og jeg synes der tegner sig et billede, af en ung målmand, som reelt ikke har udviklet sig siden han var ungdomsspiller. Hvorfor det kan være ved jeg ikke, men det kan ikke være fordi han ikke har fået chancen, eller manglende støtte fra trænerteamet og klubben. Der må dog komme et tidspunkt, hvor man må trække en streg i sandet.

Jeg synes han har fået de chancer han skulle have i trøjen, og enten henter man en ny, eller også satser man på et yngre potentielt større talent. Man kan tale om, at eksempelvis Raketskiden også lignede en, der skulle trækkes i løn, til at starte med (jeg husker især en kamp hvor han skulle bokse en bold ud af feltet, og boksede den direkte ind i målet, sjældent har jeg set noget så ringe), men forskellen er, at han meget hurtigt forbedrede sig, og løftede sit bundniveau så højt, at han vel var en af de bedste målmænd i norden en overgang.

Højbjerg virker ikke til at have evnen til at løfte sit bundniveau højere end det vi har set. Derfor synes jeg klubben bør sende ham videre og satse på en anden målmand.

Intet ville glæde mig mere end at tage fejl, da jeg rigtig gerne under Højbjerg al success i verden, og det ville da fryde mit gamle EfB hjerte at se ham gøre kritikken til skamme. Men jeg tror simpelthen ikke på det, og synes det er ekstremt risikabelt at bruge mere tid på Højbjerg i denne omgang. Han må et andet sted hen og lære den svære lektie, det er for dyrt for EfB, hvis han skal lære det her.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!
Annonce