Snak

Mere indhold efter annoncen
Det begynder at ligne noget, der er ved at være en rød tråd i spillet.
Holdet var pivringe i 1. halvleg, men strammede skruen i 2. halvleg, og så så man klasseforskelen. Stærkt! 5 på stribe, som skal blive til 6 eller 7.

Mathias Kristensen så godt ud de 45 min han fik, og skønt at se Yako score.
Når vore 3 (!) angribere er klar igen, ser det lovende ud.

Dalügge er fremtidens mand, men han ER kun 17 år, så at spille med ham som eneste angriber i truppen er lidt voldsomt - men han gør det godt. Men Yakovenko og Bjarnasson må gerne snart blive 100% fit.

Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Det med Søren Rieks til klubben, er måske bare en ønskedrøm. En fan fra hovedstanden.
Jeg tror, der er flere af os, som drømmer om, at Rieks kan vende "hjem". Jeg tror til gengæld ikke på det.

Ift. kampen i går, så er det altid fint at vinde. Men det var sørme ikke overbevisende at se på, især når man tænker på styrkeforholdet. Derudover så prøvede jeg at lytte til kommunikationen på banen, som nogle af jer andre har nævnt før, og der er næsten intet. En Pierre-Emil type af sind - ikke kvalitet (det får vi aldrig) ville være fantastisk at have til at råbe de andre op.
Jeg er måske for kritisk, men jeg synes kampen i går var svær at se på, da spillet især i første halvleg var skidt. Meget sigende for kampen, så scorer EfB lidt tilfældigt på en halv chance, cirka et minut efter Kikkenborg har redet en friløber.

Jeg synes det er problematisk, at når Ankersen og Egelund er ude, så har EfB intet offensivt at true med.

Der var dog positive ting i kampen.
Kikkenborg stod igen rigtigt fint.
Tranberg gjorde det for anden gang rigtigt fint, ham bør man blive ved med at satse på.
De vandt og holdt målet rent.

Vedrørende Rieks, så tror jeg ikke det er realistisk. Jeg synes også det ville være meget mere vigtigt, at man sikrede Strunck og Antwi på permanente kontrakter. Det handler om fremtiden nu.
Womble
Især Antwi er spændende! Jeg har personligt ikke helt øje for Strunck endnu.

Syntes faktisk vi har mange spændende spillere undervejs. Er dog ærgerligt over, at der ikke er en startplads til Larsen. Han må mangle noget endnu.


Ift. Vores angreb, så virker det til, at vi endnu ikke har et angrebskoncept som er fasttømret. Bolden bliver bare kastet frem uden adresse.
Får vi først det på plads, så bør vi have spillerne til noget spændende.
EfB 1924
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tja, jeg havde på forhånd haft bange anelser før Kolding-kampen. Det er meget at mangle både Egelund, Ankersen og Bjarnason, men Yakovenko heller ikke er helt klar.

Jeg synes vi fik set begrænsningerne i at spille med Lasha og Bækgaard på midten og Strunck på kanten. Det fungerer ikke specielt godt, men blev heldigvis bedre efter pausen.

På bundlinjen står imidlertid, at vi ligger godt til. 5 sejre i træk og der er kommet væsentligt mere ro på i defensiven, efter Højbjerg er kommet på bænken. Samtidig har Kikkenborg virkelig grebet chancen med flere gode redninger - han er stærk i alle spillets facetter og virker stabil. Det har virkeligt givet et løft.

Det eneste vi vel mangler er lidt mere kontinuitet og lidt bedre spil offensivt. Her bliver det stadigvæk lidt for usammenhængende - og der mangler noget styring og snit over spillet. Synes dog der er bedre takter.

Tænker holdet mangler en naturlig ledertype, der kan supplere Austin og styre verbalt.

Jeg er enig i, at der bør satses på Tranberg. Austin og Conboy holder ikke evigt - og så bør man forsøge at holde på Antwi, som har gjort det godt, men stadig rummer en del uforløst potentiale. Mathias havde et ok indhop i går, men jeg må sige, at jeg mener man bør satse på andre spillere. Der render mange interessante spillere rundt i rækken, som der er mere potentiale i, men som altid håber jeg han modbeviser mig - problemet er bare lidt, at han ikke rigtig slår til med et stabilt niveau - og hvor skal han spille? Ikke hurtig nok på kanten, ikke stærk nok på midten....

Godt at Yakovenko fik scoret, ærgerligt at Zean brændte - han fyldte ikke nok - men der er potentiale at bygge videre på.


I en historisk svær første division tæller et hvert point, og så må jeg nok indrømme, jeg bliver lidt kynisk, når det kommer til romantiske forestillinger om smukt angrebsspil. Kig på stillingen og se, hvor Hobro ligger, og husk på at de klarede sig bedre i superligaen end os sidste år. Det kunne nemt have været os i den som sagt meget stærke første division.

Kolding lagde et tungt pres i første halvleg, og de var kun et boldtab fra store chancer imod Esbjerg. Er vi lidt usikre på bolden, så er det bedre at losse bolden op i dybden, hvilket også var ved at lykkedes et par gange. Heldigvis gik gassen lidt af ballonen på Koldings pres i anden halvleg (nok pga. træthed), og vi kunne spille lidt anderledes.

Ja, spillet kan blive bedre. Men når det nu ikke var det, så var det en stabil og god sejr imod et hold, som har revancheret en del efter deres meget dårlige start på sæsonen.
Det er kun rygter. Men jeg har nu, fra 2 uafhængige personer, hørt at klubben er ved at blive solgt til en udenlandsk investor. Handlen er tæt på og man forventer den endelig falder på plads først i det nye år.

Jeg har ikke andet, at have det i, ud over ovennævnte. Men der er som regel ingen røg uden ild.

Nogen andre der ved noget?
Et fint resultat her i eftermiddag med Viborgs 1-1´er på Amager. Kan vi vinde den udsatte kamp mod Vendsyssel i midtugen er der kun to pinde op til duksene. Hvor ville det dog være skønt at holde vinterpause på en af de to fremmeste pladser - også med et forestående salg af klubben in mente. Det bliver dæleme en skelsættende vinter vi går i møde...
Et fint resultat her i eftermiddag med Viborgs 1-1´er på Amager. Kan vi vinde den udsatte kamp mod Vendsyssel i midtugen er der kun to pinde op til duksene. Hvor ville det dog være skønt at holde vinterpause på en af de to fremmeste pladser - også med et forestående salg af klubben in mente. Det bliver dæleme en skelsættende vinter vi går i møde...


Det er ikke helt urealistisk at tro, at EfB henter 9 point i de tre sidste kampe i år. Så står vi med 8 sejre i træk, det vil være vildt stærkt!

Som du skriver, så begynder det at ligne noget for en eventuel køber.

EfB 1924
Annonce