Snak

Mere indhold efter annoncen
Siden Lars vind blev akademi chef, så er der kommer en råd tråd i klubben ang træning og spil ideer.. selv de yngre årgange følger en bestemt plan.. og det giver pote. Man kan virkelig se hvordan de rykker sig.

Flere klubber har også rost de yngre årgange , og fremhævet dem frem for f eks guldminen/ FCM og andre superliga klubbers yngre årgange, med ros om at man kan se der bliver spillet efter et koncept og at der er fokus på specifikke ting til træning. Vil helst ikke ind på hvilket u Hold præcist det er, men vi er under u 11 niveau. Og så skal det siges at Corona selvfølgelig har sat lidt en dæmper på tingene desværre.

Tag mit indlæg for hvad i vil , det var mest for at fortælle at der helt ned i de yngre årgange er der specifikt fokus fra klubben på spillestil og træning, samt at andre klubber har lagt mærke til dette
Putting
Tag mit indlæg for hvad i vil , det var mest for at fortælle at der helt ned i de yngre årgange er der specifikt fokus fra klubben på spillestil og træning, samt at andre klubber har lagt mærke til dette

Det er rigtigt fedt, og det er også det klubben har meldt ud. Det eneste der kan undre, er hvorfor man først gør det nu?

Jeg er ikke i tvivl om, at Lars Vind har kæmpet for det længe.
Womble og Puting K.
Er helt enige med jer. Godt skriv - og hvor er det ærgerligt, at der skulle fosse så mange penge ud af u-kassen, før der blev lavet et koncept. Men lad os nu glæde os over, at det trods alt nu er sket.
Til alle jer som er ved at falde i svime over vores akademi... læs lige Wombles skriv og reflektere så lige over det en gang til... ;-)
Womble,

Jeg tror grunden til at det først sker nu, er at der simpelthen ikke har været nogen der rigtig har fået tid/lov til at virkelig gå i dybden - Måske endda har der heller ikke været den rigtige facilitator for det ?

Det må man sige man ihvertfald har fået i Lars Vind... Hvis man ser lidt tilbage, så har Lars vind været inde over mange af de dygtige spillere som har haft sin gang i ungdomsårene i EfB. Da han var u træner på diverse u hold. så han må have sin filosofi om hvordan man udvikler talenter og får et hold til at spille godt fodbold. Det er alt i alt meget spændende!


og tak Fish :)
Vedrørende en eller flere nye investorer til klubben, så kan man måske ikke kalde det rygter, da der jo sikkert har været og måske stadig er forhandlinger, men hvor klubben tit får skudt i skoen, at man melder alt for lidt ud (med rette), så har Brian Knudsen nok været alt for åbenmundet i forhold til investorer.

Klubber som Randers og Horsens, der angiveligt også ønsker nye investorer, har været langt mere tavse, og en klub som Sønderjyske hentede en god og kapitalstærk investor ud af det blå.

Jeg synes det er uheldigt, at man allerede i marts meldte ud, at man håbede på en ny investor til sommer, eller i efteråret, hvilket kunne læses blandt andet i tipsbladet:
Siden Esbjerg fB offentligt fortalte, at klubben var til salg, har interessen været bred. Så sent som i forgårs kom endnu en henvendelse, fortæller administrerende direktør Brian Knudsen til JydskeVestkysten.

Klubben afholdt torsdag aften generalforsamling, og her var der intet nyt at berette om eksotiske investorer eller nye millioner. Direktøren forventer da også først, at det hele falder på plads til sommer eller efterår.


Sommeren kom og gik, og på trods af coronakrisen, var man stadig positiv i forhold til et salg, Nu var forventningerne, at man troede på et salg inden året var slut. I september udtalte Brian Knudsen:
Tidligere på året sagde du, at der ville være en afklaring sent på sommeren, først på efteråret – det er sådan cirka nu – holder den deadline stadig?

- Nej, den holder desværre ikke, nu er jeg nødt til at skyde det ud. Håbet er, at der falder noget på plads inden årsskiftet, men jeg udsteder ingen garantier, der skal jo to underskrifter til.

Nu var forventningerne blevet til et håb, og det samme gjorde sig gældende i forhold til en ny investor inden 12. februar 2021. Her udtalte Knudsen i november i onsdagssporten (senere bragt af ugeavisen):
Hvis det går som præsten prædiker og vi håber, vil vi inden sæsonstart kunne melde ud, om vi har fundet en ny investor.

Knudsen udtalte i den sammenhæng også:
- Det kan godt være, det kunne være en kombination af flere investorer, siger han.

For mig lyder det ret vildt, hvis klubben har forhandlet seriøst med forskellige partnere i 7-8 måneder. Hvis man har noget, der er så konkret, at man melder ud om det, så burde en aftale ikke tage mere end uger, eller i bedste fald et par måneder, hvis der vel og mærke er forhandlet seriøst. Brian Knudsen udtalte desuden i november:
Vi arbejder på forskellige fronter, og vi vurderer, at vi er langt i processen, men så længe en aftale ikke er skrevet under, kan den falde.

I mine øjne er det ikke ubetinget et godt signal, for det betyder jo, at man ikke er tæt på at lukke aftalen med nogen investor.

Jeg håber jeg tager fejl, men jeg har hele tiden haft en formodning om at det der gør det svært, er overdragelsen af magt og indflydelse. Brian Knudsen har flere gang sagt, at klubben skal bevare sit DNA, ligesom han også har udtalt, at en kommende investor sikkert skal have en plads i bestyrelsen og måske endda en formandspost.

Set ude fra, så virker det dog urealistisk, at en investor der vil lægge et betydeligt beløb, lad os sige 50-100 millioner kroner, ikke vil blive storaktionær, og dermed komme til at sidde med flertallet af pladserne i bestyrelsen.

Jeg tænker at hvis EfB kun er interesseret i at få kapital tilført, uden den medfølgende indflydelse, så bliver det svært at finde en investor. Skulle det alligevel lykkedes, så kan jeg næsten kun se det ske gennem lokale folk, der elsker klubben. Derfor bed jeg også mærke i Knudsens udtalelse omkring at det kunne være flere investorer.

Jeg håber snart der kommer en afklaring, og jeg synes ikke det vil klæde Knudsen, at sige, "vi håber på en afklaring inden påske eller sommer" hvis ikke de har en investor på plads den 12. februar. Det tager ikke et år at forhandle, hvis man er seriøs. Så hellere lade den næste udtalelse hedde "der er ikke noget konkret". Det virker mere troværdigt.

Med håbet om at jeg tager fejl, og de præsenterer Red Bull i morgen :-)



Mere indhold efter annoncen
Annonce
NastyHabbits

Jeg håber da EfB har inviteret ham til at træne med, for han ville være oplagt at hente, da han ville passe godt ind i forhold til hvad klubben mangler. Han viste jo sit niveau da han var her sidst. Efter min mening en af de bedste spillere i perioden.

Han kan spille wing i begge sider, og vil være helt oplagt at have i foråret, da EfB ikke har et godt alternativ til Ankersen/Egelund, når en af dem er ude. Derudover kan han spille venstre back, og vil være et godt alternativ, hvis man ikke kan hente Antwi permanent. Sidst men ikke mindst, så kan han også spille Kaukos plads. Kauko har udløb til sommer.

Hans far siger i artiklen, at han var glad for at spille i EfB. Håber de er vågne på Gl. Vardevej, for i mine øjne ville det være en kanon signing.
Womble

Ja det lyder nærmest som et offentlig frieri til EfB, vi må håbe de kan finde hinanden, og iøvrigt håbe at der snart sker lidt på Gl. Vardevej. De er dælme så tavse.

Jeg tror desværre ikke, at du tager fejl Womble, når det gælder overdragelse af indflydelse som den store knast i forhandlingerne.

Måske er det også dét, Brian Knudsen forsøger at sige med det her:
...men jeg udsteder ingen garantier, der skal jo to underskrifter til.


Og helt enig i, at en investor udefra selvfølgelig ikke vil smide en meget stor sum uden kunne have sin egen hånd på roret. Det giver jo sig selv - forhåbentlig også for alle EfB-folk på alle niveauer.

Man kunne jo vende den om: Hvorfor i alverden skulle en ekstern investor smide mange penge i en klub, hvor ledelsen gennem snart mange år har bevist, at man ikke evner at følge med udviklingen og udnytte det potentiale, der trods alt ligger i EfB? Skulle man bare skrive en check og håbe det bedste?

Definitionen på dumhed er jo at foretage sig det samme og forvente et andet resultat, men den køber de sgu nok ikke ude i byen... Selvfølgelig vil de ind og skrue på knapperne med deres egne ideer, og hvis det var en håbløs case, var der jo ingen interesse.

Men man kan frygte, at vendingen om, at "klubben skal bevare sit DNA" rækker langt videre end de oplagte symbolværdier, farver m.m. i en snart 100 år gammel klub. Hvis det også gælder DNA-strengene for ledelses- og forretningsmæssig tilgang, så viser det jo bare, at man ikke har fattet – og erkendt – problemets kerne...

Jeg håber selvfølgelig, at både du og jeg tager fejl, Womble - prove us wrong, EfB!
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Som så mange andre her på siden, så ser jeg med stigende bekymring på den uafklarede situation omkring klubbens manglende løsning af ejerforholdene og aftale med en/flere investorer.
Brian Knudsen har over flere omgange udskudt deadline for en afklaring og man kan kun gisne om, hvad den manglende løsning skyldes.
Iflg. regnskabet for 2019 fremgår det, at man budgetterer med en forbliven i superligaen og deraf følgende indtægter, hvilket desværre ikke er tilfældet.
Det fremgår også, at der vil blive udarbejdet et nyt budget, hvis det skulle ende med nedrykning.
Jeg har dog ingen kendskab til hverken det oprindelige eller det reviderede budget, men jeg frygter, at 2020-regnskabet vil medføre et væsentligt underskud bl.a. også p.g.a. corona restriktionerne med manglende entre- og stadionindtægter.
Hvis min antagelse er korrekt, bliver man derfor nødt til at tære på reserverne og egenkapitalen på ca. 9 mio. kr. ultimo 2019, kan hurtigt blive forbrugt, så en afklaring begynder efterhånden at blive ret tidskritisk.
Alt andet lige vil man derfor også som tiden går komme til at stå dårligere i en forhandlingssituation med kommende investorer.
Om det er, hvad en evt. investor spekulerer i, kan man ikke vide.
For klubben, spillerne, ansatte, fans og byen håber jeg på en hurtig løsning.
Det må også antages at være nemmere at tiltrække spillere, hvis der er gode og perspektivrige planer for fremtiden.
Hvad det sidste angår, så synes jeg som øvrige på siden, at det ville være oplagt at forsøge at tilknytte Rafal Kurzawa igen, hvis ellers det økonomisk er muligt.
Han har et højt teknisk niveau og har været en af de bedste lejespillere på det seneste.
Derudover så kender han byen og klubben, hvor han iflg. ovennævnte artikel befandt sig godt.

Annonce