Dr. Hansen
Men måske er det bare manglende ressourcer til scouting og generelt et lavt budget, der forhindrer en endnu højere succesrate.
Lige her tror jeg at du rammer hovedet på sømmet.
Da Ted Van Leeuwen kom til klubben, pegede han på at scouting i EfB var ikke-eksisterende, og det kom vel ikke rigtigt bag på os fans, der havde hørt forskellige folk fra klubben fortælle, hvordan man blandt andet havde købt Fellah og Nordvik på anbefaling af "venner af huset", uden at nogen fra klubben havde set dem spille.
Jeg er ret sikker på at en stor del af kolapset i 15/16 primært kunne tilskrives, at man havde været alt for dårlige til at scoute. Der kom alt for mange spillere ind, der enten ikke passede til systemet, eller slet og ret ikke var dygtige nok. Alt dette kunne tilskrives elendig scouting, og ikke overraskende, var det også noget af det første TvL ændrede, da han kom til klubben (blandt andet ved at ansætte Nagel som fuldtids scout) . Det var forøvrigt også et af de områder Niels Frederiksen havde peget på, som ikke fungerede inden han forlod klubben.
I dag har klubber som FCM og FCK hele teams omkring scouting, mens stort set alle hold i Superligaen har minimum en scout ansat. I EfB valgte man at spare sin scout væk, så snart TvL var ude af døren. Hvorfor kan man kun undre sig over? Man skulle tro at historien med alle de forkerte spillere man havde hentet skræmte, men det gør det åbenbart ikke.
Dette skal selvfølgelig også med i betragtning, når man skal vurdere Nagel. Han har langt ringere betingelser end mange af sine konkurrenter.