Snak

Mere indhold efter annoncen
Spændende.

Lad os håbe det er startskuddet til et mere stabilt EfB hvor vi ikke længere skal agere elevatorhold - det har tæret alt for meget på tilhængerne og sponsorerne.

Vi skal dog ikke forvente at tingene fra den ene dag til den anden bliver markant anderledes. Dette kan vel bedst beskrives som et langt sejt træk, men det har jeg også ganske fint med.

Lad os håbe det bedste.

https://www.youtube.com/watch?v=iGpHZEL8mYo&feature=push-sd&attr_tag=v86TzGAyp-7NZflE%3A6
https://www.youtube.com/watch?v=sF-q78PH8DY&t=67s

Vores nye investors ansigt ud af til Paul Conway interview da de købte Oostende

Han lyder virkelig ærlig omkring deres planer og ambitioner
Spændende at han snakker om at købe unge spillere og give den 4-5 årige kontrakter

Må næsten ogs være planen her

Kigge lige på de andre klubber de har omkring truppens alder

Oostende har kun 3 spillere over 30 år
Barnsley har kun 1 spiller på 30 år
Fc Thun ældste spiller er 29 år
Nancy har 5 spillere over 30 år

så vi kan nok regne med vi får en yngre spillertrup

Historisk dag for klubben
Personligt er jeg mega spændt

God weekend til alle :)
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Tak for linket, Paul Conway lyder som om han ved hvad han har med at gøre.
Og så lyder han til at have en klar strategi, bliver meget spændende at følge de næste år.

Og så lige en scoring af Andrew Hjulsager :)
Esbjerg og Stoke i hvert sit hjertekammer
Efter at have summet lidt over det, synes jeg egentlig der er grund til at være meget positiv og optimistisk.

Her tænker jeg især på talentarbejdet, scouting men også, at man vil involvere sig mere i lokalsamfundet og række ud til borgere, sæsonkortholdere og andre. Selv i det lidt forbeholdne vestjylland, tror jeg virkelig, der er noget at hente, hvis man vil gøre sig lidt mere lækker over for tilhængerne.

Ole Bruun nævner i podcasten, at spillerne i Barnsley fx blev sat til at ringe personligt til alle sæsonkortholdere. Der er sgu da en fed idé, som giver noget goodwill og god snak, og som samtidig er overkommelig.

Forestil dig lige, at Austin ringer og siger tak for støtten gennem årene - det ville da være sejt - og noget, der blev snakket om på kontoret.

Man skal også huske på, at Pacific Group Media rent faktisk har haft succes - blandt andet med at få Nice i champions league, så jeg tænker den knowhow og professionalise, de kan komme med vil give et frisk pust. Det skal man så også være klar til i EfB. Og det tror jeg virkeligt bliver et springende punkt, som man skal have fokus på, især i den gamle garde.

Det kan ikke nytte noget, at man tror alt bliver som ved det gamle, at Lungi ikke vil rydde kontoret for en ny cheftræner, at en gammel journalist bliver pigesur, fordi han ikke skal vimse rundt i spillertunnellen på kampdage, og hvad der ellers har været af pinlige eksempler på, at folk sætter sig selv over klubben med amatøragtig adfærd. Og her tror - og håber - jeg ikke, at Ole Bruun får helt ret, for selvom der ikke bliver revolution, så skal der altså ske nogle forandringer - for så veldrevet er klubben jo ikke, som det bliver sagt i podcasten. Det er fakta, selvom der da kan være noget om, at Brian Knudsen og Nagel har stået med et vist oprydningsarbejde.

Der er elementer, der fungerer ganske udmærket, men fakta er jo, at hold som Randers, Sønderjyske, Lyngby, Vejle og Horsens ligger foran os lige pt. Selvfølgelig ikke på alle parametre, men det er alligevel ikke tilfredsstillende. Fakta er også, at vi ikke får nok spillere fra akademiet etableret på førsteholdet. Det skal der altså også ændres på, når der nu er i omegnen af 60 mio. kr. på kistebunden, så selvfølgelig skal der justeres på nogle ting.

Når det så er sagt, så er det fint, at Brian Knudsen, Nagel osv. får chancen for at vise, at de kan forvalte de her markant forbedrede forudsætninger på en måde, så der bliver skabt resultater. Lad os håbe at overtagelsen, en god start på foråret og en udsigt til, at der forhåbentligt snart kan komme folk på stadion igen, indvarsler en ny succesfuld epoke i EfB-historien.

.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvornår skal vi så regne med jer i CL ?
Da F.C. København tirsdag aften vandt over Galatasaray S.K. i UEFA Champions League og samtidig kvalificerede sig til 1/8-dels finalen i UEFA Champions League, forventer PARKEN Sport & Entertainment A/S nu et resultat før skat på 430 til 445 mio.kr
Forestil dig lige, at Austin ringer og siger tak for støtten gennem årene - det ville da være sejt - og noget, der blev snakket om på kontoret.


Ha Ha...forestil jer, at han ringer til Hr. Pedersen på 74 og siger "Heyy Man"

https://www.youtube.com/watch?v=iVLgzb-S6cw


Men en fed idé!
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Pause rave party? Man må kunne lave et ørehængende knaldhit remix af "Esbjerg blæsende" i ordentlige højttalere der ikke skratter https://youtu.be/WYrvRHwN8TQ
dr. Hansen- jeg er meget enig i dit indlæg.
Med 3 ud af 5 bestyrelsesposter har man sikret sig at klubben bliver drevet i den retning som investorerne ønsker. Det kan sagtens ske med den nuværende direktør og øvrige sportslige ledelse. En udskiftning af hele ledelsen ved overtagelsen, ville sandsynligvis have fået CS Gruppen og de øvrige lokale kræfter til at bakke helt ud.
Når det er sagt, kan bestyrelsen så også uden sværdslag skifte ledelsen, hvis fodboldforretningen ikke kommer til at køre efter deres plan.
Man kan sige at både vi fans, og og de Amerikanske investorers interesser går hånd i hånd, da de investerede 30 mill. kun kan vokse ved at efb bliver stærkere, både på akademisiden og førsteholdet.
Jeg håber at man vil holde fast i strategien med de mange samarbejdsklubber i lokalområdet for også på den måde at være ´klubben´, som man på kampdagen strømmer til fra nær og fjern. Man skal ikke mange år tilbage før efb var hjerteklub for hele vestkysten- helt op til Thyborøn kanten. Mange har vendt sig mod FCM for at kunne holde med en vinderklub, men det er mere af nød end lyst.
Annonce