Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er egentlig træt af den evige "FYR TRÆNEREN!" hver gang det ikke går, som vi alle håber. Det er alt for let, blot at sige fyr trænerne og det har meget sjældent hjulpet os.

Men her ved OK, der kan jeg simpelthen ikke spotte en forbedring. Han har haft tæt på en helt sæson og har flere spillere der reelt er for gode til 1. division, men alligevel er der ikke nogen fremgang at spore. Det er svært at få øje på en spillestil og spillerne er næsten aldrig klar fra startfløjtet.

Jeg håber de nye ejere bruger tiden til at finde ud af, hvem de gerne vil have til at erstatte OK, for jeg kan i hvert fald ikke længere se, at han kan tilføje noget til klubben.


Som jeg læser og tolker det, så mener nogen af jer, at vi ikke har spillerne til mere. Det er jeg dybt uenig i.
Hele truppen er ikke til superliga, men vi har flere spillere der reelt er for gode til 1. division, herunder Ankersen, Kauko, Austin, Pedersen og vel nok også Conboy.


Realiseres mit mareridt og vi skal bruge endnu en sæson i 1. division, så vil jeg tro, at det betyder et farvel til Austin, Kauko, Finnbogason og Yakovenko der alle ryger på fri transfer, ligesom Antwi og Strunck ikke bliver tilknyttet.
Allerede der må det være en rimelig stor besparelse i lønbudgettet.


Jeg har ikke meget tro tilbage til denne sæson, men jeg har en stærk tiltro til fremtiden.
Såfremt klubben kan finde en talentfuld træner der formår at få det bedste frem i spillerne, og som praktiserer angrebsfokuseret presbold, så tror vi kan få noget rigtig spændende ud af den resterende trup, vores egne talenter og de talenter som scouting systemet kan finde frem til.
EfB 1924
Jeg tror virkelig på det lange seje træk.
Satsning på ungdom og så må resultaterne svinge undervejs. Og få noget stabilitet på træner posten.

Men hvis der skal skiftes træner, så se mod USA
Jimmi Nielsen?

https://www.bt.dk/fodbold/efter-11-aar-i-usa-superliga-legende-jagter-nyt-job
Esbjerg og Stoke i hvert sit hjertekammer
Fair nok, at du er modstander af akademiet. Og så forstår jeg, at du i aften har "vundet" for din sag, fordi to "egenproducerede" spillere fejler. Sådan lidt à la hvis Jeppe Mehl kiksede en dribling, så bar det vidnesbyrd om at DBU´s fodboldskoler i 1997( eller var det 98)og den respektive træner, in casu mig, havde fejlet. Måske en relativt vidtgående kausalitetstolkning.

Stadig god weekend


Ha ha ha... havde helt glemt Jeppe Mehl. Skide godt svar, Bode, så fik jeg den :-D... også god weekend her fra :-).

PS: Jeg er absolut ikke modstander af, at vi har et akademi - kun at vi absolut ikke formår, at få det optimale ud af det!
Så er det nu at man skal sige "ro på, de kan stadig nå det, det går nok" ..
Problemet er bare, at der er ingen der tror på at de kan. Der er ingen der tror på at vi i de sidste 7 runder kan være bedre end Viborg og Silkeborg, som ligner 2 klare, fortjente oprykkere.

Olafur har famlet rundt efter den rigtige opstilling og spillestil. Det er en falliterklæring, at man, efter 2 år og alt for mange trænere, stadig ikke aner hvordan man vil spille. Der er blevet hentet spillere i panik, og det hele tyder på, at de sportslige ansvarlige simpelthen ikke har kompetencerne til at agere professionelt.

Jeg håber at de nye ejere træder i karakter. Erstatter Jimmy med en der for alvor VED noget om at drive en fodboldklub på topplan, og finder en træner der kan følge det. De skal ikke fyre Jimmy og olafur nu, og så i panik lede efter midlertidige løsninger. Nej, find de permanente folk, og spark så de 2 ud når de er på plads.

Og jeg tror det sker. Måske før vi tror det. For jeg tror der allerede er lagt en plan, der ikke involverer Jimmy, som åbenlyse ikke magter jobbet som sportschef.

Vi rykker ikke op. Der skal ske en fantastisk forvandling af holdet hvis vi skulle - og hvor skulle det kommer fra?
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
https://ift.tt/3uUYjXu


Tror ik Jimmy er her meget længere

Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er i tvivl om Jimmi ryger, men jeg kan se at Claus Nørgaard skifter til Vejle efter sæsonen, det har EfB netop annonceret.

Jeg håber de gør som du skriver boldtossen, og at de ikke bare fyrer for at hente en ny i panik. Det er prøvet, det hjælper intet.

Lav en plan, find den helt rette træner og først da skal der trykkes på knappen.
EfB 1924
Endelig oplever vi lidt fanatisme i Esbjerg... hvor er det dejligt - og godt for klubben... https://jv.dk/artikel/rasende-fans-gik-efter-sportschefen-jeg-forst%C3%A5r-deres-skuffelse-og-vrede-men-jeg-g%C3%A5r-ingen-steder
Meget enig i det du skriver Boldtossen, der skal nye folk ind, og de skal findes ud fra de parametre, der endelig er sat op for hvordan man vil drive klubben.

Den nye ønsketræner skal komme fra en klub, der allerede spiller som EfB også gerne vil spille. Han behøves ikke at have erfaring som cheftræner, faktisk vil jeg sige at det er vigtigere, at han også har været akademi træner, ligesom John Lammers havde været det, så han forstår de unge spillere, og ikke er bange for at bruge dem. Tag for eksempel Mark Brink. Han fik meget spilletid under Lammers, fordi han kunne se et stort potentiale i ham. Da Lammers røg, fik han næsten ingen spilletid mere, og i dag får han altid masser af ros, når Silkeborg spiller og EfB har ikke en eneste boldfast kreativ spiller på hans niveau, men i stedet er man også ved at skylle Mads Larsens store talent ud med badevandet. Sølle 45 minutter er det blevet til i denne sæson. Brug ham dog i stedet for Kauko, der mentalt er videre.

Derfor ny træner, der vil spille offensivt energisk fodbold, og som ikke er bange for at bruge de unge.

Hvis ikke han selv har en assistent med, så ville jeg elske at se HH på den position. Jeg ved godt jeg ofte beskylder EfB for at være for indspiste, men HH har bare særstatus i min verden, og så er den måde EfB gerne vil spille på, jo synonym med HH. Fart, fight og vilje. Jeg tror desuden, at hvis de nye ejere gerne vil række ud til fans, sponsore og by, så ville HH være en god mand at have med. Derudover har han jo allerede en del trænererfaring, samt en A licens

Vedrørende en ny sportschef/sportsdirektør, der tror jeg det er vigtigt, at det ikke er der man ønsker at spare. Jeg har som sådan ikke nogle navne, men igen ville en sportsdirektør med stor viden om talentudvikling være rigtigt fint. Ud fra spillestilen man ønsker at praktisere, så ville det være fedt at få et par tyskere eller østrigere ind, det var trods alt dem der "opfandt" overfaldsfodbolden som EfBs ejere ønsker at spille.
Selvfølgelig skal Nagel væk, man skal jo bare kaste et hurtigt blik på de spillere man har hentet, for at se hvor ringe det har været..

Finnbogason, han var på vej til Island, hvorfor havnede han i Esbjerg i stedet? 2 mål i 8 kampe, mon ikke Zean Dalugge kunne have lavet de 2 mål hvis han fik spilletid i stedet?

Ankersen, 4 mål og 4 assist, har vel egentlig gjort det okay, bliver dog brugt forkert i mine øjne, men det er ikke Ankersens skyld, desuden har han været skadet, og vi manglede en spiller på hans position, men selv jeg kunne have scoutet Ankersen..

Perdesen, han har spillet 6 kampe for os, vi har lukket 8 mål ind i de 6 kampe han har spillet, det er ganske enkelt ikke godt nok, skal dog siges, at han ikke har været den værste forsvarsspiller, men igen henter man en overskudsspiller til Esbjerg...

Bjarnason, 3 mål, 2 assist i 16 kampe, har vel egentlig gjort det meget godt, men mon ikke vi havde en akademi spiller der kunne have bidraget med ligeså meget? Igen henter man en overskudsspiller, denne gang en der har en kæmpe skadeshistorik..

Antwi, har faktisk lavet 7 assist, 21 år, hvilket overrasker mig en del, han er en lidt bedre version af Oti, men spiller af en eller anden grund venstre back, selvom han er pivringe defensivt og har både kostet mange mål og kæmpe chancer.. Har vi virkelig ikke nogen bedre backs i vores akademi? Hvorfor skal Esbjerg udvikle andre klubbers talenter?

Strunck, 2 mål, 3 assist, 21 år, igen henter vi en anden klubs talent, er det ikke bedre at udvikle vores egne akademi spillere? Strunck har egentlig gjort det godt, men det er tydeligt at se, at han er en ung uerfaren spiller fra tid til anden, kan vi ikke bruge en af vores egne uerfarne unge spillere i stedet? Kan man ikke smide Mads Larsen ind i stedet for Strunck? Selvom Larsen nok mere skulle overtage Kaukos plads, som alligevel er væk til sommer..

Køhler, jeg gider ikke engang skrive noget her..

Det er jo amatøragtigt over hele linjen, det er så pinligt at se på, at man ikke engang kan se på Esbjergs transferhistorik og bare én gang tænke "WOW, det var en god handel!". Selvfølgelig har Austin gjort det godt, men det er altså 4 år siden vi hentede ham, Kauko har også gjort det godt, men er slet ikke på samme niveau i denne sæson som i sæsonen før.


Jeg skal ikke kunne sige, om det er Nagels skyld, at vi henter så pivringe spillere, men en eller anden må sgu tage noget ansvar.
Jeg havde et lille håb om at PMG havde været inde over ansættelsen af OK inden de officielt overtog aktiemajoriteten, men efter det stunt han lavede i går, så er det klart, at det ikke har været tilfældet, han ønsker tydeligvis ikke at bruge vores unge spillere, jeg forstår godt, at man vil spille med de erfarne spillere imod et tophold som Viborg er i 1. division, men når man leverer så ringe et resultat, så er det tydeligt for enhver, at han ikke magter opgaven som træner i Esbjerg.

Vi har haft mange trænerfyringer i Esbjerg over de sidste 10 år, nogen har jeg været enige i, andre har jeg ikke, men bare fordi vi har fyret mange trænere, betyder det ikke at man bare skal fortsætte med en træner der er pivhamrende elendig.
Det er træneren der sætter holdet og taktikken, og selvom vi ikke har den bedste trup i Danmark, så burde det kunne lade sig gøre at blive kørt mindre af banen end vi gjorde i går.
Oprykningen er jo reelt så godt som væk, så det giver ikke mening at hyre en ny træner nu. Man skal finde det rigtige og have ham klar til næste sæson. Hvis der betyder, at Olafur skal halte videre i resten af sæsonen, så må det være sådan. Det værste, vi kan gøre, er at hente Allan Kuhn eller Auri eller en anden gammel kending.
Annonce