Ledelsen fejlede katastrofalt, da de med åbne øjne undlod at forny holdet efter bronzen. Alle kunne se risikoen ved det, men de troede åbenbart, at de var geniale og at bronzen ikke bare var udtryk for vild medvind.
Ved vinterpausen dengang gamblede ledelsen så på en masse lejespillere, men det havde krævet langt større dygtighed (herunder et bedre netværk) at få succes med det. Chancen var forpasset.
Ledelsen fejlede derefter igen efter nedrykningen ved at satse på en række dyre spillere, der havde toppet. Da pointene kom i efteråret, selv om spillet var skidt, troede ledelsen igen, at den var genial og at holdet var på plads. Vi behøvede kun lidt flere mål, men så hentede vi da bare en gammel angriber, der var på vej til at slukke karrieren på Island, og så var målproblemet jo løst. Eneste problem er, at så enkel er fodbold ikke.
Viborg har længe arbejdet målrettet på at rykke op med færre midler end os. De har haft en plan, og den er fuldt fortjent lykkedes nu. De er blevet belønnet for at være meget dygtigere end vores ledelse.
Silkeborg er et endnu bedre eksempel. Allerede sidste år inden de var rykket ned, havde de en plan for at komme tilbage, som også indebærer en spillestil, der virker, et akademi, der både virker og producerer den rigtige type spillere til holdet, og en ledelse og struktur i klubben, der passer til de andre elementer. De har gjort det meget bedre end vores ledelse, og de rykker fortjent op.
Penge betyder meget i fodbold, men de kan ikke opveje talentløs ledelse, og det er sådan set en god ting, selv om vi har det hårdt lige nu. Vores ledelse er udygtig, den er præget af hovsa-løsninger, kortsigtede indkøb, mangel på plan (fx ift. trænertype, spillestil osv.) og mangel på ydmyghed. Vi misser fuldt fortjent oprykningen, og det kalder på selverkendelse fra ledelsens side. Vi er mange, der venter på en forklaring præget af lidt selvindsigt i stedet for tåbelige formaninger om at bakke op, men hvis ikke ledelsen vil indse sine fejl, så kommer vi nok til at vente længe.