Redigeretons 30. jun 2021
Jeg så noget af træningen også. Det så godt nok hårdt ud. Spillerne virker tændte og giver sig fuldt ud. Efter en fysisk øvelse står hyballa 30 meter derfra og er klar til at sætte en taktisk boldøvelse igang. Da han fløjter bliver der råbt quick quick quick og samtlige spillere nærmest sprinter over til ham. Den fysiske træner Robin Adriaenssen går hele tiden rundt med en tablet, han tjekker spillernes stats tænker jeg. Jeg går ud fra at han blandt andet sammenligner deres tal/bedrifter med biptesten som jeg iøvrigt godt gad kende resultatet af. De filmer også hver træning med en drone, som jeg går ud fra de analyserer på, og sammenholder med al anden data. Assisterende træner Maik Drzensla kører også øvelser selvstændigt hvor hyballa er mere tilbagetrukket. Under både de fysiske øvelser og de øvrige bold og taktiske øvelser, bliver spillerne instrueret helt ned i detaljen. Basale ting som at lade være at modtage bolden med ryggen til modstanderens mål i et opspil, hvor bolden skal ligge i et opspil og hvor man skal placere sig. Man forstår godt at implementeringen af den nye stil tager tid og jeg forstår godt hvis spillerne er utroligt mentalt trætte. Men jeg er også sikker på at hvis det giver payoff i kampenen så begynder de at kunne se mening med galskaben og så bliver det nemmere at give sig fuldt ud til træning.
Min egen fornemmelse er at Strunck er en trænerdarling og med rette. Han snakker meget med Hyballa, og Hyballa virker begejstret for ham.
Iøvrigt udgik Conboy fra træningen, han tog sig til lysken, og er heller ikke med i truppen mod Aab. Han virkede ret frustreret. Gad vide hvad hans fysik rækker til.