Mit blod er og bliver aldrig koldt ;) Meeen, jeg synes nu også, at vi bør give dem den tillid, at de selvfølgelig er godt klar over, det indlysende, at det er en kamp imod tiden, at få implementeret spillestilen, samtidig med at det altoverskyggende krav, er oprykning når sæsonen er slut. Og der er jeg personligt fuldstændig ligeglad med om spillestilen bliver udført til UG, jeg er faktisk ligeglad med alting undtagen en oprykning.
Men som sagt, mon ikke træneren er ganske klar over, at hvis ikke de rykker op, så er alt det fine arbejde med spillestilen ligegyldigt? Han har vel fået at vide, hvad han er oppe imod?
Jeg tænker, at hvis det ikke ser meget positivt ud, når vi nærmer os vinterpausen, så må det være helt på sin plads at kritisere de forskellige dispositioner.
Men der må da altid være plads til, at man stiller spørgsmålstegn ved de forskellige dispositioner? Det er jo ikke nødvendigvis en kritik, når man spørger om det er realistisk det de har gang i.
Jeg er personligt derhenne, hvor jeg er begyndt at have en lille bitte voksende tro på, at det er realistisk, såfremt træneren formår at få truppen med på konceptet, og at ledelsen får resten af organisationen med på vognen også. Og det operative her rent sportsligt er, at træneren er nødt til, at have hele truppen med på det, hvilket godt kan betyde, at man må skille sig af med spillere, som skaber en dårlig stemning uanset hvor dygtige eller talentfulde de ellers er. Der kan kun være plads til en filosofi, og det er klubbens. Kan man ikke indordne sig, må man sendes videre, uanset hvem man er, eller hvilken stilling man bestrider.
Det er alfa omega, at alle arbejder i samme retning. Jeg synes dog også, at der er sendt nogle tydelige signaler ift. både staben og spillerne, at er man med og er villig til at arbejde, for det samme mål, som resten af klubben skal, så er der plads til en, men er man ikke, så er der kun en vej, og det er ud.
Jeg tror så tilgengæld også, at det bliver hårdt for de fleste (ikke kun spillere), at omstille sig til den nye virkelighed, men forhåbentlig er alle med på, at den gulerod, om en masse positive og store oplevelser forude, rent faktisk er realistisk. Det er svært at vide, men det kan aldrig lade sig gøre, hvis ikke alle arbejder efter det samme mål.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!