Som udgangspunkt holder man naturligvis personalesager internt. Når de alligevel kommer ud, er det ofte fordi, de ikke er blevet håndteret godt nok, fx ved at ledelsen fejer ansattes bekymringer af bordet. Det ved vi ikke, om er tilfældet her, men mon ikke problemerne er blevet rejst internt først?
Det ved vi ikke, fordi sagen kom i pressen inden den blev behandlet.
"Personalesager" er i øvrigt et taknemmeligt ord, der kan dække over mange forskellige ting. I dette tilfælde virker det som om, en meget stor gruppe ansatte er meget negativt påvirkede af én leders ageren. Det er noget andet end de fleste "personalesager".
Det kommer an på, om man tror på de anonyme kilder, som pressen agerer ukritisk talerør for. Eller om man tror på ledelsen og træneren, når de siger, at der er tale om en meget lille del af truppen, som er utilfredse.
At der er nogen der er utilfredse må da være soleklart, men hvorfor er der ikke nogen, som stiller nogle kritiske spørgsmål til disse anonyme kilder.
Det kunne være i stil med:
1. Hvis det passer som I siger, at han udøvet vold, hvorfor har I ikke politianmeldt sagen?
2. Hvis det passer som I siger, at I er blevet sexuelt krænkede, hvorfor er det ikke politianmeldt?
3. Hvis han udøver psykisk terror, kan I ikke lige definere det, så dem der ikke forstår det kan forstå det.
4. Er I ikke blevet hørt i sagen?
5. Har anmeldt sagen til spillerforeningen?
6. Hvad har ledelsen givet udtryk for overfor jer?
7. Hvorfor står I ikke frem med jeres anklager, hvis I da har noget at have dem i?
8. Hvad er I bange for, hvis I står frem?
9. Er der nogen fra ledelsen som truer jer?
Altså helt ærligt, hvis jeg kan finde på 2 af de spørgsmål, hvordan kan en journalist så ikke finde ud af at spørge ind til noget som helst af de påstår?
EDIT: manglede lige et ikke ;)